Svar: Fedt i kosten efter 12 måneder?

---

Kære Ditte

Tillykke med 1 års fødselsdagen :)

Det er helt korrekt at det anbefales at du nu giver letmælk i stedet for sødmælk og du behøver heller ikke i samme grad tilsætte ekstra fedtstof til al den hjemmelavede mad. Det er dog samtidig vigtigt ikke at lade din dreng spise helt så fedtfattigt som I voksne sandsynligvis gør - han har stadig brug for fedtstof og derfor anbefales f.eks. også letmælk fremfor skummetmælk og minimælk, som børn faktisk først bør få omkring 3 års alderen. også surmælksprodukter bør være af letmælkstypen og altså indeholde 1,5% fedt.

Fedtstof sikres ved at bruge f.eks. smør eller plantemargarine på brøddet, give ham sovs, ost osv. Og også ved at medtænke f.eks. fisk i hans daglige indtag, fordi fisk indeholder gode og helt essentielle fedtsyrer som hans hjerne og nervesystem har brug for, for fortsat at udvikles.

Vi har brug for fedt og især vores børn har brug for at få fedt via kosten, men ikke alle slags fedtstoffer er lige gode. Fedt i maden inddeles i 3 forskellige slags fedtsyrer:

Mættede fedtsyrer: Især i fede mejeriprodukter, smør, Kærgården, margarine og lignende.

Enkeltumættede fedtsyrer: I stort set alle fedtstoffer, men især olivenolie og rapsolie.

Flerumættede fedtsyrer: Det vi også kalder omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Findes især i bløde margariner, planteolier og i de fede fisketyper.

Vi skal have mindst af de mættede fedtsyrer fordi de øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning. Derimod er det vigtigt at spise plantebaseret fedt, f.eks. raps-, oliven- eller vindruekerneolie, eller fedt, som vi får via f.eks. fisk. Det anbefales at man til børn varierer indtaget af fedt så barnet får så forskellige typer af fedtstoffer som ...

---

---

... muligt.

Det er korrekt at han bør fortsætte med D-vitamin dagligt til han er 2 år gammel. Når han bliver i stand til at tygge bedre - ofte omkring 1½ års alderen vil du kunne give ham en daglig multivitamintablet som indeholder den mængde d-vitamin han har brug for (10 mikrogram) og så er han dækket den vej igennem. Om det er 5 dråber eller mere afhænger af hvad produkt man køber, her er du nødt til at læse på produktet :)

Jernbehovet sikres nu gennem kosten og da vi ikke selv kan danne jern, er vi nødt til at spise os til det. Ikke alle fødevarer indeholder lige meget jern. Kød, fisk og skaldyr indeholder meget jern i en form, som let optages. Men jern findes også i grøntsager og fuldkornsprodukter.

---

---

---

Der er mest jern i okse, kalv, and, struds og vildt og mindre i lyst fjerkræ, som kylling og kalkun. Der er også meget jern i indmad, - lever og hjerter (f.eks. i leverpostej).

Skaldyr og fisk er også en vigtig kilde til jern og derudover brød og andre kornprodukter, der er grove, langtidshævede eller lavet på surdej (eksempelvis rugbrød). Bager du selv, skal du lægge kerner og hvedeklid i blød i nogle timer, og du kan tilsætte f.eks. sesamfrø, der også indeholder jern.

Tørret frugt som rosiner, svesker, dadler og også figner indeholder jern og også nødder og mandler er jernholdige. Her skal man dog være opmærksom på at tørret frugt også kan indeholde store mængder sukker og dermed ikke er så godt for tænderne og at nødder kan være farlige, fordi de kan sætte sig fast i halsen. Men lidt mysli (knuste nødder og kerner) på et surmælksprodukt kan man godt begynde at give barnet, i takt med at det bliver bedre og bedre til at tygge.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :) Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---