Annonce

Annonce

Svar: 15 måneder - sover (stadig) dårligt


29. maj 2011

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til .. :)

For mig lyder det faktisk som om at jeres datter lider af det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det handler om at hun har lært, at hun kun kan sove med sin sut i munden.

At få en sut og det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og det giver ro i maven. Det at sutte virker naturligt beroligende på børn. Derfor er det for mange børn, imens de er små og i den periode, hvor de skal igang med overgangsmaden, rigtig rart at få en sut, fordi det hjælper mælk og mad igennem systemet og dermed giver lidt ro, når de skal sove. Det er helt fint - hvis barnet får sutten at falde i søvn med og hvis barnet vågner en enkelt gang i løbet af natten - men hvis barnet begynder at skulle have sutten hver time hele natten igennem, så er det mere problematisk ...

Når man som jer giver sutten hver time, giver sutten hver gang jeres datter vågner, så har hun lært at mor eller far kommer hver gang. Hun har lært at hun ikke kan falde i søvn uden at have en sut i munden og hun har også lært, at vågne hver gang hun taber den og lært at I så kommer og putter den i munden på hende igen ...

Og der er desværre kun jer til at ændre på denne vane. Heldigvis har jeres datter en alder nu, hvor hun sagtens selv kan finde sin sut - men hun skal lære det. Og det første I skal gøre er at lære hende det om dagen.

I skal konsekvent give hende sutten i hånden om dagen og om aftenen, når hun skal sove - så hun selv kommer den i munden. Ligesom I skal lære hende at tage sutten ud selv, og give jer den, når den bliver lagt til side, fordi hun ikke skal have den. Hun skal om dagen gøres bevidst om at hun selv kan tage sin sut ...


Annonce

... ind og ud.

I kan forsøge med de ekstra sutter i sengen, et par sutter på en sutteklud eller lignende og så forsøge at lære hende den selv, når hun vågner. Altså forsøge at undgå at I putter den i munden, men i stedet prøve at give hende den i hånden, hjælpe hende med at søge efter den og lade hende selv finde den og også selv putte den i munden. Så hun kan gøre det selv om natten, uden at I behøver være der og gøre det for hende.

Alternativet er naturligvis helt at droppe sutten, men det virker jo også lidt hårdt, når I nu har lært hende at bruge den. Der er jo også en årsag til at I giver hende den, den virker jo beroligende og får hende til at sove videre. Det der er kunsten er at lære hende at sove uden jeres hjælp, uden den service som I lige nu har lært hende ... :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er helt naturligt at hun vågner om natten. Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat, vi skifter stilling, drejer om på siden, putter os ind til vores mand/kæreste, sparker dynen lidt af, hiver dynen op om os, retter på puden, vender om på den anden side osv. osv. Vi gør det imens vi sover og ofte registrerer vi det ikke, men vi gør det mange gange hver eneste nat. Når vi har disse små opvågninger så registrerer vi at alt er som da vi faldt i søvn og hvis det er det, så sover vi roligt videre.

Hvis jeres datter falder i søvn med flasken i munden eller konsekvent får sut når hun har sine opvågninger, så lærer hun at forbinde det at sove med at skulle have noget i munden. Og så er det at hun vågner, registrerer at det mangler, og sover med det samme I sikrer hende det igen. Det handler om søvnassociationer, som I har læst om i min bog :)

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce