Svar: Putning sammen med storesøster
Kære D.
Det er rigtig fint, at I forsøger at få børnene til at sove sammen - på sigt vil det sandsynligvis virke rigtig godt og de vil have store glæde af dette begge to. Men det skal lige have sin tid og det er vigtigt, at I er tålmodige :)
Det er en rigtig god idé i forhold til begge børn, hvis I er der, så de kan se jer og høre jer, når de skal sove.
Det er fornuftigt i forhold til jeres datter, fordi hun netop med den alder hun har, godt ved at I sidder og hygger om aftenen og naturligt hellere vil være en del af det der foregår i stuen, end at skulle sove. Og det er fornuftigt i forhold til Valdemar, fordi han stadig er så lille, at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer.
De fleste børn er omkring 16 måneder inden de begynder at få lidt bevidsthed om at I er der, selvom I er ude af syne. Med den alder han har nu, så føler han sig forladt og alene (og søster kan ikke dækket dette behov), når I går fra ham. Han kan ikke forholde sig til at I er inde på den anden side af væggen og kan ikke forholde sig til tid, så han ved ikke om I kommer igen om 3 minutter eller om 3 timer. Det skal han først til at lære, det er han igang med at finde ud af. Det er derfor han græder, når I går fra ham og derfor er det en rigtig god idé at være i nærheden, så han kan se jer.
Jeg vil foreslå at I indfører et fast putteritual, hvor de får aftensmad, et bad, godnatgrød, børstet tænder og så bliver puttet. Sæt jer og læs en historie. Storesøster forstår ordene, det gør Valdemar ikke endnu, men han kan lytte til jeres stemme og finde roen ved det. Samtidig så spejler han sig i hende, som I også er opmærksomme på, så når hun lægger sig ned og ligger stille, så lærer han, at det er sådan han også skal gøre .. :)
Når historien så er læst og der er ro på, så må I vurdere om I skal blive siddende, holde lidt i hånden (hvis de virker til at have brug for det) eller om det er bedre at gå frem og tilbage. Ofte vil det være en god idé, at holde sig i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. På den måde har Valdemar mulighed for at se jer og føler sig tryg og I får vist Mikkeline, at der ikke sker noget spændende, at I har noget kedeligt og praktisk at lave. Ingen hygge, ikke noget sjov, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove.
Du skal prøve at lære Valdemar at lægge sig selv. Det er rigtig svært, når han ikke er ældre end han er - men på sigt vil han kunne det. prøv om dagen ...
... at øve det, at komme fra stående til siddende og liggende stilling, når han kan det om dagen, kan han også om aftenen. En lille kærlig kommando som "læg dig ned skat" kan følge med, så han forstår at det er det som skal til nu. Det er vigtigt at han på sigt selv lærer det og at det ikke dig der, der lægger ham hver gang han springer op som en fjeder :)
Det kan være en god idé at du til at begynde med sidder hos ham og holder hænderne på ham, så han mærker at du er der og derfor ikke behøver rejse sig, for at se om du er der. Og samtidig så du får givet ham lidt fysisk ro og på den måde hjælper ham med at geare ned.
Om dagen gælder det samme, at det kan være nødvendigt at stå ved ham, holde hænderne på ham. For børn i Valdemars alder, vil det være vigtigt med en sele i barnevognen og den skal være så fast, at han ikke kan vende sig rundt - så i barnevognen vil han naturligt blive holdt fast. Sandsynligvis ikke uden protester og her må I så aflede ham, ved f.eks. at gå en tur. Han må gerne starte med at sidde op i vognen, kikke på verden I kører forbi og I kan tale om de ting I ser - "der er en hund - vov, vov siger den" og lignende. Og når han så viser sig parat til at sove, så lægger I ham ned.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mange børn har en periode, hvor de konsekvent vågner ca 45 minutter efter de er faldet i søvn. Det er ofte en periode og det går over igen. Det er vigtigt at I her lige hjælper ham med at blive lagt ned, få lidt at drikke, få dynen om sig osv. Det vil være en god idé at putte ham på en bestemt måde, med bestemte kærtegn, bestemte beroligende ord osv. og så gentage dette, når han har sin opvågning, så han der beroliges og oplever det samme som da han faldt i søvn.
Med hensyn til mad og mælk, så lyder det fint det du fortæller. Får han 400ml mme dagligt til han er 12 måneder, så dækkes hans behov for jern derigennem. Derudover kan mælk gives lidt af kop, som sovs, surmælksprodukter, ost og hans tørst iøvrigt slukkes af vand af kop. Meget passende, det du beskriver.
Han må få stort set alt at spise - dog ikke honning, mere end 50 gram rosiner om ugen og han må ikke få ymer, ylette og kvark, men må gerne få A38 (3,5%), tykmælk og neutral sødmælksyoghurt. Han skal naturligvis heller ikke have slik, sodavand og lignende ... og så skal man heller ikke give ham hele nødder og kerner, popcorn og vindruer. Får han vindruer skal de skæres i kvarte og gives uden skræl og sten:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.