Svar: Pludselig sover og græder han ret meget
Kære Majbrit
Børn kan godt i en periode pludselig sove meget og det er som udgangspunkt okay. Vi andre kan også have perioder, hvor vi har brug for at sove mere og så have andre perioder, hvor vi sover lidt mindre. Men du skal stadig sikre dig at han får mælk 6 gange i døgnet, at hans bleer er tunge og at han stadig virker til at udvikle sig og trives. Han må ikke sove så meget, at han ikke bruger sig selv aktivt, han må ikke virke apatisk og sløv - så skal han ses af lægen med det samme.
At du har svamp i brystet, skal behandles og det er vigtigt at I bliver behandlet begge to. Brystvorterne skal smøres og din dreng skal også smøres i munden med mundgel som behandling - det skal du have på recept hos lægen. Hvis I ikke begge bliver behandlet, så vil I smitte hinanden gentagende gange og vil ikke kunne få bugt med infektionen.
Det kan godt være svamp i munden på din dreng, som gør at han søger sin tommel, sutter og forsøger at berolige sig selv på en anden måde end du tidligere har oplevet. Det kan også sagtens være på grund af svamp, at han klynker, virker mere ked af det og ...
... urolig. Svamp kan nemlig godt svie og det kan gøre ondt og derfor kan han måske føle det beroligende, netop at sutte.
Tommelfingeren er en uhensigtsmæssig vane, prøv at erstatte med en sut i stedet - og sørg så for at koge sutterne en gang i døgnet i 10 minutter, for at få svampesporerne helt væk.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at han får mælk nok og at du tager ham op og lægger ham til, også selvom han sover. De fleste børn vil sagtens kunne spise i søvne og på den måde få dækket deres behov - det er ikke synd - mælk skal de have. Men som sagt, så bør han ikke være sløv og burde med den alder han har, melde sig selv til måltiderne ...
Jeg synes at det vil være relevant at du lige får en tid hos læge, får behandling til jer begge for svampeinfektion og lige få lægen til at tjekke at din dreng er helt okay og ikke sløv :) Heller lige tjekke en gang for meget, end en gang for lidt. Alt er sandsynligvis som det skal være og det kan sagtens tænkes at din dreng lige nu har brug for at sove lidt mere, men tal lidt med lægen om det, når du nu oplever så stor en ændring som du gør.
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...