Svar: Hvordan putter man uden amning?
Kære Signes forældre
Tak for jeres brev :)
Lad mig lige starte med at sige, at det stadig er helt naturligt at jeres datter ammes som en del af hendes putteritual og at det er passende med to amninger dagligt, for at sikre hendes mælkebehov, med den alder hun har.
Det lyder heller ikke som om at jeres datter er uhensigtsmæssig afhængig af brystet, hun vågner ikke hver time natten igennem, for at få bryst igen og kan altså fint sove uden bryst om dagen og også skifte søvnfase uden at få bryst ... Så overordnet set, sover hun faktisk fint og kan godt falde i søvn, som situationen er nu.
Men på sigt skal hun naturligvis lære at sove uden at være afhængig af at få bryst og når amningen på et tidspunkt skal stoppe vil det være rigtig fint at hun får lidt mælk af en kop i stedet.
I skal for det første sikre jer, at hun ikke er sulten eller tørstig - og jeg vil foreslå jer at I starter med at introducere en godnatgrød som en del af putteritualet. Altså en grød der gives adskilt fra aftensmaden, som lige fylder hende lidt ekstra op inden natten.
Så skal I sikre jer, at puttetidspunktet er rigtigt. Og det lyder som om at det svinger - måske efter hvor meget hun har sovet om dagen ... De aftener, hvor de lykkes at hun falder i søvn inden for 10 minutter, her har puttetidspunktet passet. De aftener, hvor det trækker ud i 1 time eller 1½ time, så er hun enten puttet for sent eller puttet for tidligt.
Hun skal i første omgang ammes og så lære at falde i søvn uden at have brystet i munden. Du kan gøre det, at du ammer hende i jeres seng, som du plejer, men at du stille og roligt afkorter ...
... amningen mere og mere, ved at trække brystet til dig og kærtegne og berolige i stedet med dine hænder på hendes krop, holde hende i hånden, vugge hende lidt imens hun ligger ved siden af dig i sengen osv. Så hun lærer at overgive sig til søvnen uden at have brystet i munden. Når hun kan falde i søvn uden brystet, så kan hun flyttes til egen seng efter amning og så lære at sove der, med de samme kærtegn, holden i hånd osv.
Metoden med at amme og så flytte hende i seng er ikke så tosset - heller ikke selvom hun nogle gange så vågner lidt op og vil lege og være aktiv. I kunne så vælge her at bytte rundt på ritualet, så I starter med amning og hun så får sunget sine tre sange, når hun ligger i sin seng. Så ritualet er som det plejer og dermed er genkendeligt og trygt, men så det nu foregår imens hun ligger i sengen og amningen kommer først. På den måde vil skiftet mellem det ene og det andet ikke virke helt så stort, som det gør lige nu :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan naturligvis også overveje at erstatte amning med lidt mælk af en kop allerede nu for at far bedre kan tage over ...
På sigt vil det være rigtig godt, hvis I kunne introducere en godnatbamse eller putteklud. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de tager en sådan til sig, men man kan godt bruge den bevidst allerede nu. Det vil sige bruge den, når du ammer om aftenen og lade den følge med hende, når hun skal sove. Også når hun puttes i barnevognen om dagen. Den bamse eller klud vil så på sigt kunne erstatte mor og far, være en substitut for jer, når hun skal sove eller passes af andre.
Håber I kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.