Brev:
Putteproblemer - 16 mdr.
Kære Helen,
Så blev det min tur til at melde mig ind i håb om, at du kan gennemskue, hvad der kan hjælpe vores lille familie. Jeg har længe fulgt med på 'sidelinien' og synes, at din varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på, er helt rigtig for mig.
Her i familien har vi, som så mange andre, problemer med søvn. Vi har en pragtfuld lille Alfred på 16 måneder som siden han var 5-6 måneder haft svært ved det med at sove. Problemet er, at vi har svært ved at putte ham og at han vågner et sted imellem 2 og 15 gange i løbet af en nat. Han bliver puttet kl. 19. Vores aftener forløber så ens som muligt med aftensmad, oprydning af legetøj, ren ble (evt. bad) og nattøj på.
Herefter får han putte-grød, hvis han ikke rigtig har spist noget til aften, så børster vi tænder og læser en bog ved køkkenbordet, så bliver der sagt godnat, ruller gardinet ned, snakker lidt om dagen der er gået, læser en bog eller synger en sang i gyngestolen på hans værelse, sidder lidt og krammer ham indtil vi kan mærke han slapper af og så putter vi ham i sin seng med bamse og sut. Tænder 'spille-bamsen' og holder en hånd på hans mave og hoved, nusser ham lidt indtil han sover. -
Problemet opstår når vi lægger ham ned, så 'vågner han op' og vil op at stå, lege fangeleg i sengen, snakker løs og kaster sig rundt. - Han er tydeligvis træt har helt blanke øjne, klør sine øjne og nulrer sit øre. Når han så endelig er faldet i søvn efter 20-40 min (hvis det er min mand som putter ham, som regel 1½ time hvis det er mig) ja, så vågner han utallige gange i løbet af aftenen og natten, halvdelen af gangene sidder eller står han op i sengen med sutten i munden, så lægger vi ham bare ned eller siger han skal ligge sig og sove og så gør han det. - Andre gange har vi indryk af at han har drømt og så beroliger vi ham med stille ord og en hånd på maven. Men en hel del af gangene græder han og det tager lidt tid at berolige ham.
Om morgenen vågner han ml. 4 og 5 og er helt frisk, - ikke udsovet, men frisk, her lykkes det nogle gange at få ham til at sove en times tid mere, men det tager omkring et kvarter at få ham til at falde til ro. - Igen er det kun lykkes for min mand, jeg har ikke kunne få ham til det og han vil bare op og lege. Dette har stået på on-off siden han var ca 6 måneder og det begynder at være rigtig hårdt for os, specielt fordi han er blevet storebror og vi har en lille dreng på 2 måneder også.
Jeg tænker, at du har brug for en gennemgang af vores liv sammen:
Alfred er født til terminen ved en helt normal fødsel. Han blev ammet uden problemer, jeg stoppede amningen da han var 10 måneder fordi jeg var 20 uger henne i ny graviditet med lillebror. - Der var ingen problemer med at stoppe, ingen reaktion fra Alfred, - han fik herefter mælk på flaske inden sengetid. Han sov da i vugge og i vores seng. Sov sjældent mere end et par timer inden han var frisk og kontaktsøgende.
Når han vågnede blev han puttet igen med sut, nogle gange vugget lidt. Nogle gange tog vi ham op, hvor det måske havde været bedre at forsøge at hjælpe ham videre i søvnen, - men vi troede, at han havde sovet nok og vi ønskede, at han skulle have så megen nærhed som muligt og derfor ikke ligge selv når han var vågen.
Vi startede med overgangskost da han var godt 4 måneder fordi han var sulten og jeg ammede hele tiden. Omkring 6 måneder spiste han fint og blev naturligvis stadig ammet. - Han begyndte at blive forstoppet og da dette forværredes (trods ihærdige forsøg på at give ham den rigtige kost for at afhjælpe det) begyndte vi at give Lactulose i samråd med vores læge, - dette hjalp ikke. Han fik dette i ca. en måned uden den store effekt og endte med klysma flere gange hvilket var frygteligt.
