Svar: Midt i en søvnkrise?
Kære meget trætte mor
Det lyder umiddelbart som om at du gør alt det rigtige og min umiddelbare tanke er at du skal holde ud lidt endnu og at tiden arbejder for jer ...
Når det er sagt så skal du naturligvis sikre dig, at han ikke vågner fordi han har ondt, har smerter fra f.eks. ørerne eller vågner fordi hans slimhinder er hævede og irriterede. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at han har fået konstateret astmatisk bronkitis og dette kan naturligt godt give ham dårligere søvn, gøre at han vågner hyppigt og netop har brug for brystet for at falde i søvn ...
Det er fint at du forsøger med en lille smule skemad en gang dagligt og om formiddagen eller til frokost, ligesom det er rigtig fint at du forsøger at amme så meget som muligt dagen igennem, for at få din dreng fyldt rigtig godt op til natten.
Det lyder ikke som om at du mangler mælk. Du skriver at den løber let og nogle gange sprøjter, når han slipper. Du fortæller at sengen ofte er våd fordi du lækker fra brystet, så mælk er der umiddelbart nok af.
Han kan naturligt godt få ondt i maven og sove uroligt fordi han får for meget mælk, men han slipper jo og virker til at regulere sit behov fint selv. Han er ikke en storspiser forstået på den måde at han drikker voldsomme mængder hver gang han ammes, han flekser sit behov og tager nogle gange den vandholdige mælk og slukker tørsten og tager andre gange et længere varende måltid og får dermed den lidt federe og mere mættende mælk med ud ...
Der er altid en risiko for at barnet får maveuro, hvis barnet dier for kortvarigt ved hvert bryst i stedet for at spise længe og tømme et bryst af gangen. Du kan derfor godt forsøge om det kan gøre en forskel hos jer, hvis du lægger til samme bryst a to omgange. F.eks. starter med at amme i den almindelige stilling, skifter ham, pludrer osv. og så lægger til samme bryst men i tvillingestillingen. Det kan gøre at han får tømt brystet bedre og får lidt mere af den fede mælk, som giver mere ro i maven. Det kan være et forsøg værd - men som sagt, så lyder han til at flekse ...
... sit behov fint og du lyder ikke til at have problemer med at danne mælk.
Det er en god idé at give ham sut fordi det at sutte sætter gang i tarmbevægelserne og hjælper mælken igennem systemet uden at tilføre ham ekstra mælk. Det at sutte kan altså godt give en ro og f.eks. være med til at hjælpe ham videre i søvnen uden at han behøver få brystet hver gang ...
Jeg synes det lyder fornuftigt at du går med ham og forsøger at forlænge middagsluren på denne måde. Det er med til at påvirke hans indre ur og han har brug for at sove. Han er ikke vågen og klar til at opleve og udforske verden, hvis du tager ham op, så vil han blivepylret og ked af det. Så det er helt rigtigt det du gør, når du bevidst arbejder på at han skal sove én lidt længere lur dagligt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan alternativt forsøge at holde dig i nærheden og vug/tril ham lige der, hvor du erfaringsmæssigt ved at han er ved at vågne op. Tril barnevognen, hold pause, afvent, hør om han klynker og tril igen, - hvis han ikke siger noget holder du vognen stille, hvis han klynker triller du lidt igen, beroliger, vugger og holder atter pause. Ved hele tiden at trille lidt, holde pause, afvente, så lærer du ham, at det ikke behøver være i bevægelse for at sove.
Du kan også gøre det, at du lægger dig med ham midt på dagen og ammer ham i søvn i din seng. Nedrullede gardiner, slukket lys, køligt soveværelse med frisk luft, hvor vinduet har stået åbent inden I lægger jer. Og så amme ham der og lade ham falde i søvn. Det at han midt på dagen sover stille og roligt på denne måde kan hjælpe ham videre, det at han mærker din nærhed at han ikke er alene kan gøre at han sover godt og igen får påvirket sit indre ur til at behøve en god lang lur.
Du gør som sagt umiddelbart alt det rigtige og jeg tænker at tiden må arbejde for jer - selvom der ikke er så meget nyt under solen, så håber jeg det hjælper at få at vide, at du gør nogle gode ting og at I lyder til at være på rette vej :) Også selvom det føles som to skridt frem og et tilbage, så går det stadig fremad ...
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder