Annonce

Annonce

Svar: Salt i frikadellerne og i saucen - 8 mdr.


13. maj 2011

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Tina

Det er helt naturligt at din datter er begyndt at fravælge havregrød og øllebrød. Det handler sandsynligvis ikke om at hun ikke kan lide det, men snarere om at hun lige nu hellere vil spise selv end mades ...

Derfor kan du godt en gang imellem give hende en havregrynsbolle om morgenen i stedet, et stykke franskbrød eller hvad du nu selv spiser, suppleret af lidt ost, frugt, bær. Hvis hun nogle gange får noget hun kan spise selv, så vil lysten til skemaden ofte naturligt komme tilbage igen :)

Med hensyn til aftensmad, så er det rigtig fint at du giver din datter mad, som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Hun vil elske retter med hakket kød, sovs og milde krydderier - f.eks. boller i karry, lasagne, pasta med kødsovs, frikadelle (kød eller fiskedeller), farsbrød, laks fra ovnen, fiskefilet osv.

Hendes saltindtag skal minimeres, men der sker ikke noget ved at hun får lidt. Hvis du salter maden meget, vil det dog være en rigtig god idé at du ikke kommer salt i maden ved tilberedning men i stedet bruger bordsalt på jer voksnes mad. Mange ting kan man også krydre med løg, hvidløg, lidt karry, timian, oregano eller ...


Annonce

... lignende og netop ved at bruge forskellige krydderier (tørrede krydderurter er okay), så kan du undgå helt at bruge salt.

Omkring saltning i børns mad, som skriver sundhedsstyrelsen:

"Man bør ikke tilsætte salt til spædbørn mad, dels fordi spædbarnets nyre ikke kan udskille så meget salt, og dels for ikke at vænne børn til en salt smag. Grøntsager kan dog tages fra familiens gryde, hvis de er kogt i normalt saltet vand.

Barnets mad kan efter de første måneder for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i den øvrige families mad, forudsat at den saltes sparsomt. Det forenkler tilberedningen."


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Citat: Anbefalinger for Spædbarnets ernæring, SST 2005.

Senere i samme bog står: "Der er ingen specifikke nordiske anbefalinger for natriumindtag til børn, men i stedet en mere generel anbefaling om, at natriumindholdet i børns kost, ikke bør ligge over 0,5 gram/MJ".

Så anbefalingen er at børn under 1 år så vidt muligt ikke skal tilbydes mad tilsat salt, men lidt er okay, netop fordi barn og forældre så kan spise det samme. Salter du meget, så bør du bruge bordsalt på din egen mad.

Rigtig meget held og lykke, rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce