Svar: Bange for trækat
Hej med dig
Tak for dit brev - det er godt du skriver! :)
Ja, jeg synes det er meget synd for din dreng! Han er 14 måneder gammel og har en naturlig lyst til at undersøge og udforske verden. Han kravler eller går ikke rundt, hiver ikke i ledninger eller i gardinerne, for at genere dig eller irritere dig - han gør det, fordi han naturligt er igang med at undersøge verden og finde ud af, hvordan verden fungerer.
Børn lærer ved at afprøve ting igen og igen. Når din dreng kravler hen for at hive i ledningerne på gulvet, så lærer han hvordan en ledning føles, hvordan den kan løftes, bevæger sig, han hører lyden, når den rammer gulvet og han mærker ledningens overflade på gulvet og mærker også gulvets overflade. Han lærer altså noget om form, lyd, fornemmer hvordan ledningen ligger i rummet osv.
Derudover så lærer han også hvordan du reagerer, når han piller ved ledningen. Han hører at du siger nej, kikker på dig og vil naturligt pille igen - ikke for at irritere dig, men for at finde ud af, om det var derfor du sagde nej. Han vil blive ved med at prøve af igen og igen, fordi han er nødt til at prøve af mange gange - se om du stadig siger nej - og først når han har forsøgt det tilstrækkeligt mange gange, så vil han kunne kravle hen over ledningen uden at pille ved den. Så har han lært, hvordan ledningen føles, han ...
... har lært, hvad det gør ved dig, når han piller ved den og han har lært, hvordan du reagerer - at du f.eks. siger nej og måske også løfter ham væk.
Når du sætter en trækat op, som han er bange for, så lærer han ikke som du tror - at holde sig fra ledningen ... Han lærer at være bange, han forbinder det at kravle rundt og undersøge verden med noget som er farligt og forbundet med noget meget ubehageligt. Han ved ikke hvorfor det sker, forbinder ikke "kradse-lyde" eller katten med hverken ledninger eller gardiner, han bliver oprigtigt bange og ked af det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det svarer faktisk til at der rundt om i lejligheden var sat el-ledninger op (ligesom man bruger, når man indhegner dyr) og at du ikke vidste hvor de var eller hvornår de gav dig stød. Hver gang du bevægede dig rundt i lejligheden, så lige pludselig "smeld" så fik du stød, fordi du pillede ved en ting. Du ville ikke lære at holde dig fra den ting, fordi du havde undersøgt den færdig, du ville derimod være bange og blive bange for at bevæge dig rundt og undersøge. Du ville føle dig utryg i dit hjem ...
Så nej, det er bestemt ikke pædagogisk at lade din dreng blive bange for en trækat og bruge den som 'opdragelse' - og jeg er glad for at høre, at du ikke har købt flere af dem, selvom du har overvejet det :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.