Annonce

Annonce

Svar: Far-putning og urolige nætter


18. maj 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne-Katrine

Tak for dit brev og velkommen til :) Det er dejligt at du har læst min bog om søvn og jeg vil meget gerne dele et par tanker med dig :)

Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind på den urolige søvn hos jer. Der kan meget velvære en sammenhæng mellem alder og udvikling, jeres datters indtag af mad og mælk i løbet af dagen, selve dagsrytmen - men faktisk også at I nu har besluttet at far skal kunne putte. Det i sig selv gør jo, at hun tydeligt bliver ked af det, forbinder det at skulle sove med noget som ikke er rart .. det kan faktisk godt være årsagen til at hun vågner og græder, virker utryg, for alt hvad hun oplever skal jo bearbejdes når hun sover og når hun oplever at det at overgive sig til søvnen forbundet med gråd, ja så vil der ofte også være gråd under søvn ...

Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke forstår, hvorfor det er så vigtigt for jer at far skal kunne putte? Far kan jo alt andet, han kan sagtens give hende aftensmad, bade hende, frottere hende godt med håndklæde, evt. smøre hende ind i creme, give hende ren ble og nattøj på osv. Han kan det hele - bare ikke amme og netop amningen er for jeres datter ro, det at være hos mor, få mælk og derefter blive puttet, det er trygt og dejligt - og hvorfor ændre på det?

Hvis I endelig vil ændre på det, så skal I erstatte amning med flaske og lade flasken indgå som en del af putteritualet som amningen gør det nu. Flasken kan far jo give og på den måde vil han naturligt også bedre kunne afslutte dagen og hjælpe hende til at overgive sig til søvnen ...

Det er vigtigt at I har realistiske forventninger og ikke indfører principper bare for princippets skyld. At du putter hende lige nu, betyder jo ikke at far ikke sagtens kan komme til at putte hende senere - det er ikke sådan, at du er tvunget til at putte de næste fire år ... hun er 5½ måned gammel og stadig bare en lille bitte pige og det vigtigste er at hun får den ro, nærhed og omsorg, ...


Annonce

... som hun har brug for :)

Puttetidspunkt, rytme for dagen osv. spiller som sagt ind og en plan for dagen kunne se således ud:

Tidligt morgen 06: Ammes i mors seng og sover lidt videre, hvorefter dagen begynder.

Ammes og puttes til første lur ca kl. 8.30-9. Sover her måske 1½ time, sover i sin seng eller barnevogn.

Frokost 10.30-11: Grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop. Spiser måske ½ dl og det er fint. Får grøden, når hun vågner.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 12-12.30. Tidspunktet varierer lidt efter, hvor lang en formiddagslur hun har taget. Må her meget gerne sove et par timer.

Eftermiddag 15-16: Vågner, ammes igen, leger.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Har evt. brug for en ekstra amning sen eftermiddag, hvor du f.eks. kan lægge dig med hende og amme hende i din seng, så kan hun sove sin powernap her - måske bare ½ times lur. Hvis du lægger dig med hende og ammer hende i søvn, så skal hun ikke flyttes, men kan blive liggende og dermed sove, uden at vågne på grund af det skift, du lige nu oplever er problematisk.

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30. Tidspunktet afhænger af hvor sent hun har sovet 3. lur

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster (drømmemåltid)

Midt nat 03: Evt. amning, de fleste børn er 6 måneder inden de kan springe denne over, men måske kan hun ...

Du skal være opmærksom på at flytte hende fra din favn og ned i sengen, eller barnevognen lige der, hvor hun er ved at falde i søvn, men ikke sover helt. Det er vigtigt at du flytter hende ret hurtigt efter hun har slippet brystet - for ellers vil hun naturligt vågne op, når du flytter hende eller efter ca 40-60 minutter, fordi hun registrere at hun ligger et andet sted, end hvor hun faldt i søvn.

En sut og en klud vil også kunne hjælpe hende gennem skiftet fra favn og ned, hvor hun skal sove :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce