Svar: Brystbetændelse - smerten kommer bagefter
Kære Majbrit k
Tak for dit brev :)
Det lyder for mig som om at du har svamp i brystet. Svamp kan netop ofte vise sig ved at give smerter i brystet, ikke bare under amning, men ofte imellem amningerne. De der har prøvet det beskriver det som følelsen af en kniv, der stikkes i brystet, det er en smerte der jager igennem brystet ...
Det er helt almindeligt at få en svampeinfektion og den kan sagtens opstå i forbindelse med brystbetændelse. Det er vigtigt at du får behandling. Svamp behandles med gel eller creme, som du skal have på recept hos lægen.
Derudover bør du følge disse råd:
- Det er vigtigt at både du og din dreng behandles. Også selvom der ikke er synlige tegn på svamp hos nogle af jer, så skal I begge behandles. Smerterne kan være indikation nok. Din dreng vil måske have trøske i munden, måske være rød i bleområdet - men det er ikke sikkert og I skal som sagt begge behandles. Du skal også behandle begge bryster, selvom du måske kun har symptomer fra det ene.
- Vask dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Du kan med fordel også bruge lidt danskvand i din søns mund, tag snippen af en stofble omkring din finger, dyp den i danskvand og drej den rundt på hans tunge, kinder og gummer, hvor svampen evt. sidder.
- Lad ...
... brysterne få lidt luft og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke.
- BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader
- Vær meget omhyggeligt med hygiejnen og håndvask både ved bleskift, toiletbesøg osv.
- Brug ammeindlæg, gerne engangsindlæg, som kan skiftes ud og kasseres mellem hver amning, så brystet hele tiden holdes rent og tørt. Nogle anbefaler ammeindlæg i uld, hvis du synes det virker bedst for dig, så er det også okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Undgå søde madvarer og drikke, da svampe lever af sukker. Undgå at spise for meget hvidt brød, vælg generelt de grovere brødtyper. Spis gerne syrnede mælkeprodukter som A38 eller tykmælk. De indeholder acidophilus kulturer, der gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.
- Hvis din søn bruger sut, suttebrik, flaske, du bruger brystpumpe eller lignende hjælpemidler så er det vigtigt at alle ting koges. Det er ikke nok at skolde det - faktisk siger man at det skal koges i 10 minutter for at man kan være sikker på at svampevæksten er helt væk...
Det er vigtigt at du fortsætter amning. Din søn er den bedste til at stimulere dit bryst og få mælkeproduktionen til at tilpasse sig hans behov.
Så til lægen med dig og få behandling :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.