Svar: Tilknytning - mor skal!

---

Hej med dig

Det er helt naturligt at børn i perioder foretrækker den ene forældre fremfor den anden. Det er naturligt rigtig hårdt i de perioder det står på - både for den som bliver valgt hele tiden og for den som bliver fravalgt - men det er naturligt og det er en del af børns udvikling. Det kan sagtens være sådan, at mor foretrækkes lige nu og at det senere er far, som er den foretrukne ...

Jeres datter er igang med at finde ud af hvem hun selv er, det går der rigtig meget tid med, når man er 2 år. I vil sandsynligvis høre det på hendes sprog, hun bruger ord som "jeg", begynder at omtale sig selv med navn og hun siger ofte også "det er min!". Hun er igang med at lære, hvordan man forholder sig til andre mennesker. Det vil sige, hvordan det hun gør, får jer til at reagerer og netop måden I reagerer på har stor betydning for, hvordan hun opfatter sig selv.

Det er vigtigt at I lytter til hende, overvejer, hvad det er hun siger, hvad hun beder om. En stor del af hendes selvværd grundlægges i denne alder og det er vigtigt at hun føler sig hørt, set og mødt, som den lille pige hun er. Det betyder at det er vigtigt at I sætter ord på, så hun hører at I forstår hende, ved hvad hun vil - og at I nogle gange gør de ting, som betyder noget for hende, men at I andre gange holder fast i, at I ved hvad der er bedst og at det i sidste ende er jer der bestemmer ... Hun skal føle sig forstået og mødt, men det er stadig jer, der er de voksne som som ved bedst :)

Du skriver, at du er omsorgsfuld og ofte har svært ved at se hvor meget du skal imødekomme og hvornår du skal lytte til dine egne grænser - også selvom hun bliver frustreret over f.eks. at få nej ... Det er svært, jeg kan godt forstå du synes det er svært.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Aggression, frustration og fortvivlelse hører alderen til og det er vigtigt at du kan rumme din datter og de følelser hun har. At kunne rumme hendes følelser betyder at du kan holde ud at hun har det, som hun har det, uden at ville ændre på det og uden at tage det personligt. Du skal kunne holde ud at hun er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv. Du skal med dine ord vise, at du forstår det, at du forstår, hvordan hun har det. Det er vigtigt at hun hele tiden føler sig forstået og lyttet til.

Når hun er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen, hele hendes krop kører i højeste gear, men hvis hun fornemmer at I forstår hende, gerne vil hende og søger at hjælpe osv. så falder hun til ro, adrenalinen drosler ned.

Det betyder ikke, at jeres datter skal bestemme det hele, for hun skal naturligvis også opdrages og en del af opdragelsen er også at lære at tingene ikke altid kan blive, som hun gerne vil - og herunder at det nogle gange er far der skifter ble, bader hende, afleverer hende i vuggestue osv. selvom hun hellere vil have sin mor.

Det er her ...

---

---

... vigtigt at I vælger de rigtige "kampe" ud. Det er f.eks. ikke nogen god idé at du/I kræver at far putter hvis det betyder at lillepigen, så græder sig i søvn og forbinder det at sove med noget utrygt og noget som ikke er rart. Men far kan godt være den der giver hende aftenbad, giver ren ble og nattøj på, så han på den måde er en del af putningen og det der foregår. Jo mere han er med i optakten, jo lettere vil det også blive for ham på sigt, at tage over og være den der putter.

Lige netop omkring putning, så er det for mig vigtigt at sige, at det ikke er et spørgsmål om, at den ene eller den anden siger godnat. Begge forældre skal naturligt sige godnat til deres barn og det vil være rigtig fint, at far gør klar til natten og du så kommer ind, læser historier, kysser godnat og går. Og far kan på samme måde så også komme ind og kysse godnat en sidste gang og så er dagen slut.

Det er også vigtigt at du signalerer, at far kan ligeså godt som mor. Det er vigtigt at du med både ord og kropssprog signalerer, at far er ligeså god som du er. Det er vigtigt at du ikke bare tager over, men opfordrer til at han kan og beroliger og betrygger "far bader dig, så kommer mor om lidt igen" - så din datter hører, at du bakker op om at hun og far sagtens kan finde ud af at bade sammen og hun 'mister dig ikke' du kommer igen.

Det er på samme måde vigtigt at far er bevidst om, hvordan han reagerer, når han bliver afvist. Hvis far trækker sig, bliver ked af det, så får jeres datter jo en reaktion, som hun naturligt også har lyst til at udforske mere og derfor kan hun finde på at afvise far igen og igen, for at se og lære, hvad det gør ved ham ... Ikke for at være ond eller fordi hun gør det bevidst, det handler bare om, at hun forsøger at finde ud af hvordan verden hænger sammen, hvordan verden fungerer og derfor prøver hun forskellige ting af.

---

---

---

Det vil også være rigtig godt at lege lidt med hende, hvor hun skiftevis kommer fra den ene til den anden og når far f.eks. har hende i sin favn og du kommer forbi, og hun så gør tegn til at ville over til dig, så kan I godt "drille" hende lidt og gøre som om at hun bliver afleveret til dig - og så alligevel ikke. Ligesom du kan prøve at tage hende og alligevel ikke ville ... eller modsat, hvor hun er i din favn og far prøver at tage hende/få hende. Det er vigtigt at det hele ender på en måde, hvor I griner, gør det til en sjov leg, hun må ikke blive ked af det, og hvor far og datter får fysisk kontakt, hvor han f.eks. kilder hende lidt, lader hende mærke hans nærhed osv.

Faktisk vil det være rigtig godt, hvis far og datter kan tumle sammen og lege lidt vildere lege, fordi det at være fysisk sammen med far, vil gøre at de to mærker hinanden rigtigt. Det vil også være rigtig godt, hvis far og datter kan lave ting sammen som kun er for de to. Det kunne være at tage i svømmehallen eller lignende uden mor. Det er noget far og datter gør, som mor ikke er en del af.

Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---