Svar: Urolig søvn - 18 mdr.

---

Kære Lunas mor

Det er rigtig godt, at du skriver "til vi rammer en god periode igen", for det er faktisk meget sigende, for det I har oplevet det sidste ½ år.

De fleste børn vil omkring 12-15 måneders alderen have en periode, hvor de har svært ved at overgive sig til søvnen, hvor de græder, klynker, virker ekstra tryghedssøgende, ofte foretrækker de den ene forældre frem for den anden, de klynger sig mere osv. Og så kommer der ofte en periode, hvor der så igen er lidt ro på og så i 18-20 måneders alderen kommer så en ny periode - der hvor I så er nået til nu.

Netop med den alder jeres datter har nu, så vil hun begynde at opleve flere farer. Hun begynder at få farefornemmelse. Det betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Netop i 18-20 måneders alderen vil børn ofte have en periode, hvor de vægrer sig mod at sove og hvor de drømmer rigtig meget. For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af det. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...

Det hele bliver naturligvis ikke bedre af at der så også komme sygdom, drænanlæggelse, mellemørebetændelse osv. ind over. Jeres datter har en erfaring med sig om, at det at sove er forbundet med ubehag og smerte - øreproblemer, giver smerter og opvågninger om natten.

Det er vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.

Det er dog også vigtigt at holde fast i en fast rytme og hjælpe hende til at finde ud af, at det er om dagen man er vågen og aktiv og det er om natten at man sover. Derfor skal I, når hun vågner trøste og berolige, men hele tiden forsøge at få hende til at sove igen. Først i egen seng og hvis det ikke er tilstrækkeligt, fordi hun har ekstra meget brug for nærhed og fysisk kontakt lige nu - så tag hende ind til jer, hvor hun så kan sove trygt videre.

Du kan gøre det, at du flytter hende tilbage i egen seng igen, når pladsen i dobbeltsengen bliver for trang. Det gør ikke noget at hun har været omkring jer, - det at hun begynder at falde i søvn i egen seng og også begynder at vågne i egen seng om morgenen, kan faktisk godt gøre, at hun forbinder det at sove hele natten i sin seng og derfor på sigt også bliver lettere at få til at sove videre der :)

Det vil ofte være rigtig godt med en godnatgrød, så hun er fyldt ekstra godt op inden hun skal sove. Grøden gives som en del af hendes putteritual og adskilt fra aftensmaden.

Det lyder som om at hun ...

---

---

... trives i dagplejen og sover godt der. Det er helt naturligt, dagplejer har andre rutiner og anden måde at gøre tingene på og der kan godt være forskel på, hvordan børn sover ude og hvordan de sover hjemme. Det er overfor jer, at hun prøve flere grænser, søger ekstra tryghed, omsorg og nærhed - det gør hun hos jer, hos dig, fordi hun ved og fornemmer, at du elsker hende og er der for hende uanset hvad, derfor kan hun tillade sig det. Denne tillid har hun til jer og ikke på samme måde til andre.

Når hun vågner og græder eller vågner med skrig, så har hun brug for sin mor eller far. Så har hun brug for at I kommer, og beroliger og betrygger. Og hun har bestemt ikke godt af i den situation at ligge alene og være ked af det. Derfor skal I naturligvis reagere og gå ind til hende, hjælpe hende med at falde til ro og sove igen.

Når hun skal puttes, så vil det være rigtig fint at bibeholde de rutiner I har lige nu - det gør ikke noget, at far har lettere ved det end mor, for det fungerer!

Men på sigt, vil det naturligvis være rigtig godt, hvis hun kan lære at falde i søvn i sin seng. Det vil være rigtig godt med en rutine, hvor hun får lidt at spise, får børstet tænder og bliver puttet, I læser godnathistorie, snakker lidt og går derefter ud og hun falder i søvn. Det er dejligt, hvis det kan være sådan ... :)

Det kan være en god idé at stille sig og lave noget praktisk i nærheden. Altså gennemføre et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så vil det være godt at være i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen.

---

---

---

Det vil betyde at I kan give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde med hende eller sidde direkte hos hende. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Barnet får også en fornemmelse af at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove.

Jeres datter kan kalde lidt "Moooaar" og du kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet mere rolig ved at være i sin seng.

Det kan være en metode der er god at bruge, når barnet skal lære at sove, falde i søvn trygt vidende om at mor og far er der - men uden at man behøver sidde og vente på at barnet sover :)

Håber du kan bruge disse tanker videre, fortssat held og lykke og rigtig god sommer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---