Svar: Vi vil af med flasken

---

Kære Marie og Ingrids mor

Hvor er det dejligt at høre at drænanlæggelse har haft så stor en effekt hos jer - det giver også lidt forklaring på, hvorfor Marie har haft så svært ved at sove, været ekstra pylret osv. i gennem en længere periode, ørelægen har jo kunne se at det har stået på længe ... Godt at I fik det gjort! :)

Set i lyset af det hele, så er det naturligvis forståeligt at hun søger sin flaske og føler stor tryghed ved den, men i forhold til hendes alder, så skal den væk og med den alder hun har nu, så kommer I ikke uden om at det er jer, der skal slutte det - hun vil ikke selv sige fra ...

Det betyder dog ikke at I ikke kan gøre et forsøg på at trappe den ned hen imod at få den fjernet helt - men I skal nok indstille jer på, at det ikke går helt gnidningsfrit at få den fjernet helt.

I første omgang tænker jeg, at I skal finde en substitut, som hun får sammen med en flaske, en bamse eller lignende, som naturligt bliver en del af det at finde ro og som stadig vil være der, når flasken er forsvundet.

Derudover vil det være rigtig godt at skrue ned for mængden, så hun får mindre og mindre, fjern ca. 20 ml af gangen så det er små slurke der tages væk aften for aften.

Når flasken skal helt væk så vil det være rigtig godt at gøre det sammen med hende. Flaskesutterne bliver ...

---

---

... mørnede, gamle og går i stykker og skal smides ud - og I må her tage hende med i den proces. Vis hende flasken om dagen, at sutterne er i stykker og skal smides ud - det er slut, fuldstændig ligesom når bogen klappes sammen og historien er slut, når mælkekartonen på bordet er slut - I gestikulerer slut med armene og viser at det er forbi og det samme skal I gøre omkring flasken. Og så skal I naturligvis sikre jer at tømme skraldespanden, så hun ikke kan hente den der, når hun savner den.

Vise hende flasken uden flaskesut, igen forklare at den er i stykker, dur ikke mere, det er slut og holde fast i det. Alternativet kan så evt. være at erstatte med en drypfri kop, som indeholder vand. Den vil hun kunne have ved sig om natten og vil kunne drikke lidt vand, hvis hun vågner og er tørstig, uden at I behøver hjælpe hende med det. I styrer hvor meget der skal være i og det er den mulighed hun har ...

---

---

---

Frustrationen som kommer, når hun ikke kan få sin elskede flaske, den skal I så naturligt kunne rumme - også selvom det er svært. Det er en epoke i hendes liv som er slut og det er svært at komme videre, men sådan er det og I skal naturligvis så være der for hende, betrygge og berolige så godt I kan, men holde fast i at flasken tid har været der og er slut nu :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---