Svar: Opdragelse af dreng på 17 mdr.

---

Kære Mette

Som udgangspunkt er det en rigtig god idé at give børn små korte og præcise meldinger og ikke stille alt for mange spørgsmål. Når man ikke er ældre end jeres dreng, så kan man slet ikke tage stilling til hvorvidt man vil have æble, pære eller banan, om man vil have en ren ble på, om man vil have den blå eller røde trøje på osv.

Det kan virke rigtig sødt og imødekommende en gang imellem at lade barnet pege og vælge - og det må man naturligvis også gerne - men visse ting kommer man lettere igennem, hvis det hovedsageligt er forældrene der tager beslutninger og har lidt faste regler.

Børn har brug for regler, fordi regler giver tryghed. Det skal naturligvis være regler som passes ind efter barnets alder og udviklingstrin, det skal være regler, hvor man netop møder barnet og anerkender sig barn. Og man kan sige at helt overordnet, så er det ganske fornuftigt at mor og far har samme regler.

Men, for der er jo også et men - og det handler om at vi som forældre også er forskellige. Vi er forskellige i kraft af vores baggrund, vores opvækst, måden vi selv er blevet opdraget på, måden vi er blevet mødt på i vores barndom og voksenliv. Vi er også forskellige i kraft af at være kvinde og være mand og jeg tror det er meget vigtigt at man ikke forsøger at gøre tingene fuldstændig ens, men netop ser forskelligheden som en styrke.

Det lyder pædagogisk rigtig fint det du fortæller omkring måden du gør tingene på hos jer - du sætter små regler, stiller ikke for mange spørgsmål, men siger kort og godt "kom nu skal du skiftes!" eller lignende. Det er rigtig fint.

At din kæreste gør det på en anden måde behøver ikke være et problem. Han lyder i hvert fald ikke til selv at være generet af at jeres ...

---

---

... dreng på den måde skal have tingene at vide mange gange og det lyder også som om at de to nyder at være sammen og er glade for hinanden.

Jeg tror ikke jeres dreng tager skade af at far møder ham anderledes end du gør, det vil jo sandsynligvis gøre, at jeres dreng lærer at vi alle er forskellige - men igen, bør de overordnede regler være de samme. Det er vigtigt at I som forældre her fremstår som en helhed, så jeres dreng ikke vokser op med at siger den ene nej, så kan man bare gå til den anden og få et ja. Så de overordnede regler skal I være enige om og melde klart ud.

Det kan være regler om at man sidder ved bordet, når man spiser eller at man ikke må hoppe i sofaen, fordi den går i stykker - og det kan her være ganske fornuftigt ikke at spørge jeres dreng "må du godt hoppe i sofaen?", men i stedet gå hen, tage ham ned og sige "du må ikke hoppe i sofaen, den går i stykker" og så aktivere ham på en anden måde. Det vil hjælpe ham til at huske den regel på sigt.

---

---

---

Så som udgangspunkt vil det være en rigtig god idé at I taler om hvilke overordnede regler I gerne vil have hos jer. Det vil også være rigtig godt at I taler om, hvordan I hver især er blevet opdraget - måske er din kæreste opdraget meget strengt, med meget hårde rammer og har derfor et ønske om at "sådan vil han ikke opdrage sin egen dreng", hvilket så nogle gange kan gøre at man kommer i den modsatte grøft, hvor der næsten ingen regler eller grænser er - og det går heller ikke.

Jeg vil foreslå dig/jer at læse min nyeste bog "Sådan støtte du dit barns udvikling" - netop omkring hvordan børn lærer og udvikler sig og hvordan vi som forældre skal møde dem bedst.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---