Svar: Tvangshandlinger

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Når jeg læser din beskrivelse af Frederik, så er den tanke som umiddelbart falder mig ind, om han mon er et barn der har problemer med sin sansemotorik eller sanseintegration...

Når vi skal forholde os til verden, så bruger vi vores sanser. Alle vores sanser - vores følesans, balancesans, vores evne til at mærke andre og mærke os selv, vores høresans osv. Det hele hænger sammen og vi er dybt afhængige af at vores sanser fungerer godt, når vi skal forholde os til den verden vi lever i.

Som I beskriver Frederik, så er han meget sensitiv, så har han generelt haft svært ved at forholde sig til verden. Når han har mødt andre, skulle forholde sig til skift i hverdagen, når der har været aktiviteter og forskellig uro omkring ham, når han har skulle møde nye ting, nye udfordringer, så har det altid været svært for ham - og jeg kan ikke lade være med at tænke på om det mon kan handle om at han jo netop i disse situationer bruger alle sine sanser ... og at hans sansemæssige bearbejdning derfor ikke fungerer optimalt.

Nogle børn har problemer med en enkelt sans, andre børn har problemer med flere sanser og når jeg læser jeres brev og beskrivelse af jeres dreng, så slår det mig, at han måske har et problem her ... Også fordi I nu fortæller at det nye er, at han har rigtig svært ved at stoppe med at tørre sine hænder eller tørre sig om munden med en klud. Han kan ligesom blive ved og ved - som om at han ikke rigtigt kan mærke det ...?

Der findes ergoterapeuter som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer og hvor man gennem leg får stimuleret barnet sanser og styrket barnet. Børn der er tilbageholdende og meget forsigtige vil faktisk ofte efter sansemotorisk træning begynde at lege mere, bruge sig selv mere og i det hele taget ændre adfærd. De får mere mod og tør pludselig kaste sig mere ud i leg - og tør pludselig også lege mere med andre børn og tør eller er pludselig i stand til at være med andre i større forsamlinger ...

En ergoterapeut eller fysioterapeut vil også kunne observere om jeres dreng har problemer med berøring, med det der også hedder taktil skyhed .. Hvordan har han det generelt med berøring - holder han af kys og knus, eller er det ubehageligt for ham? Går ham på bare tæer, irriteres han hud af strømpesømme, vaskemærker og lignende? Hvordan har han det med at lege med fingermaling og lege ...

---

---

... med sand, vand og mudder?

Børn med taktil skyhed vil normalt ikke bryde sig om at lege disse lege og irriteres f.eks. ofte over at blive tørret med en klud i ansigtet - men måske er det netop følelse af dette, jeres søn undersøger og naturligt har svært ved at slippe, fordi han generelt har svært ved sin berøringssans. Det at han jo er blevet vasket og tørret meget hele vinteren igennem på grund af snotnæser osv. som far siger, kan jo have gjort at han nu føler en eller anden interesse for netop berøring af den fugtige klud ... håber I kan følge mine tanker :)

Det er normalt at børn har tvangshandlinger - til en vis grænse naturligvis. Børn gentager ting igen og igen, fordi de undersøger og fordi de vil selv. De har brug for faste ritualer og jo mere rituelt det er, jo mere trygt er det også - børn elsker f.eks. ofte at høre den samme historie igen og igen, til de kan den uden ad :)

Børn leger også lege, som indeholder tvangshandlinger - f.eks. lege som "ikke træde på stregerne mellem fliserne', det har de fleste af os prøvet uden at de på nogen måde er eller har været unormalt. Men man kan godt få tvangshandlinger i en sådan grad, at det begynder at blive invaliderende, fordi de påvirker hverdagen og ens daglige liv for meget.

---

---

---

Tvangshandlinger er gentagende ritualer, fysiske handlinger som styres af faste regler og systemer. Der vil ofte være tilknyttet angst og/eller ubehag til tvangshandlingen. Det betyder at netop det at gentage situationen, følge det bestemte ritual, skal lette netop den angst og det ubehag man føler. Man er altså nødt til at gøre en bestemt handling igen og igen og i et bestemt mønster for at få det bedre.

Når man lider af tvangshandlinger, så vil man naturligt forsøge at undgå de situationer, ting eller personer, som udløser tvangshandlingen. Man kalder det Obsessive Compulsive Disorder (OCD) og der er her tale om en angsttilstand, hvor man har tvangshandlinger eller tvangstanker. Det kan opstå hos alle, også hos børn, men hos de fleste ses det først omkring 8-10 års alderen eller i teenageårene og der er ikke noget i det du umiddelbart fortælle omkring din dreng, som lyder tvangspræget i den forstand.

Jeg hælder derfor mest til at I skulle overveje om jeres dreng kunne have glæde af noget sanseintegrationstræning og I må meget gerne give mig en tilbagemelding om, hvad tiden bringer for jer :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---