Svar: Jeg vil gerne stoppe med at amme vores baby på 23 uger om natten
Kære Anne Marie
Velkommen til og tak for dit brev :)
Små børn vil naturligt have brug for mælk om natten. Det er vigtigt at deres behov for mælk fordeles over døgnets 24 timer, så trives de fleste børn bedst.
Omkring 6 måneders alderen vil de fleste børn dog kunne begynde at sove lidt længere træk uden at få mælk og samtidig vil børn i den alder også være igang med skemaden, de vil drikke vand af kop og vil derfor få mere mad og væske hele dagen igennem. Ernæringsmæssigt har de derfor ikke længere behov for at få mælk midt om natten og det er derfor i den alder, at man siger, at barnet begynder at kunne undvære mælk midt nat.
Men mælkebehovet er stadig stort og at sove igennem, når man er 6 måneder gammel vil være at sove 5-6 timer uden at få mælk. Nogle børn ammes eller får flaske kl. 20, igen kl 01 og så igen kl 05/06. Andre børn får mælk kl 20, 24 og 05/06 og begge dele er helt normalt og forventeligt.
Det er en forudsætning at barnet får både mælk, vand og mad nok i løbet af dagen, hvis barnet skal kunne undvære det om natten. Et barn på jeres drengs alder har ofte behov for at få ca 1000ml mælk i døgnet og har brug for 6-7 amninger eller flasker, i takt med at han bliver ældre og indtager andet end mælk, vil behovet for bryst naturligt nedsættes lidt efter lidt.
Et forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i jeres seng, har evt. behov for en ekstra lille amning at vågne på.
Morgen 7.30-8: Tilbydes ½ dl. grød, evt med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl. 9-9.30
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød eller grøntsagsmos ca ½ dl. varieret fra dag til dag, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 15.30-16: Ammes
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, ca ½ dl. og vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet varierer efter hvor sent 3. lur ligger og da han sover sent hos jer, er det fint og naturligt at han først sover kl. 21.
Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder i 6 måneders alderen så at kunne undvære brystet midt nat.
Nogle familier har glæde af at introducere en flaske sen aften, fordi modermælkserstatning mætter mere end modermælk. Som udgangspunkt skal man indstille sig på, at når man ammer, så vil man normalt skulle amme hyppigere end hvis man giver fuld flaske. Nogle børn reagerer ikke med at sove længere på mme, men andre gør og i nogle familier er det en god løsning. Det kan også have den fordel, at far ...
... kan tage over sen aften, så mor kan gå tidligere i seng og få sovet nogle gode sammenhængende timer inden barnet så melder sig igen ...:)
Der kan være mange grunde til at jeres dreng vågner om natten. Det kan være drømme, uro i maven, aldersbetinget uro osv. Det er for tidligt at tale om afhængighed af bryst eller sut, men det er naturligt også noget der på sigt kan spille ind. Lige nu er det dog vigtigt, at I forsøger at berolige og betrygge og det kan være udmærket at arbejde lidt på, at han ikke falder i søvn med brystet i munden - både om dagen og om aftenen. Han skal ammes og have sin mælk og brystet skal indgå som en fast del af hans putteritual, men han må godt blive puttet lige der, hvor han er ved at falde i søvn, så han ikke flyttes sovende fra favn til seng.
Det handler om søvnassociationer og det kan I læse om i min bog "Sådan får du dit barn til at sove".
At han har brug for amning (eller flaske) omkring midnat eller først på natten er naturligt. Denne amning (eller flaske) er en af de sidste der forsvinder og den er vigtig at bibeholde, netop for at I derefter kan få nogle gode sammenhængende timer. Der spises mere eller mindre i søvne og bevidstheden omkring det er ikke så stor.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil anbefale at amningen midt nat trappes ned stille og roligt, så han får mindre og mindre bryst. Det betyder at du skal tage ham op og lægge ham til som du plejer, men stille og roligt lirke brystvorten ud af munden på ham og så erstatte med kærtegn, beroligende ord osv. i stedet. Søger han brystet igen, må han have det igen, men kun for en kort tid, så skal det lirkes ud af munden på ham.
De beroligende ord, kærtegn, holde ham i hånden osv. som du sætter ind sammen med at brystet lirkes ud og amningen afkortes mere og mere skal på sigt tage over. Det betyder at du på sigt kan nøjes med at sige "sshh-sssh", kærtegne ham eller lige hjælpe ham med at skifte stilling, hvorefter han så sover videre - og altså uden brystet i munden :)
Det er aldrig et spørgsmål om hvor meget man skal lade barnet hyle. Børn skal som udgangspunkt ikke græde og det er vigtigt at de er trygge og forbinder det at sove med noget trygt og dejligt. Ellers giver det ikke grobund for gode vaner fremover. Det er derfor ikke et spørgsmål om at lave "en kold tyrker" med så lille et barn, men stille og roligt erstatte brystet med noget andet - både mælk og mad nok i løbet af dagen og aftenen, men også kærtegn, trøst og omsorg om natten - evt. givet af far, da han er en ligeså god omsorgsgiver som mor, han kan bare ikke amme :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.