Svar: Væk med amning om natten og måske også lidt om dagen
Kære Anja
Tillykke med at du venter igen :)
Det kan godt være at det at du er gravid, naturligt vil gøre en ændring i forhold til amning. Din mælk vil ændre smag, på grund de hormonændringer der sker og det kan gøre, at din datter af sig selv begynder at sige fra overfor brystet - det er ikke sikkert, men det kan ske ... så måske er du på den måde hjulpet lidt på vej ...
Det vil være rigtig godt hvis du mere eller mindre fra dag til dag kommer ned på at amme 3 gange dagligt. Lige nu ammer du 5 gange og det vil være godt at fjerne amningerne om dagen først. I stedet for bryst om dagen skal din datter have mellemmåltider og så skal I have indført et nyt putteritual, hvor du med beroligende hænder, lidt beroligende ord osv. putter hende - det skal være noget som du også kan overføre til natten.
Det er meget nemmere at ændre vanerne om dagen først og så overføre de nye ritualer til nat og aften. Om dagen har du naturligt mere overskud til at lave ændringer og holde fast i de nye ritualer, om aftenen, hvor du selv er træt, er det svært at ændre særlig meget :)
Jeg synes du skal fjerne begge amninger om dagen på en gang, hvis det ikke går, så synes jeg du skal fjerne formiddagsamningen først og derefter amningen inden middagsluren - også selvom hun er gladest for sin formiddagsamning ... dette fordi det giver mere plads til rigtig mad og at mere mad, er en forudsætning for også at kunne undvære mælken.
Når hun bliver 10 måneder skal I ned på 2 amninger dagligt og det vil her være rigtig godt at du bibeholder amningen inden putning. Den anden amning hun så skal have, kan være enten sen aften eller meget tidlig morgen - det er her forskelligt, hvad der passer bedst. Omkring 12 måneders alderen vil det være fint at gå ned til en amning dagligt og denne kan så stoppes, når både mor og barn føler det er passende - og som sagt, så giver det måske sig selv hos jer :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop
Formiddagslur - og jeg vil her foreslå dig at du starter med at sætte hende i barnevognen, triller en tur, lader hende mærke vinden i ansigtet, se på ting I triller forbi og på den måde få hende til at sove, uden at blive ammet. Giv hende lidt frugtbåde eller lignende at gumle på, så hun stadig får noget i munden, som hun er vant til - men altså ikke mere bryst.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, pastaskruer, stykker af frikadelle og lignende. Suppleres også gerne med grøntsagsmos med kød ...
... eller fisk (hjemmelavet eller gerne fra glas), vand af kop.
Puttes til middagslur og igen fjernes amningen inden og det er også her en god idé at indføre et fast gå- ritual lige nu, så hun lærer at sove uden brystet i første omgang.
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop. Gerne også en lille portion tykmælk med revne æbler, banan eller lignende.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller, (kød eller fiskedeller), kartoffelmos og millionbøf, laks, fiskefilet osv. Hvad I nu kan finde på - retter med hakket kød og sovs er ofte et hit :) Vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød inden sengetid, så du er sikker på at hun ikke går sulten i seng
Ammes og puttes til natten i egen seng ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal slet ikke overveje at give flaske - det er ikke anden mælk din datter har behov for, det er nedtrapning i mælkeindtaget, så flaske skal ikke erstatte brystet. Hun skal nu lære at sove uden at få bryst/mælk først.
Det er ikke et spørgsmål om at din datter skal forstå at hun ikke behøver mælk om natten, det er snarere et spørgsmål om at få indført nogle rutiner, hvor det slet ikke er nødvendigt. Både ved at sikre hende mad nok i løbet af dagen og f.eks. ved at indføre en godnatgrød inden sengetid - men så også ved at indføre nye rutiner, et nyt ritual.
Og her opstår også forklaringen på, at din datter vågner og søger dg, at du skal holde hende i hånden eller tage hende op og sidde med hende.
Som det er hos jer lige nu, så falder din datter i søvn med brystet og hun forbinder således det at sove med at være i din favn og have brystet i munden. Hun skal nu lære at sove uden denne afhængighed - hun skal lære at sove i sin seng og forbinde sin seng med stedet, hvor hun falder i søvn (barnevognen om dagen).
Det er sådan, at når vi sover, så har vi alle sammen små opvågninger, hvor vi registrerer at alt er som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi roligt videre - men hvis de ikke er det, så vågner vi og kan ikke sove, før alt atter er som det skal være - altså hvis din datter sover i din favn og forbinder dig med at skulle sove, så vil hun ikke kunne sove i sin seng. Så vil hun naturligt vågne op og først sove videre, når hun mærker at du er der - præcis som da hun faldt i søvn.
Dette handler om søvnassociationer, som du kan læse meget mere om i min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" :)
Håber at du her har fået lidt overblik over, hvordan I kommer videre hos jer - rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet