Svar: Ud på egen hånd

---

Kære LM

Jeg synes det er meget vigtigt at børn kommer til fødselsdag, når de bliver inviteret - også selvom de synes det er svært, kan være lidt tilbageholdne osv. Fødselsdage er noget af det, som børn ikke selv vælger om de vil komme til - det er noget vi forældre bestemmer at de skal deltage i.

Man hører nogle gange voksne sige, at børn skal have lov til selv at vælge om de vil deltage eller ej - fuldstændig ligesom vi voksne vælger, om vi vil mødes med vores kolleger efter arbejdstid eller møde op, hvis de inviterer. Som voksne vælger man selv om man vil til fest hos en kollaga, men man skal stadig formå at arbejde sammen dagligt og man bør acceptere hinanden, for de forskelligheder nu hver især har.

Børn er sat i en gruppe - enten i børnehaven eller i en skoleklasse, hvor de skal kunne acceptere hinanden og hvor de skal kunne være sammen hver dag. Derfor er det en selvfølge at man også deltager i hinandens fødselsdage og på den måde har et fællesskab. Børn skal lære sociale spilleregler, de skal lære hvad deres handlinger gør ved andre og hvad andre gør ved dem. Og jeres dreng skal lære at når han ikke kommer til fødselsdag, så bliver den der har inviteret ked af det, fuldstændig ligesom han også ville blive ked af det, når han inviterer og ingen eller måske kun halvdelen dukker op...

Så næste gang der inviteres til fødselsdag, så skal han naturligvis med. Det er et spørgsmål om at glæde en anden ved at deltage i nogle få timer - det skal han. Det er ikke til diskussion, efter min mening :)

Hvis du ved, hvad det er han har svært ved, at han f.eks. er i ...

---

---

... tvivl om hvor toilettet er og derfor føler sig usikker, så er der jo intet i vejen for, at du lige taler med de forældre der holder festen. Du kan sagtens bede dem om at vise børnene, hvor toilettet er, hvis det er problemet. Det er ikke et spørgsmål om at de skal hive din dreng frem foran de andre, hvilket de naturligt heller ikke vil gøre, men bare lige snakke med dem om at jeres dreng er lidt usikker og om de vil være søde lige at være lidt ekstra obs på ham. Og naturligvis vil de det :)

Med hensyn til fritidsaktiviteter, så behøver han ikke gå til fodbold, hvis han er ked af dette. Det kan virke voldsomt at skulle løbe om kap med andre, være på et hold, hvor der skubbes, sparkes og er "konkurrence", når man er den tilbageholdne type. Men han kan gå til andre ting, hvor han er mere sig selv, selvom han er sammen med andre. Han kunne gå til gymnastik. Han kunne også gå til musik eller han kunne gå til svømning og blive fortrolig med vand. Og du er naturligvis med og ser på fra sidelinjen.

---

---

---

Du skal naturligvis berolige og betrygge ved at du eller far er der - hele tiden - og ikke går fra ham. Og forklare at man er nødt til at prøve nogle gange, for at se om det er noget. Og også fortælle ham at det er okay at han er usikker. Lad ham vide, at sådan har du det også selv. Du får også sommerfugle i maven, når du skal noget nyt, at det er helt normalt. Måske kan du huske et eksempel fra du var barn og fortælle ham den historie og hvor glad du er for at du gjorde det, selvom du var rigtigt urolig for det .. :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---