Vi fandt til sidst ud af at Lactulosen sandsynligvis gav ham maveonde. - I den periode vågnede han grædende ca hver 45min stort set hele natten. Han sov i soveværelset, i egen seng ved siden af vores. - Vi tog sengegavlen af, som jeg havde set du har foreslået for andre og det hjalp, ikke at skulle op hver gang han vågnede, efter vi var gået i seng. Vi skyndte os altid ind til ham når han græd. Jo hurtigere vi kom derind, jo nemmere var det, at få ham til at sove igen. Han blev beroliget ved at vi lå hos ham, holdt en hånd på maven af ham og med sin sut. Tit var han ikke rigtig vågen, - hvis han var vågen og svær at trøste tog vi ham op og beroligede ham, når han så faldt til ro lagde vi ham igen. Dette tog alt imellem 1 min og en halv time.
Vi talte med vores egen sundhedsplejerske mange gange og naturligvis lægen, til sidst fik vi 'lov' at droppe Lactulosen og starte på Movicol i stedet. Dette får han stadig og det har rigtig god effekt, han har dog stadig fast afføring flere gange om dagen, men ingen problemer med at komme af med det. Han er lige blevet henvist til børneambulatioriet mhp evt. udredning af om der er andet patologisk i det med maven, ud over forstoppelse, vi er naturligvis bange for, at det er pga ondt i maven han ikke sover godt, men det kan jo ikke være derfor han er svær at putte, kan det??
På grund af de hyppige opvågninger på Lactulose, valgte vi ikke at flytte ham på eget værelse, før han var ca 9 måneder. - Det var ikke noget problem, da vi endelig flyttede ham, han var vant til sengen og sit værelse, hvor puslebordet står.
I den periode gik det rigtig godt med at blive puttet, vi havde samme putte-ritual som jeg har beskrevet ovenfor. Det tog ml 2 og 20min. inden han sov dengang Derefter vågnede han så hele natten ml 2 og 15 gange. Vi prøvede i et par uger, at far sov på madras hos ham, men det gjorde ingen forskel. Til sidst valgte vi at tage ham ind i vores seng, når han vågnede, efter vi var gået i seng. Her sov han bedre, vågnede kun et par gange, de fleste nætter sov han uroligt, moslede rundt.
Så vidt jeg husker var det omkring hans et års fødselsdag, at det blev sværere og sværere at putte ham til natten. - Han vil bare ikke falde til ro, har meget let til tårer, er fysisk meget urolig. - Vi fik foreslået af egen sundhedspl. At hjælpe ham til fysisk ro ved at 'holde' ham, - ikke hårdt, men en fast hånd på maven, sådan, at hvis han vil snurre rundt så kunne vi stoppe ham, - det virkede for så vidt også, men vi endte i en situation, hvor vi ikke kunne fjerne vores hånd før han sov, kun sjældent. Vi synes jo også på en måde at det er forkert, for han skal jo have lov selv at 'finde sig til rette' og falde til ro når han skal sove.
Lige inden han blev storebror begyndte det virkelig at være noget rod og det kunne tage op til 1½ time før han sov, han græd meget og var meget urolig, troede at han skulle lege fangeleg. Vores sundhedspl. foreslog, selv om timingen ikke var god (han var lige blevet storebror), at vi forsøgte os med at putte ham, sige godnat og så gå og vende tilbage efter 2 min. eller ved gråd. Dette gjorde vi så, det tog alt imellem 20 min og 2 timer.
Efter 10 dage med det og ingen ændring, 'justerede' vi det til at vi gik ind til ham også når han 'bare' gav udtryk for at være utilfreds, beroligede og puttede ham igen, sagde godnat og gik - det hjalp faktisk, han nåede ikke at blive ulykkelig og var derfor nem at berolige. Nogle få aftener kun var inde et par gange og putte ham igen. Men lige så stille er det også blevet ...
