Annonce

Annonce

Brev:

En time om at falde i søvn om aftenen


21. maj 2011

Kategori:
Alder:
16 mdr.

En time om at falde i søvn om aftenen

Kære Helen!

Har igen brug for et godt råd ang. min skønne datters søvn:-)

Problemet er at hun de sidste 2 uger har haft ret svært ved at falde i søvn om aftenen. Indtil da synes jeg det gik rigtig godt, og at der generelt har været mange lange perioder, hvor hun har været rigtig nem at putte om aftenen. Men nu kan det altså tage op til en time (oftest) og hvis jeg er heldig kun ½ time.

Vi har haft det samme putteritual gennem lang tid (godnatgrød, evt. bad, nattøj, sige farvel til de samme 7 ting, synge godnatsang, sige godnat til far, drikke lidt mælk, sut + sutteklud), og så plejer hun at lægge sig om på siden og sove efter 2 min.

Men nu er hun begyndt at ligge ½ min. og derefter om på maven og op at stå. Jeg lægger hende så stille og roligt ned igen og putter dynen om hende og undgår at snakke til hende (højst: "det bliver dejligt at sove" eller "shh..."), og det kan vi så gentage et utal af gange, indtil jeg forsøger at lægge hende på altanen i barnevognen i stedet (det har nemlig før virket), og sådan kan vi fortsætte en times tid før hun tilsidst er så træt at hun nærmest falder i søvn på maven imens hun overvejer om hun skal rejse sig op igen...;-)

Jeg har meget svært ved at gennemskue hvad denne nye "vane" skyldes... Hun er en pige med krudt i, så hun får helt klart brændt energi af i løbet af dagen og oplever en masse, hun ...


Annonce

... spiser godt og varieret, er træt når jeg lægger hende (har meget små øjne mens hun "kæmper" for ikke at skulle sove) og virker i det hele taget glad og tryg.

Hun græder som regel ikke, når det står på, kun til sidst, og tror mest det skyldes træthed da. Men hun er ikke glad for at jeg går ud af rummet, og har også prøvet en enkelt gang at stå og lægge tøj sammen, men så står hun og hopper i sengen og prøver at komme i kontakt med mig. Er det smartest så at fortsætte med at gå hen og lægge hende ned eller skal jeg bare lade hende hoppe/snakke færdig og så håbe på at det med tiden ikke tager så lang tid? Eller tror du det er noget helt andet, der skal til?

Jeg skal lige nævne at hun også for nogle uger siden havde en uges tid hvor hun virkede mere utryg end ellers og let blev frustreret, hvilket vi tænkte havde noget med en udviklingsfase at gøre, men forsøgte bare at give hende lov til at være i favn osv. så meget hun havde brug for og synes ret hurtig hun blev glad og tilpas igen, så umiddelbart tænker jeg ikke, at det er det, der spiller ind??

På forhånd 1000 tak for hjælpen:-)

De bedste hilsner
Louise

PS: Hun falder let i søvn til sin middagslur, som hun sover fra 11-13 (tidligere fra 12-14, men har flyttet den i håb om at hun så var mere træt om aftenen).

Hun bliver lagt i seng kl.20 og sover så kl.21 ca. og vågner ca. kl. 7/7.30.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Nattesøvn og natteamning

Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant

Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce