Svar: Mit barn afviser mig

---

Kære Louise

Det er helt naturligt at børn i perioder foretrækker den ene forældre frem for den anden og når det er far, som henter, bringer, bruger mest tid sammen med jeres datter - ja så er det også naturligt at hun ofte foretrækker ham til de fleste ting ...

MEN, det betyder ikke at du ikke også har en plads i hendes hjerte og det viser hun jo også tydeligt, når I to er alene. Hun er meget fint knyttet til dig og nyder også de stunder I to har - men når far viser sig, så bliver det svært.

Du skal medtænke, at jeres datter også lige nu gennemgår en alder, hvor hun er gang med at undersøge hvordan hun med sin opførsel påvirker andre, og hvordan andre reagerer på hende, de ting hun siger, de ting hun gør. Hun har også en alder, hvor hun begynder at forholde sig til at hun er en pige, mor er en pige og far er en dreng. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og man ser det ofte ved at barnet begynder at sige "jeg" eller "det er min" eller f.eks. "min mor" eller "min far" og netop på den måde begynder at blive bevidst om hvem de selv er.

Selvbilledet udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Jeres datter bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, når hun bliver irettesat, når hun får at vide, at hun gør noget forkert. Hun er meget følsom og meget sårbare overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.

Det er vigtigt at du forsøger ikke at reagere såret, når jeres datter afviser dig, for det skal sjældent tages personligt, det handler bare om at hun lige nu er mest tryg ved far. Hvis hun mærker at du trækker dig, så bliver hun et eller andet sted bekræftet i at I to ikke skal være sammen og derfor er det vigtigt at du stadig er med på banen, men naturligvis med respekt for at hun nogle gange har brug for far.

Det er også meget vigtigt at far ikke automatisk bare tager over, når jeres datter afviser dig, men lige ...

---

---

... vurderer situationen og støtter op om at du kan ligeså godt som han kan. Hvis jeres datter f.eks. protesterer over at du giver hende jakke på og hun vil have far til det, så må far godt sige "nu er det mor der giver dig jakken på skat, far er lige her imens" så hun fornemmer at far faktisk synes det er okay, det du gør.

Det er også vigtigt at hun mærker at I forældre er glade for hinanden og at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden. Det er vigtigt at hun ser jer knuse og kramme hinanden. Det er vigtigt at I overfor hende fremstår som en enhed og ikke diskuterer over hovedet på hende om I nu skal reagere på den ene eller den anden måde. Når hun kommer hen til jer, bliver sur fordi I kysser og hun ikke vil have det, så er I nødt til at holde fast i at det har I ret til, det vil I blive ved med og vise hende, at I virkelig holder af hinanden, så hun ikke får fornemmelsen af at kunne splitte jer.

Samtidig er det også vigtigt at I inviterer hende med ind i jeres samhørighed, lader hende blive kysset, krammet og knust, så hun mærker at der også er plads til hende, at der er plads til jer alle sammen. I kan nogle gange lade kys og kram tage ekstra overhånd, så hun bliver overdænget med kys af jer begge to og situationen derfor ender sjovt :)

---

---

---

Og så er det en god idé at I laver ting sammen alle tre, men også at I laver ting med hende hver for sig. Det vil være rigtig fint at far og datter har noget sammen, som kun de to laver, ligesom det vil være rigtig godt at du og din datter gør noget samme - pigeting som mor og datter kan, netop fordi I er piger :)

Jeg ved fra dit tidligere brev at du er gravid og dette kan naturligt også spille ind og gøre at lillepigen foretrækker far - du ændrer dig, du bærer hende ikke som tidligere, løfter hende ikke op på samme måde osv. og hun mærker forandringer med dig, hvor far er den samme som han altid har været ...

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke til jer alle :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---