Svar: Madplan og portionsstørrelser
Kære Mor til 2
Det lyder som om at det går rigtig godt hos jer, du har en stor og dejlig dreng, som umiddelbart spiser godt og som har en naturligt nysgerrighed og interesse for mad. At han lige nu begynder at interessere sig lidt mere for din mad er rigtig godt, det skal du udnytte og han må godt få mad med mere bid og mere smag - han skal stadig også have sin grød og mos, men mere mad i hånden, som han selv kan gumle på, vil være rigtig godt.
En dagsplan vil se således ud:
Tidlig morgen: Ammes evt.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, og må her også gerne få små bidder af en bolle, for at øve sig lidt i at tygge. Vand af kop.
Puttes uden flaske til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, der kan nu gives ris i maden for at give mere bid, og du kan supplere med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller en kartoffelbåd, kogte grøntsager eller lignende i hånden, som han kan sidde og gumle på selv.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden, suppleres med lidt flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. Mælken her springes ofte over.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris med sovs (f.eks. boller i karry), grøntsager moses mere og mere med gaffel for at give mere bid og tyggemodstand, kogte stykke blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på selv. Bitte små bidder af indmaden af en frikadelle kan du give ham i munden med dine fingre, så han oplever at få nye ting og mad også fra din tallerken :)
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske
Som du kan se ligger flaske/amning nu fire gange i døgnet - tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er således formiddag og eftermiddag at mælken nu fjernes og i stedet erstattes med lidt større mellemmåltider og vand af kop.
Han er en stor dreng og har naturligt brug for en del væske, derfor er det vigtigt at han får mælk nok, men også vigtigt at han får vand, så væskebehovet dækkes. Vand gives til alle måltider og som tørstslukker derimellem.
Det vil sandsynligvis være passende, hvis han i sine flasker får mellem 150-200 ml. Om dagen ikke helt så store flasker som om aftenen. Samlet vil det være rigtig fint, hvis hans indtag kunne ligge mellem 650-750ml mælk i døgnet. Og derudover altså vand af kop.
Det ...
... kan ikke udelukkes at han får mere fra dig end du umiddelbart tror og at det at han ofte først får flaske mellem 02-04 og så derefter også ammer hos dig gør, at han ikke har appetit morgen og formiddag. Derfor kan du godt overveje om du vil forsøge at få ham til at tage en flaske sen aften, som han kan spise mere eller mindre i søvne - så han længste søvnstræk ikke ligger mellem kl 20 og 02, men i stedet ligger mellem kl. 24 og 06, hvor han så kan få lidt bryst - og på sigt måske helt springe over og i stedet starte dagen med grød i stedet for mælk ...
I nogle familier fungerer det bedre, hvis man springer morgenamningen over og så ammer om formiddagen efter grøden, netop for at sikre plads til grød om morgenen :)
Han må gerne få større mængder mad nu - en normal portion ligger mellem 1-2 dl. færdig grød eller mos og det må han gerne få. Netop fordi antallet af flasker sættes ned, vil det være naturligt at maden fylder lidt mere. Men du skal naturligvis stadig sikre dig at han ikke spiser så store mængder, at han ikke drikker nok :)
Det lyder for mig som om at jeres dreng er parat til mere rigtig mad, mere smag og mere bid, mere mad at sidde med selv og du skal udnytte det. Sundhedsstyrelsen taler faktisk om at der netop nu er et vindue som man skal søge at udnytte:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
"Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, SST, 2005).
Og jeg tænker at det er dette vindue I har åbent lige nu - så udnyt det endelig, det forebygger kræsenhed at få mere variation i ham lige nu, hvor han har en naturlig lyst til at smage og putte i munden :)
Start gerne måltiderne med lidt i hånden, f.eks. også om morgenen. han kan sagtens sidde med lidt appelsinbåde eller lignende og sutte saften ud af dem osv. og så kan du følge efter med grøden :)
Det at sidde med noget som optakt til den anden mad, stimulerer ham, hans mundmotorik, hans enzymer, spytdannelse og han bliver samtidig gjort opmærksom på at det er ved at være spisetid nu :)
Håber du kan bruge disse råd og dagplanen videre, fortsat held og lykke - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.