Svar: Søvnrytme, putterutine
Hej med dig
Velkommen til og tillykke med den lille dreng :)
Netop i 3-4 måneders alderen sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng. Han begynder at kunne se længere, opfatter rummet han er i på en anden måde, han begynder at skelne mere og mere bevidst om han er hjemme eller ude osv. Samtidig sker der ofte også en ændring i børns søvn og man oplever ofte at barnet begynder at powernappe lidt mere dagen igennem. Samtidig vil mange børn også have behov for mere mad, fordi deres ekstra store opmærksomhed på verden gør, at de let lader sig forstyrre, når de spiser og derfor kommer man let ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem ... og det lyder lidt som om at det måske er det, der er ved at ske hos jer.
Du fortæller godt nok at han om aftenen og først på natten kan sove op til 6 timer uden at få mælk - det er super flot i forhold til hans alder og slet ikke hvad man kan forvente. Men dejligt for dig. Det betyder dog også at han naturligt er nødt til at spise lidt hyppigere resten af døgnet, for at få sit behov dækket.
Det vil være en rigtig god idé at arbejde på en søvnrytme og en putterutine, hvor han ammes inden han skal sove. Og faktisk kan det godt i denne alder være en fordel at du ammer ham to gange mellem hver lur. Bare i en periode. Du kan gøre det at du ammer fra det ene bryst, når han vågner af en lur, og ammer ham fra modsatte bryst inden han så skal puttes igen. Sandsynligheden for at han vil sove længere er større, hvis han har fået godt med mælk inden putning.
Det kan heller ikke udelukkes at han er så vågen om dagen som han er, fordi han mangler mad. Det ser man nogle gange, at børn som er meget vågne, har brug for at få mælkemængden sat op, så jeg synes du skal forsøge at amme ham to gange mellem hver lur - altså fra begge bryster.
Derudover så tænker jeg at du skal arbejde på at han sover 3 lure i løbet af dagen - og ja, det er alt for lidt kun at sove 2½ time samlet i løbet af en hel dag. Børn i din drengs alder har ...
... brug for ca 15 timers søvn i døgnet. Det kan fint være fordelt sådan at barnet sover 10 timer om natten og 5 timer om dagen. Det kan også være at barnet sover 11 timer om natten og 4 om dagen - men det er helt sikkert mere end de 2½ time du fortæller om ....
De tre lure bør være en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen/først på aftenen. Formiddagslur og middagslur er naturligt ofte længere end den 3. lur. Det er også sådan at den 3.lur i denne alder ofte ligger så sent på dagen, eller så tidligt på aftenen, at den naturligt påvirke tidspunktet, hvor barnet går i seng - og kl 21 som hos jer lyder fint :)
En plan I kan arbejde hen imod kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7-8: Vågner med en amning
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 13: Ammes og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16-17: Ammes og puttes til 3. lur
Aften 19-21: Ammes, spiser hyppigt og tanker sig op til natten, puttes
Sen aften 24: Ammes og sover videre
Midt nat: Meget flot at kunne sove uden mælk.
Tiderne er kun som rettesnor for at give dig en idé om, hvordan dagen kan skrues sammen.
Det er vigtigt at du aktivere din dreng rigtig godt i de vågne perioder, så han stimuleres både motorisk og mentalt og dermed naturligt også er mere parat til at sove, når han så ammes og efterfølgende puttes.
Der kommer naturligt mere rytme, når barnet begynder med skemad, det vil her være passende at arbejde på en rytme, hvor han får skemad når han vågner og bliver ammet inden han skal sove, så på den måde leder ovenstående tanker / min plan altså videre til næste skridt - og din dreng bliver naturligt også ældre og da han nu er knap 4 måneder, så vil du sandsynligvis opleve at I kan lave lidt flere rutiner og fast plan for dagen om en månedstid. Men lige nu håber jeg at ovenstående kan hjælpe lidt på vej, fortsat held og lykke :)
Læs også min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" netop omkring børn, søvn, forventninger, putterutiner osv. :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre