Svar: Nattesøvn og mælk om natten
Kære trætte mor
Du bør ikke give din dreng grød, vælling, frugt at sutte på og lignende, så længe han ikke er ældre end han er. Det anbefales at man starter tidligst, når barnet er 4 måneder.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Det er altså ikke kun barnets alder, men også mange andre faktorer man skal kigge på, når man skal vurdere hvornår det er passende at tilbyde barnet andet end mælk.
Som du har oplevet, så kan det signal til at barnet er ved at være klar til anden mad være, at barnet begynder at spise mere hyppigt. Det vil sige, at barnet f.eks. begynder at ville have mælk hver 3 time om natten, hvor barnet tidligere har kunne sove 5 timer uden at få mælk. Men det første man skal gøre her er, at give barnet ekstra mælk. Og først, hvis en øgning af mælkemængde ikke er tilstrækkeligt og barnet så er blevet 4 måneder, kan man så starte med noget andet :)
Det kan være en fordel at du giver flaske af to omgange i løbet af dagen. Det vil ofte hjælpe i denne alder at tilbyde ham flaske, når ...
... han vågner af en lur og så tilbyde flaske igen, inden han skal sove næste lur. På den måde kan du få lidt ekstra i ham og det kan gøre, at han så ikke behøver søge det midt nat.
Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børns søvn sig og man oplever ofte at barnet begynder at powernappe lidt mere dagen igennem. Samtidig vil mange børn også have behov for mere mad, de er ekstra opmærksomme på verden, lader sig let forstyrre når de spiser. Du ser det ofte ved at han slipper flaske, kikker på dig, tager fat igen, slipper, smiler til dig, pludrer lidt osv. og kommer der nogen ind i stuen, ja så glemmer han at han var igang med at spise og så er det mere interessant at følge med i, hvad der foregår omkring ham.
Derfor kommer man hurtigt ind i en rytme, hvor barnet slatsover og slatspiser lidt og netop ved at fylde ham lidt ekstra op om dagen, man man så undgå at han søger det om natten og på den måde udskyde overgangsmaden lidt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis man starter med overgangsmaden for tidligt, så kan det for det første give maveproblemer, fordi barnets mave har svært ved at nedbryde den fastere føde. Men man risikerer også at barnet kører træt i skemaden og at man så, når barnet er 6 måneder og rigtigt skal igang, så pludselig slet ikke gider skemaden og afviser den ... og det er ret uheldigt, fordi barnet netop i den alder ernæringsmæssigt skal have noget andet, så der er ligesom ikke noget valg. Lige nu, har din dreng bedst af mælk og hvis du kan få ham til at drikke lidt mere mælk om dagen, så vil han forhåbentlig ikke søge det om natten :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.