Brev:
Risiko for hypotermi
Kære Helen,
Ja, så har jeg brug for dit fantastiske indput igen!
Sagen er nemlig at jeg er nu to gange vågnet op om natten ved at min lille trold lå fuldstændig kold og slap ved siden af mig. Den første gang panikkede jeg og fik hende vækket med det samme - der var hun knapt 5 måneder. Anden gang var her i nat, og der fik jeg mærket efter hendes åndedræt og hjerteslag. Begge ting var i orden, selvom hendes åndedræt var meget svag. Derefter puttede jeg hende sammen med mig under min dyne, hvor hun så langsamt fik varmen og begyndte at bevæge lidt på sig (og prøve at sparke dynen af sig).
Der er to måder dette kan være sket på:
For det første så er hun ikke glad for at have en dyne på sig. Når jeg putter hende om aftenen, så ligger vi som regl sammen, indtil hun begynder at putte sig ind til mig, hvorefter jeg måske kan få lov til at lægge en dyne ovenpå hende. Men selvom der er 16-18 grader i soveværelset, så begynder hun tit at hive i den og sparke til den, indtil hun har fået den af sig. Når jeg først har fået hende til at ligge under den, så bliver hun dog der, ihvertfaldt delvist. Med andre ord, så har hun ikke for vane at sparke dynen af sig om natten.
Den anden måde bekymrer mig måske mere: Sagen er at jeg er begyndt at flytte hende fra sin seng og over i vores på et tidspunkt imellem midnat og kl. 3, og jeg gør det i søvne. Jeg har gjort det i ca. 2 måneder nu, og jeg har åbenbart for vane at putte hende ind under min dyne, sammen med mig. Jeg vågner så op ved 3 tiden, hvor hun plejer at amme. Det var også ved 3 tiden at jeg vågnede i nat, udover at hun jo ikke rørte på sig overhoved.
Har jeg ikke fået puttet hende under dynen i nat? Eller er hun blevet for varm der, og har selv kravlet ud? Hun er jo den eneste af os, som sover i nattøj. Det skal måske lige siges, at den gang hun var ca. 5 ...
... måneder, så fik vi en ny topmadras, som var rigtig, rigtig varm. Resultatet var at lille pigen 'flyttede' selv ud af vores seng over i sin egen, på den måde at jeg begynde oftere og oftere at finde hende halfvejs kravlet ud af vores seng, og til sidst begyndte bara at putte hende direkte i sin egen, uden protest. Så hun kan tydeligvis termoregulere lidt. Uheldigvis skete der et eller andet, og lige pludselig vågnede hun hver time, med mindre hun puttede op ad mig. Der var der jeg fik vanen at hente hende i søvne, og putte ved siden af mig.
Pt. putter jeg hende i egen seng, men flytter hende som sagt om natten, uden at vågne op. Jeg tror jeg gør det, fordi at hun begynder at klynke og søge efter mig i søvne, men jeg ved det som sagt ikke. Hun sover som oftest godt, og sover i et stræk fra kl. ~21:30 til kl. ~3.
For at summarisere, så på den ene side overvejer jeg at købe en sovepose til hende således at hun ikke kan blive for kold, men på den anden side frygter jeg, at jeg bare vil pakke hende under min dyne, sovepose og det hele. Så hvad er bedre? Risikere hypotermi, eller koge hende hver nat (Jeg er virkelig bekymret for, at hun ikke kan flytte sig, hvis hun ligger i sovepose)? Eller skal jeg gøre som min mand forslår: Pakke hende ned i køreposen? Det ville sandsynligvis forhindre mig i at bare samle hende op i søvne, med på den anden side så betyder det jo også at hun ikke kan skifte stilling imens hun sover.
Til sidst skal det lige siges at jeg måske gør det lidt for nemt for mig selv at flytte hende om natten, i og med at jeg har hendes seng stående i forlængelse af vores, sådan som du forslår i din bog, men på den anden måde er jeg jo superglad for det setup. Men måske det ville være forsøg værd at separere de to senge igen – hvad tror du?
Hjælp! Jeg aner faktiskt ikke hvad jeg skal stille op her.
Mange tak!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig