Svar: Lille storesøster
Hej med dig
Dejligt at høre fra dig igen, - velkommen tilbage :)
Et stort stort tillykke med at I nu har fået en lillebror, hvor er det dejligt for jer - og især dejligt at høre, at I har det godt og umiddelbart trives som familie.
Det er ganske rigtigt at det er en meget stor omvæltning for jeres datter at blive storesøster og selvom hun er glad for sin lillebror, så er han også en rival til jeres kærlighed. sorg, vrede og angst. Jeres datter kan være ked af det, ked over at have mistet her, ikke længere at have jer helt for sig selv. Hun kan være vred over at lillebror er kommet ind i familien og hun kan også være bange for, at I måske vil synes bedre om lillebror end om hende, hun kan være bange for, at hun ikke betyder helt så meget for jer, som hun gjorde før.
Det er rigtig vigtigt at I anerkender at hun kan have disse følelser - også selvom hun ikke kan sætte ord på dem, men i stedet reagerer ved nogle gange at virke urimelig, virke grædende og til at mangle overskud og f.eks. reagerer med at have ekstra behov for jeres nærhed, fysisk kontakt og tid om aftenen, når hun skal sove.
Det er helt naturligt at hun netop om aftenen søger dig ekstra meget. Det er det tidspunkt på døgnet, hvor hun kan have dig for sig selv. Hvor du er der udelukkende for hende og hun higer efter det, søger dig derfor netop her. Og det er derfor også vigtigt at prioritere den tid sammen med hende, så hun ikke føler sig ladt alene, så hun ikke føler at hun rangere på en anden plads nu hvor lillebror er kommet til.
I skal naturligvis sikre jer at hun er tryg, når hun skal sove og I skal naturligvis også have regler om hvor lang tid putningen skal trække ud, hvor mange historier der skal læses osv. Men det er vigtigt at anerkende hendes ekstra behov for nærhed og for mor lige nu og netop på det tidspunkt.
Jeres datter har en alder lige nu, hvor hun netop gennem leg skal lære hvordan hun påvirker andre og hvordan andre påvirker hende. Hun skal lære, hvad der gør andre kede af det og hvad der gør hende ked af det - og hvordan man skal tage hensyn til andre. Nogle gange skal andre have lov til at bestemme, nogle gange skal man holde fast i sin egen vilje og nogle gange skal man indgå et kompromis. Det er først nu hun rigtigt ...
... skal igang med at lære dette og hun er godt på vej.
Det er super dejligt at hendes fætter hjælper hende med dette og det er helt okay, at han fravælger hende i situationer, hvor hun ikke taler pænt til ham. Det er meget fint at han går, trækker sig, fordi hun mærker at hvis hun bestemmer for meget, så har hun ingen at lege med. Og det er super godt, at hun netop får god respons på positiv adfærd - det er hård læring, men det er sådan hun lærer det :)
Hendes vanskeligheder med andre børn og med at finde ud af sig selv og andre, lyder for mig helt naturligt og skyldes sandsynligvis en blanding af både alder og udvikling. Naturligvis påvirket ekstra af at hun nu samtidig skal finde ud af også at være storesøster og det gør det lidt ekstra svært, fordi hendes overskud er mindre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til opdragelse og enighed, så kan man sige at helt overordnet, så er det en god idé at I forældre er enige. Det er vigtigt at I overfor jeres datter fremstår som en enhed, så hun ved hvor hun har jer og føler tryghed netop ved dette. Det er vigtigt at hun ikke kan spørge den ene og få nej og derefter spørge den anden som så siger ja ... som forældre skal I naturligt bakke hinanden op.
MEN, for der er jo altid et men ... Det sker jo at man ikke altid er enige og det kan børn faktisk godt lære noget af. Så hvis din mand f.eks. har sagt nej og du mener ja, så er der ikke noget i vejen for at du tager din datter i hånden, går hen til far og spørger hvorfor han har sagt nej og siger, at du måske godt tænker det kunne være et ja. Så kan far forklare sig, og du kan komme med din mening - og igen, måske skifter far så til ja, måske siger du at far har ret og det er et nej, eller måske finder I et alternativ, som I alle kan være tilfredse med. Når man løser konflikter på denne måde, så lærer barnet at man netop via dialog kan finde en løsning og det er rigtig god viden og læring at give sit barn.
I fungerer som rollemodeller for jeres datter, hun spejler sig i jer og gør som I gør. Netop når hun er igang med at finde ud af at begå sig socialt mellem andre børn og voksne, så kan hun altså bruge måden I agerer overfor hinanden på :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende - og tillykke med lillebror :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder