Brev:
Dagsrytme og madplan - 4 mdr.
Kære Helen! Igen igen :-)
Andreas nærmer sig de 5 måneder (5. juni) og vi er godt igang med skemaden - det kører bare! Han får majsgrød med forskelligt frugtmos efter sin formiddagslur og ris-eller hirsegrød efter 3. lur.
Havde tænkt at vente med 3. grødmåltid til han er 6 måneder og må få havregrød, er det fint?
De seneste 3-4 fire uger sov han kun 45 min. til formiddagslur, som nærmere var en morgenlur fra ca 8-8.45, men var absolut ikke udvilet og små-græd faktisk til han blev puttet til næste lur. Men fra den ene dag til den anden begyndte han så at sove 2-3 timer som han førhen har gjort.
Vores dag ser i øjeblikket således ud:
ca.04-4.30 flaske ca 150 ml
6-6.30 vågner, kommer ind til os og ligger lidt og dagen starter.
7.30 flaske - er oftest ikke ret sulten- ca 130 ml.
8.30 puttes til lur og sover til ca. 11 - får så grød(1 dl) når han lige er vågnet og blevet skiftet.
13 flaske-tager ofte mellem 100-130 ml, og puttes 2. gang
15-16 vågner og får en flaske når han er klar til den
17.30 sover 3. lur og vækkes efter 45 min, hvis ikke han vågner selv - får grød igen (som jeg havde tænkt skulle være grøntsagsmos - har du en nem opskrift? jeg bruger pulver mme) Skal det moses med gaffel, blendes eller el-pisker?
20 får flaske 150 ml. og puttes ca 20.30, men sover først kl. 21.
Han sover meget i løbet af dagen, kan jeg vække ham og forsøge at få ham lidt tidligere i seng? Han sover nemlig ikke længere om morgenen ved at komme sent i seng! :-) Eller tror du det vil ændre sig i takt med at han bliver større og på et tidspunkt kun skal sove to lure dagligt?
Jeg starter arbejde til ...
... november og da vil jeg være lidt ked af at have ham op kl. 6, da vi først møder kl. 9 begge to og han skal først afleveres i vuggestue ved 8.30 tiden.
Andreas er meget svær at få til at underholde sig selv lidt i løbet af dagen - han ligger maks 10. min på tæppet eller 10 min. i skråstolen, og det er ikke uden brok - hvordan kan jeg vise ham at det er okay at ligge lidt selv? Jeg synes ikke jeg forlanger meget af ham. Han er generelt en pylret dreng, og brokker sig ofte højlydt mange gange dagligt og så virker han hurtigt træt igen!
Er han bare en dreng med temperament?? Så håber jeg da det ændrer sig når han skal ud og passes :-) Jeg vil jo gerne bare have et glad og tilfreds barn, og det føler jeg ikke, jeg har ret lang tid ad gangen.
Lige et lille tillægsspørgsmål: Jeg har en eller anden frygt for at skulle putte ham til natten, hvis vi er hos venner eller familie i weekenden, og så skulle have ham over i autostolen mens han sover, og så ind i seng derhjemme. Jeg ved ikke om jeg er bange for at han bliver ked af det, ikke vil sove når vi kommer hjem eller hvad det er.
Vi har aldrig prøvet det fordi jeg trækker i land hver gang! Måske hænger det sammen med at jeg havde lidt en fødselsdepression (som jeg nok ikke er helt ovre!) pga hans megen gråd i starten. Jeg er generalt ikke glad for at skulle nogen steder med ham, fordi jeg altid tror det værste.
Hvordan overvinder jeg min "frygt" for at have ham med i byen, og gør det ok at han skal puttes ude og så over i autostolen? Så vi igen kan få et social liv efter kl. 17:-)
Håber du kan finde hoved og hale i mit brev!
På forhånd tak :-)
Med venlig hilsen
Melissa
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.