Svar: Vejledning om at lære at falde i søvn selv - 5 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er flere ting der spiller ind og jeg vil naturligvis gerne dele lidt af mine tanker med dig - men jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Sådan får du dit barn til at sove!", fordi du derigennem finder mere viden og hjælp end jeg kan give dig her og nu ... :)
Det første som umiddelbart falder mig ind er, at I skal have realistiske forventninger til jeres datter og her er det naturligvis nødvendigt at vide, hvad hun kan på nuværende tidspunkt, hvad kan I forvente ...
For det første vil det være rigtig godt at arbejde på en fast plan i løbet af dagen, for hun får skemad to gange dagligt og hvor hun sover 3 lure. Det vil være rigtig godt at forsøge at finde en rytme, hvor hendes middagslur er dagens længste lur.
I skal regne med at hun har brug for ca. 14½ times søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt, så hun sover f.eks. 3½ time i løbet af dagen og 11 timer om natten. Nattesøvnen stadig afbrudt, når hun skal have mælk. Hvis hun sover mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere og omvendt.
Det vil være rigtig godt at skelne tydeligt mellem søvnperiode og vågne perioder. Det betyder at hun skal stimuleres rigtig meget både fysisk og mentalt, når hun er vågen. Hendes vågne tid skal være meget aktiv tid. Og så geares der ned lige inden søvnen og hun skærmes og hjælpes til ro, når det er tid til søvn.
Hun skal have mælk som en fast del af sit putteritual. Og de gange får hun får skemad, gives dette når hun vågner af en lur, herefter aktivitet og så mælk inden hun puttes igen.
Hun kan ikke puttes vågen i seng, men skal puttes lige der, hvor hun er døsig, hun har fået mælk, er lige ved at falde i søvn, kan tydeligt næsten ikke holde sig vågen, øjnene kører rundt, øjenlågene er tunge - lige der, hvor hun er lige ved at falde i søvn men ikke sover helt, flyttes hun fra favn til egen seng. Hold hænderne på hende, så hun kan mærke at du er der, berolige og betrygge hende og lulle hende til ro.
Middagsluren må meget gerne være i barnevogn og I må meget gerne gøre det til en fast rutine at trille hende en god lang tur hver dag, så hun på den måde kommer ind i en rytme, hvor hun sover en længere middagslur - og nej, det er ikke på nuværende tidspunkt en dårlig vane, det er tværtimod en god idé at give hende en god rytme :)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng, vågner evt. med en ekstra amning
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til middagslur, sover ca 1 time som nu.
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 og trilles gerne i barnevognen her, så hun på den måde holdes sovende og sover dagens længste lur her. Må gerne sove 2 timer.
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. ...
... lur som ofte er en powernap på kun ½ times tid
Aften 18: Grøntsagsmos, start med milde grøntsager som kartoffel, gulerod, blomkål, squash, broccoli. Vand af kop.
Ammes (eller flaske med vælling, hvis I bruger det) og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet afhænger af hvor sent den 3. lur ligger og hvor lang den er.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og puttes tilbage i egen seng.
Midt nat 03: Evt. amning - mange børn er 6 måneder før de kan undvære denne.
Jeg kan se at I ofte forsøger at putte hende kl 19 og det lyder til at være for tidligt. Hun er ganske simpelthen ikke parat til at sove der, hvis hun sover 3. lur omkring kl. 17 - hun vil sandsynligvis godt kunne være vågen i 3 timer om aftenen, før hun er parat til at blive puttet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal forestille jer at der kører et søvntog og at det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Kommer man for sent til et tog, så er man nødt til at vente til næste søvntog kommer forbi og når man heller ikke dette, ja så må man vente på det næste. Kommer man for tidligt til toget, så kan man heller ikke sove, så må man vente på at toget skal kommer og det er enormt frustrerende at vente ... I sådan en situation skal man ikke blive i værelset og kæmpe med barnet i 1-2 timer, så skal man tage barnet med tilbage i stuen, snakke, berolige, lade barnet slappe af og finde roen og så putte barnet, når næste søvntog er på vej.
Søvntog kører ofte med 20 og 40 minutters interval, så når man ikke det ene tog, så må man forsøge at nå det andet. Og når jeg læser jeres brev, så får jeg altså indtryk af at jeres datters køreplan ikke kører helt så tidligt som I tror ...:)
Hvis det er mor, der lige nu kan få lillepigen til at sove og det virker bedst, når det er mor der putter - ja så er det mor der skal putte! :) Far kan godt komme på banen senere. Hvis det er meget vigtigt for jer, at far kan putte, så kan en flaske komme på tale, så det på den måde bliver naturligt at far er en del af selve putteritualet.
I skriver: "Vi er blevet rådet til at sidde ved siden af hende uden at tage kontakt og kun tage hende op når hun græder, men så eskalerer det hurtigt" - det er helt forkert! Jeres datter har brug for nærhed og tryghed og hun forstår ikke, hvorfor I sidder der og ikke tager kontakt til hende. I opfører jer højst besynderligt og det gør hende ikke tryg, tværtimod. Hun ligger og kikker på jer, forsøger at kommunikerer med jer og I reagerer ikke på hendes signaler - det bliver hun kun dybt ulykkelig over, ikke tryg!
Jeres datter skal ikke falde i søvn med brystet i munden, men hun skal naturligt have bryst og finde roen med brystet - det er en helt naturlig del af hendes putteritual. Og brystet kan godt erstattes med en sut, når hun flyttes fra favn og ned i egen seng.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.