Svar: Risiko for hypotermi
Hej med dig
Jeg forstår godt, hvad du mener når du skriver "hypotermi" - at du oplever din datter kold, vejrtrækning, puls osv. dyb og langsom ... men mon hun ikke bare sover dybt, sover rigtig godt?
Hypotermi betyder at kropstemperaturen når under 35 grader og ved let hypotermi, vil man stadig kunne tale og 'være klar'. Der ses normalt også stigende puls og blodtryk, men hvis man har svær hypotermi vil der ske yderligere temperaturfald, fald i puls, hjerterytme osv. Din datter burde ikke kunne falde så langt i temperatur og blive så dårlig, når hun ligger i et soveværelse med 16-18 grader, har nattøj på og ligger på en lun madras og med dig tæt ved sig ... :)
Hvorom alting er, så er det naturligt ubehageligt at opleve din datter sove så dybt, at hun næsten virker livløs og jeg kan godt forstå du synes det er svært. Jeg kan jo heller ikke sige, hvad der reelt sker, jeg har ikke set hende og ikke været der i situationen, og hvis du er oprigtigt bekymret, så kunne du overveje at leje eller købe en apnø-alarm, som ville alarmere, hvis hun pludselig ikke trækker vejret godt nok ... Og så synes jeg også du skal få lægen til at lytte på hende og lige få tjekket at hun er sund og rask, ikke har problemer med hjerte, lunger eller andet. Altid hellere tjekke en ekstra gang! Det er ikke hysterisk.
At lade hende sove i en sovepose kan være en løsning - det kan være et forsøg værd, som din mand også har foreslået. Måske vil hun synes det er rart. Det kan også være at hun bliver irriteret over ikke at kunne trille omkring - men du er nødt til at prøve det, for at vide hvordan hun reagerer.
Hvis hun virker til at have det bedst med at kunne sparke dynen af, og skrifte stilling efter behov (helt naturligt for hendes alder), så kunne du overveje om hun skal have en temprakon-dyne. ...
... Det er en dansk produceret dyne, som har en forside og en bagside (det er vigtigt at man vender den rigtigt) og den er temperaturregulerende. Det har her også noget at sige hvordan topmadrassen hun ligger på er, som du også selv er inde på.
Du kan også overveje om du vil prøve med lidt uldundertøj til hende. Det kan holde hende varm og kan også suge sveden, hvis hun sveder. Uld regulerer varme rigtig godt. Det vil sandsynligvis blive for varmt for hende i takt med at sommeren kommer nærmere - men det kan overvejes...
Nogle gange hjælper det også at putte barnet med et lille tæppe, fordi det smyger sig bedre om kroppen end dynen gør, så selvom hun får sparket dynen af sig, så kan tæppe stadig varme lidt på ryggen eller ligge let hen over hendes ben eller lignende. Du skriver dog, at når hun først er faldet i søvn, så er hun ikke slem til at sparke dynen af ... Jeg tænker at det er vigtigt at du, inden du selv lægger dig til at sove, sørger for at hun ligger godt i sin seng, har dynen på sig osv. Og hvis hun så sparker den af i løbet af natten, så må du putte den på hende igen, når du/hun så vågner.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan naturligvis godt prøve at sætte tremmer på sengen igen, så din datter bliver liggende i sin seng og så du ikke helt så automatisk tager hende over til dig ... Det er jo som du skriver en balance mellem at hun ikke må blive for kold og heller ikke må få det for varmt.
Det er altid svært at finde ud af, hvad der er det rigtige. I princippet er det bedre at give hende lidt tøj på og hun så sparker dynen af, end at lægge hende uden tøj under en varm dyne ...
Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, og som sagt synes jeg lige at du skal få jeres læge til at lytte på hende, for en sikkerheds skyld. Fortæl lægen om dine oplevelser.
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.