Svar: Frustreret over søn

---

Kære Sine

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med Kornelius lige nu. Netop i 18-20 måneders alderen vil mange børn sove dårligt. Der er en periode netop nu, hvor de vægrer sig mod at sove og hvor de også vågner med gråd om natten. Det handler om at de i denne alder, begynder at få lidt mere farefornemmelse.

At han begynder at få lidt farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Det bedste I kan gøre er at give ham den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og berolige ham, når og hvis han vågner om natten.

Det vil være en god idé at I sætter jer hos ham om aftenen, evt. sætter jer med ham på skødet, få godnathistorie der og derefter komme over i sengen, hvor I så læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke at I er der.

Og så skal I tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Det at tale dagen igennem og få tingene bearbejdet kan give ham en roligere søvn og dermed både ham og jer rolige nætter, så det kan være godt at prioriterer at bruge 15 minutter ekstra på dette om aftenen .. :)

Det vil også være fint, hvis han har lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse eller et andet sovedyr at putte sig med, når han skal sove. Han skal føle det rart at komme i seng, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre ...

---

---

... jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Med hensyn til hans gråd om dagen, så får han anfald af fortvivlelse og han er ikke uartig. Han er igang med at øve sin selvstændighed og der er ingen tvivl om at netop denne alder er udfordrende både for barn og forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen... den smule man nu kan opdrage på så lille et barn :)

Han har en alder lige nu, hvor han kan være så glad, sjov og charmerende, hvor du virkelig elsker ham og synes han er den sødeste og skønneste unge og så pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal og du står og kikker på ham og tænker "hvad sker der, hvem er den dreng?!?" - og det handler om at hans hjerne stadig er meget umoden og at han ikke har de forbindelser i sin hjerne, som skal gøre at han kan bevare roen.

Han mangler også stadig ord, han kan ikke verbalt sætte ord på sine følelser og derfor reagerer han fysisk i stedet - netop ved at smide sig, kaste med tingene, vride sig rundt, slå ud efter jer eller lignende.

---

---

---

Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han som sagt ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, - præcis som du skriver "han bryder ofte sammen over ingenting" - men for ham er det en stor ting, for ham er det ting der betyder rigtig meget. Det har han brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han skal vente, fordi lillebror skal skiftes, eller at det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...

At blive vred på ham, kalde ham hysterisk osv. hjælper ham ikke. Han har brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du forsøger at gå fra ham, så vil han gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", fordi han netop har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.

Jo mere ro du kan vise ham, jo mere rolig bliver han også :)

Jeg håber du kan bruge dette videre og her har fået lidt idé om, hvad der sker hos jer og hvordan I hjælper jeres dejlige dreng lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---