Svar: Dagsrytme og madplan - 4 mdr.
Kære Melissa
Det vil være rigtig godt at bibeholde de to skemåltider dagligt indtil Andreas er 6 måneder. Her kan du så starte med havregrød og netop med dette introducere en morgengrød. På den måde vil han få skemad til morgen, frokost og aften :)
Det vil også være rigtig godt at du nu begynder at give grøntsagsmos om aftenen, så han får noget andet end grød og vænner sig til dette. Grøntsagsmos kan du lave af de grøntsager som I andre sandsynligvis ofte spise lidt af - det er godt at starte med kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende milde grøntsager. Du kan se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver f.eks. gulerodspuré. Gå ind under web-tv/babykøkkenet og find klippet med gulerodspuré. Du kan mikse de nævnte milde grøntsager på kryds og tværs. Du kan også starte med at bruge en risgrød som basis og så gulerodsmosen som topping og stille og roligt give mere og mere gulerodsmos eller udskifte risgrøden med basis af kartoffelmos :)
Som det er hos jer lige nu så sover jeres dreng godt og lyder til at trives med den rytme. Jeg synes derfor du skal bibeholde rytmen som den er. Det du fortæller lyder meget fint og man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget der fungerer. Hans søvn vil ændre sig naturligt i løbet af de næste måneder.
At han er svær at underholde hører alderen til, han er naturligt meget opmærksom på verden lige nu og vil gerne følge med i alt og det er svært for ham at ligge alene og underholde sig selv. Du hjælper ham bedst ved at være i nærheden, så han ligger på tæppet på gulvet, men så han hele tiden kan se dig og så du kan pludre lidt med ham, så han hører at han ikke er alene. Han har naturligt brug for at være sammen med dig. Og så skal du naturligvis også snakke med ham, tumle med ham dagligt flere gange om dagen, hjælpe ham med at bruge sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt.
Gå også en tur dagligt - nu hvor vejret er til det. Det vil være godt både for ham og for dig, at komme ud i den friske luft. Han kan godt være i barnevognen, ligge og kikke - du kan også have ham i en bæresele eller i en slynge, hvor han kan sidde hos dig og kikke på ...
... det I kommer forbi og på den måde få indtryk og oplevelser :)
Og med hensyn til at tage ham med ud, hvis I skal på besøg hos familie eller venner en weekend - så kan I naturligvis sagtens gøre det, også selvom han så skal flyttes over fra seng til autostol til seng igen, når I kommer hjem. Han kan naturligvis godt blive ked af det, når I flytter ham, så må du trøste og berolige, give ham lidt mælk og hjælpe ham med at falde til ro. Men måske sover han så dybt at han uden problemer lader sig flytte - det er set før :)
Og ellers har du naturligvis ret i, at det jo er bedst, hvis han kan få lov til at sove, når han skal sove og at det er vigtigt at ingen af jer stresser over det - så er det bedre at tage hjem i så god tid, at aftenrutinerne fungerer og alle har det godt! Alternativ kan der jo komme nogen og spise hos jer en gang imellem, så du slet ikke behøver tænke på det med at skulle køre med jeres dreng i autostolen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og hvordan overvinder man sin frygt, sin bekymring - jeg tror altid den følger med, når man får et barn. Man kan sige at man får en rygsæk fyldt med pakker og en af de pakker er bekymringen. Den ligger der altid ... mange af de andre pakker skiftes ud undervejs som barnet vokser op :) Nogle gange skal man lytte til sin bekymring og holde fast i den usikkerhed og dermed holde fast i sit nej, sin fornemmelse for hvad der er rigtigt og at det rigtige her er at sige nej. Andre gange skal man springe ud i det og se hvad der sker - for nogle gange er man nødt til at prøve sig frem, som forældre. Faktisk prøver vi os rigtig meget frem og det er okay - det er også okay, selvom vi så nogle gange laver en fejl eller kommer til at vælge noget forkert. Det bliver vi jo kun klogere af.
Og faktisk tror jeg det er vigtigt at vi som forældre kan begå fejl og erkende, når vi har truffet forkerte valg og gjort fejl. For når vi gør det, så lærer vi jo netop vores børn at det er okay at fejle og giver dermed også vores børn den tillid der skal til, for at de kommer til os, når de har begået fejl og ikke kun kommer, når de skal have ros ...:)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"