Svar: Pottetræning - 3 år, 11 mdr.
Kære Heidi
Velkommen igen, dejligt at høre fra dig :)
Det lyder for mig som om at du skal have lidt mere tålmodighed :) Dine piger er født før tid, det betyder at de naturligt er lidt mere umodne og renlighedhed er noget man modnes til. Det er en fysiologiske proces som ikke kan presses igennem eller klares, fordi vi som forældre synes det. Barnet skal være fysiologisk parat.
Et tegn på at pigerne er parate er, at de kan holde sig i mindst 3 timer. Hvis de ikke kan det, så kan det ikke nytte at træne renlighed.
Et andet tegn er, at de begynder at vise interesse for hvad der foregår, at de begynder at registrere når de har noget i bleen og føler behov for at få en ren og tør ble på.
Det er sådan, at renlighed har flere faser. I første fase kommer barnet og fortæller at det har lavet i bleen og gerne vil have en tør ble på. I anden fase, kommer barnet, når det sker og siger f.eks. "nu tisser jeg" og i tredje fase når barnet så at sige til lige inden. Så længe dine piger ikke er opmærksomme på, at de tisser og reagerer på dette, så er de ikke parate.
Det er rigtigt, at netop det at tage bleen af dem, nu hvor det er sommer, kan hjælpe dem til at få opmærksomheden på hvad der sker. Det at løbe rundt i haven i et par bikinitrusser og pludselig tisse og mærke tisset løbe, kan gøre, at I så kan tage snakken om at det er når de mærker tissetrangen, at de skal huske at sige til og prøve toilettet. Men det er stadig vigtigt at de selv er interesseret og modenheden skal også være der - både fysiologisk og ...
... mentalt.
Så det er fint at du prøver at skabe interesse hos dem, ved at lade dem være i haven uden ble nu, hvor det er sommer. Det vil på samme måde også være en god idé at læse lidt bøger for dem omkring renlighed, om at smide bleen. Ligesom du også kan læse om kroppen og hvordan den fungerer. Hvad der sker med maden og væsken vi spiser og drikker, hvordan det kommer ind i gennem munden, ned i maven og ud som tis og afføring osv. Så de får lidt forståelse for, på flere niveauer, hvad det her handler om.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du så fornemmer, at de er ved at være mere parate, så er det vigtigt at de får lov til at beholde bleen på. Det er vigtigt at de oplever den succesoplevelse det er at have en tør ble (og selvom der er lidt dryp, så opleves det ikke i en ble), hvorimod det er et kæmpe nederlag, ikke at nå toilettet og komme til at gøre i bukserne.
Det er vigtigt at du ikke sætter dem på potte hver ½ time, men at du gør det f.eks. 3 gange dagligt til at starte med. Det kan være det første de gør om morgenen, når de står op. Det kan være det sidste de gør inden de går i seng og så kan de gøre det en gang i løbet af dagen inden I f.eks. kører op for at handle. Du skal se det som noget helt naturligt og f.eks. sige "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører", som en naturlig regel, der gælder jer alle, også dig. Og så gør I det. Kommer der lidt tis, så roses de for det, gør der ikke, så roses de igen for at prøve og stadig skal de have ble på.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.