Svar: Frustration og utilstrækkelighed

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af dine tanker.

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt og spørgsmålet er, hvor meget du kan gøre - i hvert fald lyder det som om at du står meget alene med problemerne og at viljen til samarbejde ikke er så stor, som man kunne ønske ...

Det ulykkelige ved jeres situation er dog, at det jo er børnene der har det sværest. De har det helt sikkert meget svært med at skifte situation. Der er meget stor forske på om man er hos mor eller hos far og i det hele taget, er de meget påvirket af at bo i hverdagene hos mor og i weekenderne hos far. Der er jo i sig selv også stor forskel på disse dage...

Det er klart at der i hverdagene er nødt til at være mere struktur, de skal op til tiden, have tøj på, morgenmad, ud af døren osv. og det hele skal klares på bestemt tid - i weekenden er det ikke så vigtigt, her kan man sagtens være lidt mere afslappet og det betyder ikke så meget om børnene tager tøj på selv eller bare tuller rundt i nattøj hele dagen.

Det betyder at du meget hurtigt kommer til at være den der altid er den strenge, som skynder på dem og stiller krav, hvor far i weekenderne kan tage det hele lidt mere laissez faire. Du kan prøve at tale med din eksmand - hvilket du jo har forsøgt, uden held. I kan undersøge om samværsformen skal være en anden, så børnene ikke har disse store skift.

For generelt lyder det som om at de har svært ved at skifte og det kan man jo sagtens forstå. Ingen af jer voksne ville bryde jer om at skulle flytte hver weekend, heller ikke selvom det var hjem til jeres forældre, og hvis I skulle så ville I også reagere med stress og uro hver gang.

Det bedste du kan gøre for dine børn, lyder for mig til at være at skabe så meget ro og stabilitet som muligt. Du kan kun gøre det når du har dem hos dig, men det er vigtigt at de ved hvor de har dig og føler at de kan regne med dig. Det er ikke dårligt for børn at der er regler og rammer, det giver tryghed og det giver også retfærdighed, at I har faste regler.

Og så skal du vise dine børn hvor meget de betyder for dig, du skal give dem følelsen af at de er noget ganske særligt og at ingen kan tage deres ...

---

---

... plads.

Jeres børn vil naturligt være meget usikre på sig selv, på jer, på hinanden. Men de må ikke føle at du er usikker på dem. Det er vigtigt for deres selvværd og det er selvværdet du skal styrke hos dem - jo højere selvværd de har, jo bedre vil de kunne klare de skift og udfordringer liver giver dem.

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

---

---

---

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan du læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. Du finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd'.

Jeg nævner alt dette med selvværd, fordi du skriver "Jeg forsøger virkelig at være anerkendende, inddragende og kærlig overfor mine børn og hidser mig meget sjældent op. Væbner mig med tålmodighed og taler med dem, når de ikke er vrede, følsomme, kede af det om de her ting. Men jeg er ved at være godt udmattet og føler mig utilstrækkelig." Og jeg tænker at det kan hjælpe dig, give dig nogle metoder til, hvordan du kan reagere.

Jeg tænker også at du måske har brug for at tale med en psykolog, terapeut, coach eller en anden, som kan tale med dig om dig og dine behov. Som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du har dine styrker, hvordan du kan hjælpe dine børn bedst muligt og sidst men ikke mindst - hvordan du kan blive styrket. For som sagt, er det meget svært at gøre noget ved situationen og du kan ikke få din eksmand til at gøre noget han ikke vil. Du står meget alene med problemerne og du skal have hjælp til at stå hvor du står. Du skal finde ud af, hvordan du finder styrken til at være i det - for børnenes skyld. Og her tænker jeg at en psykolog, terapeut eller coach måske vil kunne hjælpe ...

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke og stort knus med på vejen :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---