Svar: Glutenoptrapning
Kære allergi-bekymrede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
For det første er det vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om gluten-allergi, men derimod om Cøliaki. Gluten kan hos genetisk disponerede børn udløse sygdommen Cøliaki. Cøliaki udløses af nogle proteiner som findes i visse kornsorter - det man kalder for gluten. Cøliaki fastslåes ved at man foretager tyndtarmsbiopsi og hvis man har Cøliaki, så skal man være på livslang diæt uden gluten.
Gluten findes i hvede, rug, byg og også lidt i havre. Indholdet er betydeligt højere i hvede end i de øvrige kornsorter. Der er også gluten i spelt.
Tidspunktet for glutenintroduktion og mængden af gluten, som barnet tilbydes har betydning for udviklingen af Cøliaki hos børn der er disponeret herfor. Hvis man ammer imens man introducerer gluten, så er der undersøgelser der tyder på at det vil forebygge og have en vis beskyttende effekt.
Det anbefales at man ikke tilbyder barnet gluten før 6 måneders alderen og derefter introducerer det gradvist i form af grødtyper som har et lavt glutenindhold (havregrød, byggrød og øllebrød) og i takt med at barnet får mere og mere familiemad, vil barnet naturligt også få mere gluten.
Der er ikke nogle mere faste retningslinjer end dette - og igen, det er jo børn der er disponeret der er problemer. Der er ikke umiddelbart nogen grund til at tro, at din datter skulle være mere disponeret end andre - det handler som sagt ikke om en "fødevareallergi", men snarere om en sygdom i tyndtarmen, hvor tarmens overflade ødelægges og optagelse af næringsstoffer derfor nedsættes.
Det er korrekt at mange rugbrød indeholder hvede og har man allergi overfor hvede, så skal man naturligt ikke spise dette. Men i forhold til at lave øllebrød selv, så har jeg aldrig hørt om at det skulle være et problem i forhold til børn. Mængde af hvede må være så lille at det skønnes uden betydning - netop fordi barnet jo først skal have øllebrød fra 6 måneders alderen, hvor gluten kan introduceres i små mængder.
Jeg kan desværre ikke anbefale dig en rugbrødsvariant uden hvede, men du kan overveje at bage rugbrød selv, på den måde er du jo helt herre over, hvad du kommer i ... og ellers er du nødt til at se indholdsdeklarationerne igennem .. :)
Jeg kan ...
... desværre heller ikke give dit en præcis mængde på, hvor meget din datter må få - det er et skøn. Umiddelbart vil jeg sige at når man er 7 måneder gammel, så vil det være passende at få to måltider grød dagligt og at man her normalt vil variere mellem havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. En portion er normalt på 1-2 dl. færdig grød.
Derudover vil det være normalt at få lidt ristede rugbrødsbjælker i hånden (netop rugbrødsbjælker er gode fordi de indeholder mindre hvede end f.eks. tvebakker gør).
I 8 måneders alderen begynder børn ofte at få små brødhapsere og får derigennem mere hvede. I denne alder begynder mange børn også at få pasta, spaghetti og lignende, som også indeholder hvede og på den måde stiger indtaget naturligt gradvist, netop fordi barnet spiser mere og mere familiemad og spiser mere og mere varieret.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når din datter betyder på rugbrødshapsere til frokost, så vil hun stadig skulle have grøntsagsmos ved siden af og vil ikke kunne leve udelukkende af brød. Hun skal naturligt også have kød og fisk, ris, pasta osv. og på den måde udgør gluten stadig ikke en ret stor del af hendes samlede indtag.
I 8-9 måneders alderen anbefaler jeg ofte også at man bager f.eks. havregrynsboller og giver dem til mellemmåltider. De indeholder naturligt også hvedemel, men også havre, som ikke indeholder helt så meget gluten - igen stiger indtager naturligt i denne alder. Hvis din datter får hvedeboller fra bageren eller supermarkedet en gang imellem så sker der normalt heller ikke noget ved det - det er også vigtigt at hun tilbydes variation og netop vænnes til at spise forskelligt imens hun har en naturlig lyst til at putte i munden og smage på ting.
Efter 12 måneders alderen kan børn få stort set alt - men i denne alder vil mange børn ofte også spise mere selektivt og den naturlige lyst til at putte i munden forsvinder. Jo mere forskelligt man har fået introduceret før, jo bedre er det. Så du er nødt til at finde en balance mellem at sikre din datter så stor variation som muligt og samtidig naturligt ikke kun give hende glutenholdige fødevarer. Da ingen i jeres familie tilsyneladende lider af Cøliaki, så er sandsynligheden for at din datter får det, dog meget lille - så ro på :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.