Svar: Stadig mælk om natten
Kære Mette
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er rigtig godt du skriver, for det lyder for mig som om at der bliver stillet lidt for store krav til din dreng og jeg kan godt forstå du synes det er svært ...
De fleste børn vil i 8 måneders alderen have brug for 3 amninger i døgnet - disse vil ofte ligge bedst aften, sen aften og inden middagsluren. Det betyder altså at barnet ammes kl. ca 19.30, 24 og så inden de skal sove til middag. At sove igennem er altså at sove fra midnat til næste morgen tidlig uden at få mælk.
Som det er hos jer lige nu, så sover din dreng fra ca 19.30 og til kl 03. Nogle gange vågner han kl 02 og har brug for mælk og det er helt naturligt og forståeligt. Det er et helt reelt behov, at han ammes der og han må gerne have en rytme, hvor han får mælk, aften og midt nat og så en gang i løbet af dagen, men mælken skal han have. Når jeg anbefaler amning sen aften, så er det fordi det kan være dejligt at amme inden man selv går i seng, så man undgår at blive vækket kl 02/03, når man sover allerbedst :)
Det er amningerne om dagen der normalt forsvinder først netop for at give plads til mere rigtig mad. Men behovet for mælk er stadig stort - det samme behovet for væske og derfor er amning aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten stadig vigtigt.
Mit forslag til en dagplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskeligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Ammes og ...
... puttes til middagslur ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 15.30-16: flerkornsgrød med frugt som nu eller ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs - vand af kop. Der skal være mad i stykker og moset mad. Mad der smager af noget - almindelige børnevenlige retter, udgangspunkt i den mad I spiser.
Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet, for at sikre at han ikke går sulten i seng
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes
Som du kan se, så passer min plan meget bedre ind i det du oplever er din drengs behov og jeg tænker at det må give dig lidt ro at se, hvad jeg mener man normalt vil kunne forvente :)
Du kan også se, at jeg har flere måltider med i planen - det er vigtigt at han spiser lidt og tit. Derudover har jeg forsøgt at rykke lidt på tidspunkterne, så han får morgenmad lidt før, - det giver plads til et formiddags-mellemmåltid - og så hans formiddagslur ligger lidt senere. Dette fordi det naturligt også vil flytte lidt på middagsluren og gøre, at han kan sove lidt senere dagen igennem og derfor også bedre klare sig med kun to lure. Ved at få ham til at sove lidt senere, så bliver eftermiddagen ikke så lang, som den er lige nu og hans overskud derfor større sidst på dagen :)
Separationsfase osv. spiller helt givet ind hos jer lige nu og det lyder som om at du tackler dette meget fint. Du giver din dreng den nærhed og tryghed han behøver, uden at du automatisk lægger ham til brystet - det er rigtig fint.
Jeg håber at du hermed har fået lidt ro med på vejen.
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.