... sværere og sværere, - nu helt umuligt. Hvis vi forsøger bliver resultatet, at han græder helt ulykkeligt inden vi når hen til døren eller han hopper rundt, kaster med sutten og vil lege fangeleg. - så nu, efter 2 måneder, er vi tilbage ved at holde en hånd på maven. Dette tager de fleste aftener ml 20 og 30 min.
Det er meget nemmere for hans far at putte ham, nærmest helt umuligt for mig, - det er også ok, at det er sådan i en periode. MEN 2 døgn om ugen er jeg alene med begge drenge, da min mand er væk pga arbejde. - Det er ved at ødelægge mig, i går endte det med at jeg sad og græd hos ham og det ønsker jeg ikke, han må ikke lide under min mangel på energi, men jeg har ikke mange ressourcer tilbage og det begynder at tære på vores familie. - I går, for eksempel, tog det mig 1½ time at putte ham, i sidste uge 2½. Jeg gør naturligvis som vi plejer, men jo med lillebror tilstede hvis han er vågen, - og det var han i går. Jeg prøver at 'time' det med lillebrors amninger, så jeg kan putte Alfred imens lillebror tager en lur, men det er nærmest umuligt, da han er rigtig sulten sidst på dagen og bliver ammet hyppigt der.
Jeg har talt med vores sundhedsplejerske og hun siger at hun ikke kan finde på andre råd. Jeg har læst din bog og også den af Elisabeth Pantley. Jeg ved ikke, om vi har gjort noget uhensigtsmæssigt i forhold til søvnen og givet ham dårlige 'vaner' tidligt i hans liv, men han er vores første barn og vi har ikke haft nogen erfaring med hvordan vi ellers kunne have gjort. - Min mand skal jo kunne fungere på arbejde og han har måtte tage sig af Alfred om natten under min graviditet med lillebror, da jeg har været slemt plaget af bækkenløsning og havde svært ved at komme ud af sengen (hvis det skulle gå lidt hurtigt!!).
Siden lillebror er kommet til verden har jeg primært haft ham om natten og min mand Alfred. Jeg har det rigtig skidt med at vi valgte at forsøge 'ny puttemetode' kort tid efter han var blevet storebror, men vi gjorde det af kærlighed, i håb om at kunne hjælpe ham og os alle som familie.
Af anden information kan jeg fortælle at vores Alfred jo er den skønneste dreng ;-), glad og tilfreds i løbet af dagen. Han er en følsom fyr, når han bliver frustreret så bliver han ikke gal, men ulykkelig, han er nem at trøste. Han er glad og smilende, også overfor fremmede, dog altid lidt reserveret til start og vil helst op til en af os lige de første minutter, hvilket han altid kommer når han efterspørger det. Grænsen for ham imellem træt og over-træt er hårfin. Han bliver nemt, hvad jeg vil beskrive som overstimuleret, hvis vi f.eks. har mine forældre på besøg til aftensmad eller der sker andet 'spændende' som bryder rutinen så er han endnu sværere at putte. Vi undgår derfor dette de fleste aftener og forsøger at skabe ro de sidste timer inden han skal sove.
Han spiser normal, varieret kost, megen grønt og frugt. Har god appetit, er god til gaffel og ske. Han er meget fysisk aktiv, kravlede da han var 8 måneder, gik da han var 12. Løber rundt og er altid i bevægelse, er lige begyndt at kravle op og ned af møbler. Siger nu en masse ord, sætter også to ord sammen. Er god til at lege selv og pludrer gerne rundt med sine legesager.
Han startede i dagpleje da han var 13 måneder og elsker at være der. Dagplejemoderen er et skønt menneske, rolig og varm, - og hun er meget glad for 'sine' børn. Han er ikke blevet passet før han startede dagpleje, kun nogle timer her og der. En enkelt gang, da han var 12 måneder, havde farmor ham natten over her hos os, så vi kunne fejre vores bryllupsdag inden lillebror skulle komme til verden. Han er glad og tryg ved farmor, som han ser jævnligt og hun er skøn og et roligt gemyt. Pasning er altid gået godt, uden gråd, og uden putte-problemer!!
Han har en putte-bamse, men den er ikke halvt så god som sutten, han har slet ikke villet tage en bamse til sig før de sidste par måneder. Han er nu begyndt at sige 'sut' hvis han er træt eller noget ikke lige går som han gerne vil. Så går han hen til skuffen hvor vi ligger den når han ikke skal bruge den.
Om dagen får han langt de fleste dage nu kun én lur, dette er startet for ca 2 uger siden, før dette fik han tilbud om 'morgenlur' ved 8-tiden (vågnede ml 4 og 5) når han kom i dagpleje. Denne er blevet 'ud-faset' over ca .6 uger. Han står nu op de fleste morgener ml. kl. 5 og 6. Han er nem at putte i dagplejen og sover de fleste dage ml. 2 og 3 timer derovre.
Herhjemme er det ikke altid nemt at putte ham i barnevogn heller, - vi holder fast i at putte ham med bamse og sut og sige godnat, - det virker rigtig fint hvis vi rammer det rigtige tidspunkt mht. træthed. Han græder ikke når han bliver puttet i barnevogn, kun lidt ulykkelig, hvis han er ekstremt træt og så går vi naturligvis ikke fra ham. Men tit tror han også her, at han skal lege og sparker dynen af, tager fødderne op ovenpå vognen. Her hjælper det også at holde en hånd på maven og vugge barnevognen lidt, så sover han inden der er gået 5 min.
Vi følger de samme tidspunkter mht. måltider og søvn herhjemme som hun gør i dagplejen, jeg kan se af dine svar til andre, at vores plan for dagen ligner det du foreslår for et barn på hans alder.
Han har været til kiropraktor da han var spæd et par gange pga han havde en 'favoritside' at kigge til, og igen til 1 års-tjek da han var 15 mdr.- her fandt kiropraktoren ingen problemer. Han har også været til zoneterapeut ca 5 gange da han var omkring 8-9 måneder, det hjalp ikke på maven, men han sov en smule bedre om natten de dage vi havde været der.
Han har børneeksem, - var meget plaget af dette fra ca 3 til 10-11 måneder, nu er det rigtig fint og primært på hænder, knæhaser og kinder. - Går hos hudlæge og vi følger hans råd, naturligvis. I en periode kløede han om natten, men det er flere måneder siden og som skrevet hans hud er rigtig fin for tiden.
Han har ikke problemer med ørerne, fik dem tjekket af øre-, næse-, hals læge ved 7 mdr. gammel og igen i går og der er ingen problemer der. Vi har hævet hovedgærdet på hans seng lidt, just in case.
Vi har aldrig ladt ham græde selv, jeg tror på at hvis vore børn græder er det barnet har brug for os og vi skal hjælpe vore børn til ro med tryghed og nærvær.
Vi har ikke været meget omkring med ham, dermed mener jeg, vi har ikke gået til mange ting eller sovet ude mange gange og kun nogle få gange er han blevet puttet om aftenen i barnevognen, hvis vi har været hos venner til middag.
Vi er meget opmærksomme på, at han skal have tid med mig og lave ting hvor lillebror ikke er på min arm. Det er så vidt muligt mig som henter ham i dagpleje, leger med ham om eftermiddagen, bader ham, giver nattøj på, nusser, børster tænder og læser bog, - så er det hans far som putter ham.
Vi gør vores bedste og har så megen kærlighed til det lille menneske, men hvor er det dog begyndt at blive rigtig hårdt at skulle bruge så megen energi på altid at være på spring om aftenen, og klar til når han vågner op om natten, specielt når jeg er alene hjemme. Vi vil så gerne gøre det bedste for vores drenge og vores lille familie, men synes efterhånden at problemet er blevet så 'indgroet' at vi ikke kan finde hoved eller hale i det.... Vi håber inderligt at du kan hjælpe.
På forhånd tak,
Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder