Brev:

Hjælp til at forstå vores 3½ årige

Kære Helen

Tak, tak, tak for dit svar ang. dræn i ørerne, jeg er kommet helt overens med det nu og ser frem til at få det overstået.

Jeg er her imidlertid med et spørgsmål, der omhandler min store dreng. Åh hvor er det bare svært for tiden - for ham og for os som forældre! Det er lidt svært at beskrive, men han er bare så sur hele tiden.

Alt er en kamp; at få tøj på, tandbørstning, mad, komme i børnehave og at komme hjem igen. Når vi beder ham om noget vender han mundvigene nedad, kigger på os med "onde" øjne og siger fx. "dumme mor/far", "du er ikke min ven", jeg vil ikke være sammen med dig".

Vi har tidligere reageret meget på de ting, der kom ud af munden på ham, men enten er vi blevet immune eller også ignorerer vi det - det kan jeg ikke helt sætte fingeren på. Vi har tidligere været rigtig gode til afledning - synge, fortælle historier undervejs, men det er faktisk som om det ikke helt bider på mere. Han kan flippe helt ud på mig over at jeg synger, mens vi fx børster tænder, hvilket ellers har været vejen frem længe.

Jeg synes det er så svært i børnehaven, fordi jeg har lillesøster med på armen og ikke rigtig kan handle med andet end enten at lokke med fx en bolle, figenstang eller andet, når vi kommet hjem eller simpelthen sige "jeg bliver simpelthen nødt til at gå nu" (fordi lillesøster ofte græder da børnehaven er noget overvældende for hende - hvilket jeg ikke siger, men jeg kan jo ikke bare sætte hende fra mig).

Han er også blevet meget restriktiv overfor netop lillesøster på 10 mdr. Hun kan jo tage hans ting nu, da hun kan komme rundt og det bliver han - forståeligt nok - gal over. Problemet er at han om eftermiddagen, hvor jeg er alene med begge to gerne vil lege sammen med mig, men lillesøster må ikke være med og det er jo fysisk umuligt. Den anden dag, hvor hun tilfældigvis sov lagede jeg mærke til, at han slet ikke havde brug for mig i sin leg - lige indtil hun så kom op, så var det "moar skal vi lege sammen?" igen.

Lillesøster er iøvrigt EKSTREMT morsyg, det er kun mig (og mit hår!) der duer og hun skal nærmest sidde helt inde ...

... under huden, før det er ok. Selv når far er der kan han kun tage over, hvis jeg ikke er i rummet - og det er rigtig meget om eftermiddagen og aften, hvor vi alle er trætte. Vores overskud som voksne er ikke eksisterende, vi er så trætte begge to - den lille har ondt i ørerne, vågner om natten og vil kun have mor, den store drømmer rigtig meget, råber og skælder ud i søvne og har også behov for en voksen.

Så vi er brugte og det kan storebror sikkert mærke - er det derfor han reagerer som han gør? Eller er det en reaktion på lillesøster? Eller er det simpelthen fordi vi i afmagt måske skælder (for) meget ud og det gør han så også? I så fald hvordan bryder vi det...? Hvis jeg prøver at tænke på hvordan jeg lyder i løbet af dagen, så tror jeg måske jeg er meget restiktiv overfor ham, og det virker faktisk lidt som om vi er kommet ind i en ond cirkel med minus overskud - skæld ud (begge veje) - for lidt lydhørhed (begge veje) og måske også lidt rummelighed (også begge veje). Jeg synes det er så svært og jeg bliver da også ret ked af det...

Jeg har siddet lidt og læst om det du har skrevet om forskellige anfald - fortvivlelsesanfald og de anfald børn har for at opnå noget. Jeg har ekstremt svært ved at skelne mellem de anfald, han har for han har helt sikkert begge dele. Fx vil han enormt gerne se fjernsyn om eftermiddagen, hvilket vi næsten siger konsekvent nej til. Han fordyber sig meget i det han laver og har rigtig svært ved at komme fra det igen, hvilket har betydet at han ikke kan komme fra fjernsyn til aftensmad uden det vildeste anfald af raseri, og så er der jo ligesom ikke appetit. Her er han ret sikkert fortvivlet, men når han gerne vil se fjernsyn tror jeg han græder, fordi han vil opnå noget... hvordan tackler vi det?

Han er jo en dejlig, dejlig dreng, der ellers trives og er meget vellidt af både børn og voksne. Børnehaven har slet ikke nævnt noget om ovenstående, og når jeg tidligere har fortalt om vores kampe, så er de helt overraskede, for de side ser de ikke af ham.

Nå jeg håber det er til at fide hoved og hale i det hele... TAK :-)

Kærlig hilsen
os

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: