Brev:
Powernapping og sovebesvær til natten
Hej Helen,
Jeg skriver til dig i håb om, at du også denne gang kan hjælpe os... Denne gang med vores datter Camille på 4½ måned..
Camille blev født ved kejsersnit i uge 37+2 da hun sad i UK stilling, og det var umuligt at vende hende. Hun var 50 lang og vejede 2870 gram ved fødslen... Jeg var meget medtaget, og da min mand arbejder i udlandet, var han desværre nødt til at rejse 4 dage efter fødslen.. Jeg var ked af det og stresset, alene med 2 børn 4 dage efter et kejsersnit er ikke sjovt.. Men på trods af det, så gik de første 2 uger med hende gik bare rigtig godt!
Hun sov og spiste som vi havde håbet på, så alt var bare den rene lykke.
Vi fik en søn for godt 3 år siden, og han havde kolik i over 3 mdr. Det var bare så drøn hårdt, og vi havde krydset alt hvad vi krydse kunne, for at vores datter ikke skulle få det også...
Nå, nu starter det så... Da Camille var 2 uger gammel blev vi indlagt på sygehuset, fordi at hun var meget gul... Lægerne fandt ud af, at hun ikke havde gulsot, men var dehydreret på trods af, at jeg ikke havde lavet andet end at amme hende 24/7.. Jeg havde ammet hende så meget, at hun havde små blå steder på læberne af at suge, hun havde suttet helt hul på mig, så hun gylpede blod op... Vi fandt ud af, at jeg ikke kunne give hende nok mælk, nok pga. at jeg var stresset, vi prøvede at pumpe, og det var tydeligt at jeg slet ikke havde nok, på trods af, at jeg havde ammet non stop.. Så vi (sygehuset og jeg ) blev enige om, at gå over til flaske....
Da vi kom hjem og hun startede på flaske, kom de gener der jo ofte kommer i følge med flaske... Hun fik ondt i maven og skreg og skreg og skreg.. Hun fik laktolose og det hjalp også, men hun skreg stadig, ca 12 timer i døgnet i 2 mdr... jeg prøvede zone terapi og kranio sakral, men det hjalp ikke... så fandt jeg endelig en kiropraktor med speciale i børn og handikappede børn, og hun gav mig jeg forklaring på Camille`s gråd... Camille var låst i nakken, imellem skulder bladende og i bækkenet, så hun havde meget ondt, og der var ikke noget at sige til, at hun skreg.. hun fik en voldsom efter reaktion på behandlingerne, men efter 4 behandlinger havde Camille det godt, dejligt ;0)...
Det var lidt for historie, her kommer mit spørgsmål:
Hun er nu 4½ måned gammel, er 63 cm. og vejer 5,4 kg. Jeg KÆMPER en kamp, for at få hende til at sove!........ Hun har igennem hele hendes lille korte liv, altid vågnet efter ca. 40 minutter.. Vi springer ud til vognen og prøver at få hende til at sove... Nogle gange lykkedes det, andre gange ikke... Hvis det ...
... lykkedes, så kan hun godt finde på at vågne op 1, 2, 3, 4 gange mere, indtil vi giver op, og tager hende op... hun sover ALDRIG 2 - 3 timer i streg, uden at vågne....
Hvad kan vi gøre?
Jeg er ved at blive sindsyg i hovedet af det!!! Og i
tiden power napper hun hele dagen igennem 30-40 min. så vågner hun, og vil ikke sove mere! Er det alderen?
Hendes dag ser ca. sådan her ud:
Vågner ca. 05.30, får en flaske og sover ca. 1 time mere.
Kl. 06:30 står vi op, hun får ren ble bliver leget med og virker meget træt kl. 08.00.. får flaske og her sover hun en power nap på en lille time.
Kl. ca. 10.30 er hun TRÆT og pyldret igen, og vil gerne sove. Hun tilbydes en flaske, falder hurtigt i søvn, uden at blive trillet, men nu vågner hun on of de næste 2-3 timer! Jeg har prøvet at droppe morgenluren, i håb om,, at hun så vil tage en længere, eller bare mere sammenhængende formiddagssøvn, men det hjalp nul og nix....
Kl. ca. 13 vågner hun, og får en flaske (hun er sulten). Hun er nu er vågen i ca. 2 timer, og virker derefter meget træt.. Hun tilbydes igen en flaske, inden hun blir lagt ud til eftermiddagssøvn.. Den svinger alt fra 40 min. - 2 timer..
Alt efter hvornår hun vågner hen på eftermiddagen, så får hun en flaske og blir lagt ud igen til en sen eftermiddagslur, som ofte også bare er en power nap.
Hun får grød kl. ca 17.00, det elsker hun, og så får hun et bad og vi går ned i soveværelset omkring kl. 20:00 - alt efter hvor sen hendes sene eftermiddagslur har været... Her får hun en flaske til natten..
Her har jeg kæmpet en lang og hård kamp med hende, for at få hende til at falde i søvn, men de sidste par aftener, virker det som om, at hun har fundet ud af, at når vi kommer ned i soveværelset hvor der er mørkt og hun får en flaske der, ja så er det nat - og dog.... Hun er de sidste par aftener, faldet i søvn ved flasken, og så har jeg lagt hende over i sin lift, inden hun falder helt hen, så hun er klar over at jeg ligger hende fra mig.... men efter ca. 20 min. vågner hun og græder rigtig meget...
Jeg prøver at få hende til at falde til ro i liften og går det ikke, så falder hun til ro i mine arme, og så ligger jeg hende fra mig, inden hun falder helt hen... men så vågner hun igen efter ca . 5-10 min. og så bliver det ved sådan i en time.....! Hun er så vågen igen omkring midnat og vil spise og så igen ca. 4- 4½ time efter.
Hvad skal jeg gøre? Både mht. hendes power napping igennem hele dagen og så det roderi om aftenen?
Håber at du kan hjælpe mig,
Hilsen, den efterhånden noget opgivende mor ;0)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.