Brev:
Vil ikke spise fast føde - 8 mdr.
Kære Helen
Min yngste datter Ida er 8 1/2 måned og vil ikke spise, og det er begyndt at blive en stor bekymring og frustration for mig. Ja, faktisk så stor frustration at jeg kan blive helt ked af det og til tider hidsig indeni når jeg ser hendes jævnaldrende æde kæmpe portioner grød og mos...
Jeg ammede hende i 5 måneder og gik derefter uden problemer over til flasker. Da hun aldrig har været god til at sove om natten forsøgte jeg mig allerede da hun blev fire måneder med grød, i håb om at hun ville elske det og kunne finde mere ro om natten.
Jeg forsøgte mig med hjemmelavet og købe-grød, med og uden frugt mos og fulgte alle retningslinierne om at blive ved med een slags i tre-fire dage og så prøve noget nyt. Indimellem holdt jeg nogle pauser på nogle dage/uger for så at forsøge igen. Senere forsøgte jeg at introducere mos med forskelligt indhold og konsistens. Indimellem har hun haft et par dage hist og her, hvor hun så åbner munden og spiser en bestemt slags mos - for så pludselig at nægte igen.
Vi har haft lidt held med en bestemt slags købe-havregrød fra Hipp, som hun så fik morgen og formiddag og så nægtede at spise noget andet resten af dagen.
Lige nu vil hun måske en ud af ti gange spise alm havregrød og en ud af ti gange spise noget købe-havregrød...
Mos, bondebrød med div. pålæg, yoghurt med frugtmos, vores alm. mad blendet, pastaskruer osv vil hun for det meste prøve, men efter to eller tre mundfulde giver hun sig til at skrige og vride sig i stolen.
Hun vil for det meste gerne have en halv krydderbolle og agurkestænger eller kogte grøntsager (brocolli buketter, blomkålsbuketter, grønne asparges osv osv) i hånden og sidde og lege med det - men jeg ved ikke hvor meget er kommer ind.
Hun vejer 8,6 kg og ligger derfor fint på sin kurve. Derfor er min sundhedsplejerske heller ikke nervøs for hende. Dog har hun rådet mig til at tage mælken fra hende fuldstændigt om dagen således at hun kun får en flaske om aftnen når hun skal puttes og igen en om natten. Begge store flasker med 210 - 240 ml.
Med til historien hører at Ida altid har ligget meget højt i kurverne og er faldet en del de sidste måneder. Men min sundhedsplejerske er som sagt ikke nervøs for hende.
Ida er en virkelig aktiv pige. Hun kravlede da hun var 7 mdr og nu vil hun helst stå op og holde fast i en bordkant eller lign. altid. Hun rejser sig selv op i sengen og alle tænkelige og utænkelige steder... Hun sover for det meste kun 3 lure af 25-30 min hver dag og ellers er hun 100% på og for det meste glad hvis hun har fuld attention og jeg ikke forsøger at bede hende om at sætte sig ned og spise... Jeg tror simpelthen det er for ...
... stillesiddende for hende. Hun er stædig og VIL SELV alting og sidder og kigger med store øjne på sin storesøster Laura på 2 1/2 år som spæner rundt i haven.
Hun har aldrig haft faste rytmer... måske fordi mad-issuet altid har drillet, men sådan her kunne en dag se ud:
5.00 vågner og far står op med hende og tager hende med på en løbetur i løbevognen hvor hun falder i søvn mel 5.30 og 6.30 (vi kan ikke få hende til at sove videre i sengen selv om vi giver hende flaske - derfor denne løsning)
6.30 Morgengrød (havregrød og sødmælk i kop) Spiser for det meste lidt
8.30 LUR - ca 30 min
10.00 Tilbydes grød eller bolle med ost og frugt, vand af kop. Drikker meget vand, men vil sjældent spise noget rigtigt.
12.30 LUR - ca 30 - 45 min
13 - 14 Tilbydes mos, bondebrød, yoghurt og havregrød, kogte grøntsager... hun spiser sjældent noget rigtigt
15-16 LUR - 30 min
17.00 Tilbydes mos, havregrød... anything - spiser sjældent
17.30 Tilbydes vores mad både blended og fingernemme stykker på bordet foran hende. Leger lidt med det men spiser sjældent. Een gang har hun spist ris og boller i karry en een gang pasta kødsovs... men så ikke siden...
19.00 Puttes med flaske 210-240 ml
24.00 Vågner får flaske - nogen gange hele flasken og sover videre andre gange en halv flaske, hvorefter hun så vågner igen mel 1 og 3 og får resten.
Ofte er hun vågen i en times tid når hun får flasken om natten...
Jeg synes det er hårdt at se på at min datter stort set intet indtager i løbet af sådan en alm dag. Hun har nogle gevaldige tudeture indimellem - og jeg tolker det som sult... og jeg synes ofte jeg har en datter, som er for sulten til at sove og for træt til at spise... Dog har jeg indimellem kapituleret og stukket hende en flaske og så er det faktisk alligevel ikke altid hun har villet have den... Andre gange sluger hun den i store slurke...
Jeg får hende til at sove på vand om dagen og håber jo så på at hun så vil spise når hun vågner og er frisk... men det vil hun bare ikke.
Lang historie... her er mine spørgsmål.
1. Er der nogen ernæringsmæssig eller udviklingsmæssig risiko ved at hun spiser så lidt? Jeg tænker om jeg skulle tale med min læge om kosttilskud eller lign?
2. Er det forsvarligt at nægte hende mælk i løbet af dagen så hun går så mange timer uden af være mæt?
3. Kan hendes motoriske udvikling skygge for alt andet så hun ikke har plads mentalt til at koncentrere sig om at spise? Hun er heller ikke rigtig begyndt at sige noget endnu. Så min sundhedsplejerske har sendt os til en ørelæge for at tjekke om alt er ok.
4. Hvad tænker du ellers når du læser min historie?
De bedste hilsner
Idas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.