Svar: Mellemørebetændelse, søvn og kost
Kære fortvivlede mor
Jeg kan godt forstå din frustration, for det er hårdt at have et barn som er sygt og det kan være svært at finde overskud, når man ikke selv får sovet meget om natten.
Der er dog flere ting, som spiller ind på situationen.
For det første er det ikke nogen løsning at lave de store ændringer med hensyn til søvn, kost, amning, nu hvor din datter er syg. Hun er nødt til at blive rask og smertefri først. Lige nu har hun bare behov for al den tryghed og omsorg hun kan få.
For det andet, så er det synd for hende at hun skal have ondt. Har lægen givet hende penicillin? Og hvad med smertestillende? Det vil være en god idé at give hende en stikpille panodil, når hun skal sove, så hun sover mere end 30 minutter. Du skriver at det hele startede for 4 uger siden, men det lyder bestemt ikke som om hun er blevet rast endnu, så måske skulle du få tjekket ørerne igen.
For det tredie, så er det uhensigtsmæssigt at du bliver ved med at amme så meget om natten. Mælken tager pladsen op for den egentlige mad, som hun har behov for, for at vokse og trives. Om natten kan hun tilbydes vand. Du kan fortsat amme hende om morgen og også når hun skal sove, da dette er det mest trygge hun kender og en del af det putteritual I har.
For det fjerde, så skal hun til at have mere fast føde. Her frem mod 9 mdr´s alderen skal hun overgå til at spise det samme som jer. Hun må fortsat gerne få grød om morgenen, men grøntsager osv. begynder du at servere i små stykker, som skal tygges og hun skal også tilbydes rugbrødshapser med forskelligt pålæg. Ærter kan hun ...
... fint spise og med dem kan hun øve pincetgreb, så du behøver ikke længere at servere ærtemos for hende:o)
En plan kan se således ud:
Morgen: grød og evt. bryst
Formiddag: grød med frugt
Frokost: Rugbrødshapsere gerne med ærter, majs, kogt gulerod og lign. som tilbehør.
Eftermiddag: ½ bolle med ost og frugt i stykker
Aften: Aftensmad som I får, men serveret i stykker så hun selv kan være med til at spise det, evt. frugtmos til dessert
Sen aften: vælling og/eller bryst
Hvis hun har behov ofr bryst, så er det vigtigt at hun dier hos dig om dagen og ikke om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg kan godt forstå at i øjeblikket er et rarest at I ligger sammen, men overvej om ikke I også forstyrrer hinanden. Det er lettere at give hende brystet, når hun ligger lige ved siden af dig i sengen, end hvis hun lå for sig selv. Det er vigtigt for jer begge at få en sammenhængende nattesøvn og derfor kunne det være en mulighed at flytte hende, så I ikke vækker hinanden unødigt. Dit 'serviceniveau' er højt og det skal du skrue lidt ned for, din datter skal fortsat have omsorg, men der er forskel på service og omsorg, hvis du forstår hvad jeg mener.
Der skal ske flere ændringer i jeres lille familie, men det første må være at din datter ikke har smerter, når hun skal sove, så længe hun har det, kan I ikke komme videre. Næste skridt er amingen om natten, som du skruer ned for, hvilket hænger sammen med, hvor hun sover. I takt med at hun ikke spiser så meget hos dig, bliver der også plads til anden mad og den sørger du så for at hun får om dagen:o)
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.