Svar: Hvad kan vi forvente af vores drengs sprog?
Kære Mette
Når børn er omkring 1 år gamle, så vil de ofte have et aktivt ordforråd på to til fem ord, som de bruger, men de vil forstå mange flere.
Barnet udvikler sit sprog hele tiden og man kan i løbet af 12-18 måneders alderen begynde at give barnet små opfordringer som f.eks. "hvor er din sut?" eller "hent bamsen" eller lignende og barnet vil vise at det forstår, hvad man siger - pege på sutten i munden eller tage bamsen, der ligger på bordet.
Når barnet er ca. 1½ år, så begynder de at kunne huske opfordringen på afstand og barnet vil her kunne hente bamsen i et tilstødende lokale og huske at det var bamsen der skulle hentes, selvom barnet støder på andre ting undervejs. I denne alder begynder sproget også at tage lidt mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen kommer der flere navneord til og barnet begynder at kunne sige små ord som "lys", "bil", "bold" og lignende.
Når børn er omkring 2 år, så vil de normalt begynde at sætte små ord sammen f.eks. "min bil", "det bar" (i betydningen der er far eller det er far). Børns gennemsnitlige aktive ordforråd i denne alder er mellem 100-200 ord og udviklingen går rigtig stærkt.
De fleste 2 årige vil begynde at bruge sproget til at fortælle om oplevelser, hvad det vil, hvad det kan osv. og barnet begynder også at tale mere når det leger med sine venner. Barnene taler ikke nødvendigvis rent, det kan faktisk være enormt berigende at høre to 2-årige stå og tale volapyk sammen - de forstår hinanden, de voksne forstår ingen ting :)
Man taler om at der her sker en ordeksplosion og et treårigt barn vil således have et gennemsnitligt ordforråd på ca. 600 ord, - gennemsnitligt betyder at nogle kan lidt mindre og andre mere.
Når børn skal forholde sig til flere sprog, så anbefales det at man taler til sit barn på sit modersmål. Det er vigtigt for at få nuancer med i sproget. Jeres dreng vil naturligt møde engelsk i hverdagen, når I er ude og når han taler, så vil han ikke skelne imellem, hvorvidt det er det ene eller det andet sprog. Det kommer stille og roligt og han skal nok lære at skille tingene ad.
I starten vil han bare bruge de ord han kender, de ord han har tilrådighed og altså bruge ord fra begge sprog - og du ...
... skal naturligt ikke rette på ham, men bare tale med ham helt normalt. Du forstår jo begge sprog og forstår derfor også hvad han siger - så selvom han i begyndelsen vil blande sprogene sammen, så skal du ikke gøre noget ved det, men i stedet vise ham at du forstår hvad han siger. Det handler om at give ham lyst til at tale.
Man siger ofte at børn der skal forholde sig til flere sprog vil være senere til at tale - det er ikke helt korrekt. De er måske nok senere til at tale et sprog, hvis man ser på sprogene hver for sig, men hvis man ser på hvad ord barnet kan på de forskellige sprog, så har de fleste flersprogede børn et ligeså stort ordforråd som børn der kun skal tale et sprog.
Det er vigtigt at du taler med ham dagligt, at du i hverdagen sætter ord på de ting I gør, ser og oplever sammen. Det er vigtigt at du f.eks. siger "blusen skal op over hovedet", "løft din arm skat", "Kan du tage dine bukser?", "vil du have mælk?", "se der er en hund - vov-vov siger den" osv. Og det er vigtigt at du gentager tingene og bruger ordene på forskellig vis - f.eks. ""vil du have mælk?". "Mmm mælk smager godt!", "nu er mælken i dit glas", "aahh, dejlig mælk" eller lignende, så han hører ordet mælk flere gange og ser og smager mælken.
Når I går tur, ser biler, hunde, fugle og andre dyr, så læs bøger om dette hjemme, vis ham billeder i bogen og se tingene i virkeligheden og tal om det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Syng sange, også gerne sange med fagter og hvor I bevæger jeres krop imens I synger. F.eks. "Hjulene på bussen", "Mon du bemærket har", "I en skov en hytte lå" osv. Der er masser af gode gamle børnesange at tage fat på og netop det at synge med ord og bruge sin krop imens er godt til at lære sprog.
Og så skal du naturligvis også sikre at han ikke har svært ved at høre - hvis han har problemer med væske i mellemøret, så hører han dårligt og har naturligt derfor også svært ved så at tale hele korrekt ...
Når alt dette er sagt, så lyder det dog som om at han er glad for at snakke og bruge sit sprog og det er vigtigst. Når lysten til at tale og kommunikere er der, så skal det nok komme og som sagt sker der jo hele tiden en udvikling - også hos jer, lyder det som om :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.