Brev:
En brugt familie
Kære Helen,
Vi har nogle ting som vi gerne vil vende med dig:)
Vores søn på 2 ½ år – som vi har skrevet om tidligere – har altid haft let til at bryde sammen og haft svært ved når vi har sat grænser og sagt nej.
Vi synes vores hverdag/weekender nu er ved at koge lidt op. Det føles som om det meste af vores tid går med at trøste, aflede eller på anden måde takle vores søns selvstændighedsalder. Så meget at vi efterhånden er i tvivl om det er hans alder/udvikling der er skyld i det eller der er noget som vi gør forkert.
Vi har før beskrevet ham overfor dig og det er stadig gældende at han ind i mellem er en glad og kvik dreng med et stort ordforråd og appetit på at lære nyt og indgå i sociale sammenhænge bl.a. i vuggestuen. Han er også i fuld gang med at lære at være mere selvhjulpen. Og i vuggestuen oplever de ikke det ”rabalder” som vi har derhjemme:O)
Vi ved godt at han kan have brug for ekstra omsorg og opmærksomhed i denne tid men han har stort set altid været sådan. Det er blot blevet mere markant og insisterende med tiden.
Typisk dag: Han vågner som regel klynker ham og smågræder indtil vi kommer op. Nogen gange begynder han også at råbe efter os. Han stiger ikke selv ud af sengen. Så vil han ned og se tv med det samme og egentlig synes vi også det er ok at han får lov til at vågne lidt op ved det. Så han ser ca. 15 min. Og vi forklarer ham forinden at han kun må se to afsnit og så skal vi hen og spise. Vi gør meget ud af at han kender ”reglerne” og at det er det samme hver gang.
Alligevel bryder han sammen, vil spise i sofaen og der går som regel 15-30 min før han vil hen og spise sammen med os. Samme sker når han skal vaskes bagefter og have tøj på, når han skal ind i bilen mv.
Efterhånden bruger vi flere timer om morgenen på at komme ud af døren og i det hele taget bliver det en barsk start på dagen.
Samme fortsætter når vi kommer hjem – der får han altså også lov til at sidde og slappe af med et kvarters tv igen og så slukker vi og hygger/leger sammen bagefter mens der er en der laver mad. Men der kører det også i bølger og ofte vil han ikke spise noget, er hurtigt færdig og så vil han på fjernsynsholdet igen, hvilket vi siger nej til. Ballade igen.
Nå så skal han puttes og det tager 1 ½-2 t. Vi har af den årsag prøvet at lægge hans dagslur på 1 ½ t. på hylden da han først sov omkring 21-21.30. Men nu har vi efter et par uger opgivet det, da vi kan se han bliver mere og mere skævt på den (som det måske også fremgår af vores beskrivelse) og han ikke virkede til trives med ikke at få den lur - både ifølge vuggestuen og hjemme. Vi har også forsøgt at skære luren ned til 1 t. eller 45 min. men han kunne ikke sove før alligevel.
Han rumsterer rundt, vil have legetøj med op i sengen, have sunget en masse sange og læst en masse bøger. Vi har en fast rutine med nattøj, tandbørstning og derefter læser vi max. to bøger og synger to sange. Bagefter snakker vi om dagen men han vil ikke have at vi går før han sover (og sådan har det altid været). Vi tænker det ikke lige er tiden at lave om på det nu?
Han virker til slet ikke at kunne finde ro og græder og protesterer. Og lige pludselig falder han om og sover – men først efter 1-1 ½ t. Han vågner som regel ved 6.30 tiden men vist mest fordi vi er stået op for i weekenden kan han godt sove en time mere. Han har, da vi er ...
... flyttet i nyt hys, fået sit eget værelse og han har faktisk aldrig nævnt at han vil ind i vores seng, så han virker glad for at have sit eget. I løbet af natten vågner han dog stadig mange gange. Så driller sutten, han drømmer, vil have vand mv. så sovet igennem har han stort set aldrig.
Det skal nævnes at han pga. øreproblemer i nogle måneder har fået lagt dræn ind sidste sommer. Det giver jo også lidt vaner omkring opvågninger.
Men det kører lidt i ring nu for når han falder sent i søvn og vågner mange gange er han pylret om morgenen og har jo generelt ikke det store overskud til dagen. Og vi forældre bliver også meget slidte af at være på fra 6 morgen til 22 aften og skulle forsøge at håndtere det hele. Samtidig er der ikke meget tid til at vi kan koble fra og lade op selv:o)
Det er skrevet med en stor forståelse for hans udvikling og hans udfordringer hjemme og i vuggestuen skal vi lige huske at nævne. Og hvad der deraf følger af behov for ekstra tryghed og omsorg. Og så at han nogle uger har undværet sin lur og været udkørt af det! Og flyttet for nogle måneder siden.
Vi synes bare at det har stået på stort set altid blot blevet mere og mere som sagt.
Han har altid været meget morglad og det har altid tangeret til nærmest en form for seperationsangst. Jeg har faktisk aldrig kunnet gå nogen steder hen i huset. Bare jeg skulle på toilettet eller ovenpå kaster han sig ofte efter mig og græder og virker helt fortvivlet. Selvom jeg prøver at være opmærksom på hvordan jeg reagerer og forsøger at være nærværende sammen med ham må jeg indrømme at jeg bliver noget brugt af at jeg er den eneste der dur og altid kan høre han græder og er ked af det når jeg lavet noget andet et andet sted. Og det er også hårdt for far som skal takle det hver gang. Der er ikke noget når det er ham der går.
Vi spekulerer på om han er stresset oveni den almindelige selvstædighedsalder eller det er trætheden der gør han mangler overskud. Vi prøver at give ham en rolig hverdag og tager kun på besøg/har besøg en gang i mellem i weekenderne.
Vi har også læst lidt om i dine besvarelser at man skal se på hvordan man giver barnet opmærksomhed – vi synes vi giver ham meget (måske for meget) men på en nærværende måde men vi synes vi er ved at være opbrugt både for ideer og energi. Det kan han jo nok godt mærke.
Det skal nævnes at vi ikke har nogen der kan passe ham. Bedsteforældrene er ikke i stand til det pga. alder og vi har i vores område ikke kunnet finde en babysitter. Vi tænker at det ellers ville være et godt afbræk for os alle. Omvendt skal vi jo også kunne finde ud af det sammen og kunne løse/respektere de konflikter der dukker op.
Vi har også en bekymring omkring at vi skal flytte igen om få måneder da vi kun bor midlertidigt der hvor vi er nu men vi skal kun flytte 50 m over i et hus magen til. Vi venter bare på at det bliver færdigt. Men han skal jo på en måde flytte igen. Og til september starter han i vuggestue herude hvor vi bor og det bliver nok en kæmpe omvæltning da det er stor integreret institution han skal gå i. Men der var plads nu så vi var nødt til at slå til. Men det bliver også en stor bunke oveni for ham!
Så derfor - vi trænger til en timeout og at få set på det hele med friske øjne. Har du nogen gode råd til os? Og så blev det et langt brev igen Helen:)
Mange hilsner
En brugt familie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.