Annonce

Annonce

Svar: Aflevering af tvillinger i vuggestue


28. juni 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at du har fulgt med og nu har fået lyst til selv at skrive :)

Det er helt rigtigt, at dine børn er igang med at øve deres selvstændighed og i den forbindelse naturligt også prøver at finde ud af, hvordan de påvirker verden og hvordan verden reagerer på dem. At være to år er en udfordrende alder, børn prøver naturligt grænser i denne alder og viser mere og mere selvstændighed og egen vilje.

To årige børn er igang med at finde deres selvbillede og man ser det ved, at de ofte begynder at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller ved at de f.eks. siger "det er min" om alle mulige ting, også ting, der ikke er deres. De viser at de er igang med at blive bevidste om hvem de selv er. På samme måde kommer også en "jeg vil selv" periode.

Det er således normalt det I oplever og jeres børns selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. De har brug for ros, de gør dem stolte og glade, og hvis de bliver irettesat, så bliver de naturligt kede af det. De er meget følsomme og meget sårbare overfor, hvordan de bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det de siger og det de gør.

Derfor er jeg egentlig ikke så bekymret for jeres dreng, for han lyder til at finde ud af det og et eller andet sted er han god til at få pædagogernes kontakt, han er god til at lade sig trøste af dem og komme videre i legen. Efter et par minutter er han glad igen og trives med at være i institutionen.

Men hvad med jeres datter .. Hun ser på og som du selv skriver, så "holder hun igen, fordi bror er så ked af det". Det tror jeg også hun gør. Og hun har ikke samme plads som ham. Det er helt okay i en periode, det er helt fint, at hun lige må trække sig og lade ham få opmærksomheden, men det er vigtigt at hun ikke bliver overset, for hun er ligeså følsom som han er og har ligeså meget brug for at blive set og mødt, hun skal bare mødes på en anden måde, fordi hun viser behovet på en anden måde. Og det er rigtig godt, at du er opmærksom også på hende - det er rigtig dejligt at læse.

For når man har en dreng, der reagerer så voldsomt som din dreng gør, klynger ...


Annonce

... sig til dig, græder, virker desperat osv. så er alles fokus naturligvis på ham. Men man skal ikke glemme hende - noget af en udfordring og jo især noget man står i, når man har tvillinger ... :) Det lyder dog som om at du gør det ret godt!

Jeg tænker at det vil være rigtig godt at du anerkender din dreng ved at sætte lidt ord på det, som han gerne vil. Det vil sige f.eks. "jeg kunne også rigtig godt tænke mig, at vi skulle hjem til mormor, det er bare så hyggeligt når vi er der" eller lignende, så han hører at du vil det samme. Du kunne måske tilmed sige "skal vi ikke aftale at vi tager hjem til mormor på lørdag" eller lignende, så han hører, at det er noget, som faktisk godt kan ske. Hvis han føler sig mødt her, så vil han måske også acceptere, at han så skal i vuggestue.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så er det rigtig godt, hvis du samtidig også kunne anerkende din datter, at du f.eks. tog hende med ind i samtalen "du vil også gerne med hjem til mormor, ikk´?" eller lignende, så hun ikke kun er tilhører. Og du kunne også en gang imellem godt tillade dig at sige til din dreng "nu skal jeg også lige sige farvel til søster" så han også mærker, at han må give slip og hun skal have lov. Det er ikke kun hende der må vente på ham, han må også give hende plads. Det er jo også en vigtig læring, netop når man er igang med at finde ud af, hvordan jeg påvirker verden og hvordan verden påvirker mig, at give plads til hinanden og at det går begge veje :)

Jeg synes det lyder super dejligt med næsten to måneders ferie, hvis I har mulighed for det. Det er så lang tid, at begge børn har rig mulighed for at blive set og mødt, I kan lave mange dejlige ting sammen, tage på ture, lege, være ude, bage boller inde osv. Lave gode almindelige hverdagsting, men hvor der er tid til hver enkelt og tid til at være sammen. Det kan naturligvis godt blive hårdt, så at skulle starte op igen derefter, for det bliver en hård hverdag, men det er altid dejligt at have en god ballast at starte op fra og 2 måneder hjemme og med hygge i familien - det er en god ballast :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :) Rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce