Brev:
Skriger så meget at han kaster op!
Hej Helen
Vi skriver til dig igen, forbi vores søn stadig er en kæmpe udfordring når han skal sove og vågner mange gange om natten. Han kan blive så hidsig at han kaster op på at sine skrige ture.
Lige siden han blev født har vi forsøgt at få ham til at sove i hans barnevogn uden skrig og skrål, men uden held. Vi har været meget bevidste og konsekvente i det vi gjorde. (Ikke vugge ham i søvn, gå eller holde ham i hånden). Vi har også lige siden han var 3 måneder forsøgt at få ham til at sove i sin vugge og siden hen i hans tremmeseng på hans eget værelse.
De sidste 3 måneder har vi haft en fast rutine. Efter aftensmaden får han et bad, så leger vi lidt og ved 19.30 tiden, går vi ind på hans værelse, hvor vi læser i den samme bog og derefter får han en flaske. Nogle gange falder han i søvn i mine arme med flasken, også kan jeg lægge ham over uden at han vågner, men med det resultat at han vågner skrigende ca. 4-5 gange om natten. Det samme sker, hvis vi står hos ham og holder en hånd på hans mave. Hvis vi går ud af hans værelse inden han falder i søvn, skriger han og det bliver han ved med i 45-60 min. Hvis vi går ind for at trøste ham skriger han endnu mere og det er som om at vi bare trækker tiden ud.
Når han har disse skrige ture har han flere gange kastet op fordi han bliver så hidsig – det tror vi i hvert fald. Men når han skriger sig selv i søvn sover han typisk til 5.00 uden at vågne og det er vi jo glade for. Efter kl. 5 kommer han ind i vores seng.
Han sover også meget uroligt og vi får ikke rigtig noget søvn hvis vi lader ham sove i vores seng.
Vi synes det er svært og føler det er synd for ham, men tror at det vi gør hjælper ham, men samtidig føler vi at det er ...
... sindssygt at han kan skrige så meget. Vi har læst din bog og andre bøger som behandler emnet søvn. Vi har også set programmet på dr2 om søvn og mener selv at vi har prøvet det hele og nu prøver vi at holde en fast tråd.
Vores søn er en glad og meget aktiv dreng som er god til selv at lege og aktiver sig selv. Vi kan godt se at han har vilje og når der er noget han ikke må, så bliver han meget sur. Han er en tillidsfuld dreng som hurtigt bliver tryg ved personalet i vuggestuen. Når han er vågen er han på 100% at tiden, han kan dog godt tage få pauser i løbet af dagen, hvor han gerne vil sidde ved en og hygge.
Han sover stadig 2 gange om dagen 30-45 min ved 9 tiden og igen en time omkring kl. 13.00. Vi har aldrig oplevet at han har sovet i mere end 2 timer om dagen. Han virker ikke til at have det store søvn behov. Han virker til at trives godt og spise godt og følger sin vækstkurve.
Jeg skal ikke kunne sige om han havde kolik de første 6 måneder, men han græd meget og smilte først da han var 5-6 måneder. Jeg gik en del med ham i bæresele for at vi kunne holde det ud. Men i løbet af dagen er han altså en glad, aktiv og sund dreng, der kæmper for ikke at sove.
Vi er bare frustreret over, at det vi gør ikke rigtig virker. Er der andet vi kan gøre? Eller skal vi gribe det anderledes an?
Vi tænker lidt på om det er normalt, at man kan bliver så sur at man kaster op. Vi tænker lidt på de andre babyer vi kender og har ikke hørt, at de har så store udfordringer med at få deres børn til at sove.
Vi er bekymret for at han vil få problemer med hans hidsighed resten af livet – hvis vi ikke får taget rigtigt hånd om det nu.
Håber du kan give os til godt råd
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.