Svar: Kræsen? - 2 år, 6 mdr.

---

Hej med jer

Det er rigtig svært, når børn ikke vil spise. Især når de ikke hører til de største, så er man naturligt ekstra bekymrede for deres indtag, og når vuggestuen så tilmed begynder at ytre mening om at han ikke spiser som de andre og at de også er bekymrede - ja så er det bestemt ikke let.

Men, som I skriver, så kommer der ikke noget godt ud af at presse ham. Det eneste I får ud af det, er at han tygger og tygger og spytter maden ud eller tilsidst helt afviser og nægter at spise - og det er ingen hjulpet ved.

Det bedste I kan gøre er at give ham madro. I skal søge for at der altid er mindst en ting på tallerkenen, som han kan lide. Hvis han godt kan lide rugbrød, så giv ham ½ skive rugbrød sammen med den varme mad om aftenen. Så kan han gå igang med at spise, når maden sættes på bordet, og spiser sammen med jer andre. Han kan starte med rugbrøddet som han er glad for og så kan han spise nogle af de andre ting, hvis han har mod på det.

Beder han om mere rugbrød, så kan et lille krav være "det må du gerne få, men du skal lige spise den kartoffel først", så han på den måde begynder at spise mere af den varme mad, mere af den mad I andre spiser.

I skal servere maden adskilt, så han kan se hvad der er på tallerkenen og så tingene ikke er blandet sammen. Prøv også at servere sovs, dressing osv, til maden. Hvis der er lidt dyppelse, så vil han måske synes det er sjovere at spise.

I skal også tage ham med i madlavningen. Det er vigtigt, fordi det at være med i køkkenet, dufte maden og være med til at røre lidt i gryden, eller skære grøntsagerne, sætter gang i enzymerne i spyttet, sætter gang i appetitten. Det er også sådan, at han naturligt ofte vil smage på lidt af maden undervejs i tilberedningen og det er okay, så har han jo fået det indenbords :) Og så er det også sådan, at når man ved hvordan maden bliver lavet og hvis man selv er med, så er lysten til at spise den også større.

At han lige nu gerne vil maden og slet ikke rigtig har lyst til at spise selv - med mindre det er yoghurt og pølser uden skind ... fred være med det. Jeg synes det skal prioriteres at han får noget mad og at I så skal made ham i en periode, det er okay. I skal ikke kæmpe her, men netop have fokus på at han skal have noget i maven. Hvis han bliver fyldt op i maven, fordi I giver ham mad, så får han naturligt en fornemmelse for mæthed og også for, hvornår han så er sulten. Og det er rigtig vigtigt at han har denne fornemmelse. Det at I hjælper ham med at spise og ikke kræver at ...

---

---

... han partout skal selv, kan altså hjælpe til fornemmelse for mad, behovet for mad. Og det er værd at medtænke. Så gør det ikke til en kamp.

Når han så har fået mad (også fordi I nogle gange har madet ham) og så senere sætter sig til bords, ja så har han fornemmelsen for at være sulten og vil naturligt godt selv kunne spise :)

I må respektere at der er noget mad, som han ikke kan lide og derfor skal der være valgmuligheder på tallerkenen. Lad ham selv vælge til og fra. Det der ikke ryger ned den ene dag, smages der måske på den næste.

I må aldrig snyde ham ved at fortælle at det er noget andet end det egentlig er. Hvis I forsøger at skjule f.eks. grøntsager i frikadellefarsen og lyver og siger at der ikke er grøntsager i - så bliver han usikker og så ved han ikke, hvad det skal tro fremover. Det betyder dog ikke, at I ikke kan forsøge at skjule ting ved at bruge f.eks. grøntsager i kødsovs, frikadellefars osv. for at se om I så kan få ham til at spise mere varieret - men spørger han, er I nødt til at være ærlige.

---

---

---

Det kan også nogle gange hjælpe at kalde maden andre navne, Børn vil f.eks. ofte gerne spise shrek-boller, men spinatboller vil de ikke røre ... Det kan hjælpe at tale om prinsesse ærter, mickey-mouse kartofler osv. fordi børn godt kan lide disse figurer og derfor spiser ...

Et andet trick kan være at forme maden som et ansigt på en stor tallerken. Hvor der ligger pasta som hår, et par gulerodsstykker som øjne, en frikadelle som næse og et stykke rugbrød som mund eller lignende. Og så spiser I så hele ansigtet på jeres tallerkener "hmme, nu spiser jeg næsen, umm, den smager godt den her næse" og på den måde får han mere variation end han ellers ville få ... og maden leges lidt ind på en sjov måde ...

Det er vigtigt at spare på sukker – han skal ikke have saft, slik og kager - chokolade eller chips der fjerner den naturlige sultfornemmelse. Og så er det rigtig vigtigt ikke at bruge slik og lignende, som belønning for at spise sund mad. Og det lyder lidt som om at det har været tilfældet hos jer ...

I skal passe på med ikke at love ham chokolade og chips, hvis han spiser rigtig mad, for det signalerer at chokolade og chips er bedre end rigtig mad ... også selvom det kun er i weekenden. Det lyder som om at der hos jer er en "i weekenden skal vi rigtig smovse og spise lækkert, der får vi chokolade og chips" og det går altså ikke. Det skal være mindst ligeså lækket og faktisk bedre, at spise sund mad.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---