Svar: Nægter af drikke til måltiderne
Hej med dig
Det lyder som om at du har forsøgt med meget forskelligt at drikke, men uden større held - det som umiddelbart slår mig, når jeg læser listen af die forsøg er, at du ikke har givet ham almindelig vand fra den kolde hane - og det er faktisk det han skal have.
Du skal ikke koge hans vand og du skal ikke servere lunkent vand - han skal heller ikke have isvand, men han må gerne få almindeligt postevand fra den kolde hane.
Du fortæller ikke hvordan du tilbyder ham vandet ... jeg synes du skal give ham det enten af et snapseglas, som passer i størrelsen til han lille mund eller forsøge med en tudkop. Det skal være en almindelig gammeldags type, som du kan købe i de fleste supermarkeder, som fungerer sådan at når koppen tippes så kommer vandet ud. Han behøver altså ikke suge, for at få væske, men får det automatisk i munden.
Derudover tænker jeg at det er vigtigt at du nu forsøger at tilbyde ham skemad 3 gange dagligt og det er vigtigt at du ikke giver ham alt for store portioner. Hvis han spiser meget af gangen, så kan det faktisk godt fjerne hans behov for eller lyst til væske - så du skal prøve at finde en balance, hvor han har plads til både skemad og mælk. Det er bedre at han spiser 1½ dl. skemad 3 gange dagligt og så drikker end det er at han spiser 2 dl 2 gange dagligt ikke vil drikke ...
Han har stadig brug for mange amninger og det er vigtigt at du sikrer ham væske den vej igennem - det giver ham også blandt andet kalk og det har han brug for.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Sover fra 8-9
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og sover dagens næste lur 10:30-11:30 som nu
Frokost 12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Sover igen fra 13-14:30
Eftermiddag 15: Tilbydes lidt ...
... frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og ammes også stadig om eftermiddagen
Powernapper
Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk i mosen, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19:30
Sen aften eller tidlig nat 23-01: Ammes og sover videre
Som du kan se har jeg lavet en plan ud fra de tider du har angivet - forskellen på din og min plan er, at jeg nu foreslår at du giver ristede rugbrødsbjælker, agurk, frugtbåde i hånden som din dreng kan øve sig mundmotorisk på. Det vil også støtte ham i at skulle drikke og øve ham i at indtage føde på en ny måde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vand af kop gives naturligt sammen med maden - og her koldt vand fra hanen - bliv ved med at forsøge, for øvelse gør også mester og han lærer det efterhånden, givet af snapseglas eller af gammeldags tudkop :)
På sigt skal amningerne skæres ned, men lige nu har han stadig brug for amning inden hver lur. I takt med at han bliver ældre, så skulle han gerne begynde at sætte sit indtag af både mad og væske op og sit indtag af brystmælk stille og roligt ned. Lige nu lyder det som om at du sikrer hans behov for væske rigtig fint ved brystet og det vil være sandsynligt at han i takt med at det bliver mindre (i 7 måneders alderen) at han så naturligt også vil begynde at drikke mere af koppen.
Med hensyn til hans søvn og powernaps, så har du naturligvis ret i at det vil være hensigtsmæssigt at arbejde på to lidt længere lure i løbet af dagen ... men hvis han lige nu trives med at sove som du beskriver, så fred være med det :)
Det er korrekt at din menstruation kan ændre smagen af din mælk og det kan gøre at han begynder at afvise brystet nogle gange - det skyldes hormoner og det ændre sig igen i takt med at menstruationen stopper :)
Med hensyn til at være væk hjemmefra et par timer - mon ikke han vil drikke af en tudkop, hvis du ikke er hjemme og han er tørstig ... :)
Rigtig meget held og lykke, håber du her har fået både lidt ro og lidt idéer med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.