Annonce

Annonce

Brev:

Den bedste vuggestuestart?


11. april 2011

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Den bedste vuggestuestart?

Hej Helen.

Ja så er jeg her igen :)

Denne gang handler det om vuggestue og om at jeg begynder at arbejde igen.

Vores dreng har fået vuggestueplads her fra 1. maj så han starter lige lidt inden han fylder et år.

Vi er rigtig glade for at have fået plads, dels fordi jeg skal tilbage på arbejde fra netop 1 maj, dels fordi vi kan mærke på vores dreng at han trænger til at lege med nogle andre børn.
Vi har ikke mange bekendte med børn i hans alder og når vi en gang imellem er sammen med nogen kan vi se hvor meget han får ud af at lege med dem, han sover fx altid godt om aftenen efter sådan en legedag.

Når det nu er sagt har jeg en del tanker vedrørende hans vuggestuestart.

Jeg er lidt bekymret for om han er for lille, der har jo lige været så meget i fjernsynet om at børn helst skal være hjemme til de er to år gamle, og han er jo knapt et år.

Han er en stærk dreng med stor eventyrlyst og han er meget social, men han går fx. ikke endnu. Vil han blive tromlet lidt i en vuggestue?

Jeg tænker også meget på selve indkøringen.
Jeg starter jo på arbejde fra 2. maj så det bliver min kæreste der skal køre ham ind da han læser og har mere tid om eftermiddagen.

Vores dreng er ret morsyg for tiden, umiddelbart synes jeg derfor at det er en god ide at det netop er faderen der kører ind i vuggestuen men jeg har samtidigt hørt om børn der blev vrede/bange for at være sammen med deres far, da det var ham der afleverede dem i det der nye sted, og det er vi jo ikke interesserede i.

Kan vi bytte lidt undervejs i indkøringsfasen eller det bedst at ...


Annonce

... det er den samme der afleverer hver dag.

Jeg har også tænkt meget på det her med at jeg begynder at arbejde.
Min mand og jeg er af den holdning at vi har fået børn for at være sammen med dem, men vi kan jo ikke leve af kærlighed og kildevand, og da min mand læser er det mig der er den primære indtægtskilde.

Vi har ikke mere barsel tilbage og jeg har allerede holdt en måneds ferie for at få det hele til at gå op indtil vuggestuen havde en plads klar.

Jeg er selvstændig freelancer (jeg arbejder for 2-3 forskellige firmaer) og har derfor meget skiftende arbejdstider. Nogle dage har jeg helt fri.

Jeg vil rigtig gerne give vores dreng en fast rytme i hverdagen og jeg vil også gerne have at han ikke har så lange dage i vuggestuen.

Vi har forestillet os at jeg derfor afleverer (jeg møder oftest 9 eller 10) og at faderen henter (han har senest fri kl 15, tit før).

Men hvad med de dage hvor jeg har fri? Jeg tænker jo straks at der skal han bare være hjemme med mig og slappe af, men ville han have bedre af at gå i vuggestue fast hver dag fra mandag til fredag? Mine fridage ligger jo lidt som vinden blæser (jeg har dog altid fri i weekenden) vil det være forvirrende for ham at holde fri med mig?

Jeg kunne jo hente ham rigtig tidligt de dage jeg havde fri, så ville han opleve at hverdagen var nogenlunde ens.
Jeg vil jo egentlig helst være så meget sammen med ham som muligt men det skal jo ikke gå ud over ham at mit arbejde er så forskelligt.

Håber du kan hjælpe os med at få givet ham den bedste start på vuggestuelivet.

Med venlig hilsen
Nanna

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce