Svar: Vil ikke sove om aftenen - 14 mdr.
Hej med jer
Børn i jeres datters alder, har brug for at sove ca 13½ time i døgnet og de fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt.
Jeres datter sover formiddagslur på 2½ time og eftermiddagslur på 2½ time - det er fem timers søvn i alt i løbet af dagen. Når I er hjemme, sover hun længe og kan derfor nøjes med kun en lur dagligt - ofte på 3 timer.
Det er naturligt, at de dage, hvor hun sover op til 5 timer i løbet af en dag, så vil hun naturligt ikke kunne sove mere end 8½ time i løbet af natten. Det er derfor naturligt, at hvis hun skal op kl 6, så vil hun ikke kunne sove før kl. er 21.30.
Dertil kommer at rytmen varierer fra dag til dag - I har ikke samme rytme til hverdag og i weekend. Og jeres datter er alt for lille til at kunne flekse dette. Der er alt for meget uro i hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme. Derfor er det meget vigtigt, at I nu forsøger at skabe en helt fast rytme.
Det betyder at I skal have samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend, ferie eller helligdage. Selvom det er rigtig dejligt at kunne sove længe i weekenden, så går det altså ikke, hvis I gerne vil have hende til at sove når kl er 20 om aftenen. I er nødt til i en længere periode at holde fast i en ens rytme uanset dag på ugen.
Det vil her sandsynligvis også være nødvendigt at afkorte hendes dagssøvn, altså vække hende, så hun ikke sover 5 timer i løbet af dagen, men i stedet får forlænget sin nattesøvn.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, letmælk af ...
... kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover 45 minutter, max 1 time, ca kl. 9.30-10.30
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, eller varm frokost. Skal have kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris og pasta til frokost. Der skal være mad i stykker og moset mad. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca 12.30-14.30, så hun samlet sover ca 3 timer i løbet af dagen, ligesom hun sandsynligvis vil gøre, når hun begynder at kunne nøjes med kun en lur.
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Tilbydes også gerne en portion tykmælk med rugbrødsdrys, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grøntsager, evt. en lille portion fint revet råkost, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, som I andre også spiser, - risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs. Helt almindelig børnevenlig mad. Letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten, suppleres gerne med banan som nu, vand af kop
Puttes til natten ca 19.30 med godnathistorie osv. som I allerede gør.
For at få ændret på tingene hos jer, er I altså nødt til at se på hele dagens rytme, I er nødt til at have et fast stå op tidspunkt og et fast puttetidspunkt og I er nødt til at medtænke hvor meget og hvornår hun sover i løbet af dagen. Det er nødvendigt at have en ens rytme uanset dag og det er vigtigt at I følger rytmen fast nogle uger, før I vil begynde at kunne mærke en effekt - ligesom I er nødt til at holde fast i rytmen det næste lange stykke tid frem :)
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.