Annonce

Annonce

Brev:

Vågner ofte i løbet af aftenen og natten


19. maj 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Vågner ofte i løbet af aftenen og natten

Hej Helen!

Vores dreng er netop blevet ét år og er for det meste glad og godt med motorisk. Han øver dig ihærdigt i at gå og lære sproget at kende. Hans temperament viser sig rigtigt nu, og han bliver hurtigt gal, hvis vi ikke forstår ham, eller hvis legetøjet driller. Når han er træt insisterer han på at hænge på mor og vil bestemt ikke have at jeg er ude af syne. Han græder højt og ulykkeligt, hvis jeg sætter ham ned.

Vores problem er nattesøvnen, som slet ikke fungerer! Vores aften/nat ser således ud:

Vi spiser aftensmad halv seks-seks, hvor vores dreng, som oftest spiser og drikker fint og varieret.

Efter aftensmaden leger vi op gulvet, og når han begynder at være træt (gnider øjnene og bliver pyldret) får han nattøj på, og får børstet tænder. Så siger vi godnat til far og går op på værelset, hvor jeg sidder med ham i armene og vugger ham, mens jeg synger et par sange. Det falder han godt til ro ved, dog er jeg opmærksom på, at han ikke skal falde i søvn i mine arme. Han bliver herefter lagt i tremmesengen, hvor han som regel bliver ked af det og vil op til mig igen. Jeg bukker mig ned til ham, krammer og kysser ham, mens han står op, så han kan mærke at jeg er der. Jeg tysser stille samtidig.

Når han er faldet til ro ligger jeg ham ned, og ligger en hånd på hans mave, mens jeg tysser videre. Nogle gange falder han til ro af det og sove kort efter, men det fleste gange bliver han helt ulykkelig og rejser sig igen. Jeg gør som ovenstående hver gang, han rejser sig. Putningen kan tage mellem et kvarter og en time.

40 minutter efter vågner han igen og meget ulykkelig. Det er både når vi er der ved opvågningen og når vi ikke er der. Dog falder han næsten altid til ro, når ...


Annonce

... han bliver taget op og krammet. Han bliver meget ulykkelig og utrøstelig, hvis vi ikke tager ham op, og det er ikke muligt at få ham til at sove igen. Han falder i søvn i mine arme næsten med det samme han er taget op. Hvis jeg når at ligge ham tilbage i sengen inden han er faldet i søvn, bliver han ulykkelig, så snart han rammer madrassen, og jeg er nødt til at tage ham op igen.

I løbet af aftenen vågner han ca en gang i timen, og det samme om natten, hvis ikke han kommer ind i sengen mellem os. Når han sover imellem os, sover han for det meste hele natten igennem. Han skal måske have sutten en enkelt gang, men det er alt. Det er okay, at han kommer ind i vores seng, når vi går i seng, men vi kunne godt tænke os for både hans og vores skyld, at han kunne få en hel nats søvn i sin egen seng, så vi alle ligger bedre.

Vi er naturligvis bekymrede for, at han vænner sig til at sove hos os, og derfor ikke vil sove i sin egen seng mere. Hans seng står i hans eget værelse. Vi har prøvet at jeg ligger på en madras på hans værelse, så jeg kan høre at jeg er der hele natten. Og vi har prøvet at have sengen inde i soveværelset – begge dele prøvede vi i et par uger uden effekt. Vi har overvejet at tage siden af sengen og stille den ved siden af vores seng. Sådan gjorde i fra han var nyfødt til han var 8 mdr., hvor han kom på eget værelse.

Om dagen får han to lure i barnevognen, hvor han falder i søvn uden gråd. Enkelte gange skal han lige trilles lidt frem og tilbage inden han sover. Han sover 3 timer sammenlagt.

Han er ikke startet i vuggestue endnu, men begynder om to uger.

Jeg håber, at du kan hjælpe os. Vi har brug for konkrete råd til, hvordan vores dreng får en god nattesøvn.

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce