Svar: Flytterod
Kære Rikke
Tak for dine dejlige præcise spørgsmål og dejligt at høre fra dig igen :)
Der er naturligvis forskel på hvordan man skal reagerer og hjælpe sit barn igennem en flytning, alt efter barnets alder.
Men i forhold til din datter på 2½ så vil jeg umiddelbart anbefale at hun passes af andre imens flytningen står på. Hun har ikke brug for den stress det er at være med til at flytte.
Det vil være rigtig godt, at hun ser det nye sted, hvor I skal bo inden, så hun ved at det er der I skal flytte hen, prøver at gå rundt i værelserne, fornemmer det nye sted. På samme måde vil det også være rigtig godt, at hun får mulighed for at sige farvel til det gamle sted og her gerne ser, at alle ting er væk og huset/lejligheden nu er tom.
Hun skal ikke tage imod alle sine ting i den nye lejlighed. Det vil derimod være vigtigt at I søger for at hendes egne ting pakkes ned sidst og også pakkes ud først. Det kan ikke undgås at hun oplever ting blive pakket ned, men hendes ting skal altså pakkes ned til sidst. Det vil være vigtigt for hende at have sine ting omkring sig.
I den nye lejlighed, vil det være rigtig godt, at I sørger for at stille hendes seng, lamper, tæpper osv. op og gør hendes værelse klart (så godt som I nu kan), så hun kan se sine ting, se det hyggelige og med det samme føler sig tryg, fordi hun kender tingene og ved at det er hendes. Og der er styr på det. ...
... Hendes værelse har altså første prioritet det nye sted, med hendes vante og trygge ting.
Så ad 1. jeres datter vil naturligt opleve at ting pakkes ned og mærke at der er ændringer på vej. Men hun skal ikke være i lejligheden imens det hele tømmes og flyttes ud. Det vil være stressende og hun er for lille til at kunne forholde sig til det og kan ikke forklares hvad der sker og hvorfor.
Ad 2. hun skal ikke være i den nye lejlighed før I har sat de vigtigste af hendes ting op, så hun føler sig hjemme med det samme, når hun ser sit værelse. Hvis I gerne vil give hende mulighed for at 'være en del af processen' så kan I lade en flyttekasse stå med noget af hendes legetøj, så hun kan åbne kassen, se det legetøj hun kender og selv være med til at sætte det på hylder osv. Men seng, tæppe, lampe, kommode og hvad hun nu har, skal være gjort klar til hende inden hun kommer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ad 3. Det vil være rigtig godt at hun får mulighed for at sige farvel til den gamle, tomme lejlighed, så hun forstår at nu kan I ikke bo der mere og skal bo et andet sted.
Ad 4. Ja hun skal passet af andre den dag, hvor I flytter.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke - det lyder dejligt med flytning - går ud fra at I får noget bedre og måske større, som I har glædet jer til :) Husk på, at jeres datter naturligt også vil blive påvirket af jeres glæde, hun spejler sig i jer forældre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.