Svar: Putteforløbet aften og nat
Kære Lisette
Jeg vil lige starte med at sende dig en plan for dagen, som den kan se ud, med den alder din dreng har. Der er som du skriver en naturlig sammenhæng mellem hans høje indtag af mælk om natten og måske manglende indtag om dagen - men der er jo modsat jo også sammehæng mellem manglende indtag om dagen og at han så søger brystet om natten - for han skal faktisk have rigtig meget mad nu :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, evt. flaske
Powernappen her springes ofte over nu
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med kød eller fisk i mosen, vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet varierer efter hvornår han er stået op af sin middagslur og om han har powernappet sen eftermiddag eller sprunget denne lur over.
Sen aften 23-24: Ammes og/eller flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Det er som sagt vigtigt at han får mad og væske nok dagen igennem for at kunne undvære det om natten og planen her skulle gerne give dig lidt idé om, hvad behovet kan være :)
Da du gerne vil stoppe med at amme og på sigt overgå helt til at give flaske, så vil jeg anbefale dig, at du giver flaske om aftenen som nu. I stedet for at han får flasken i favnen og du så efterfølgende lægger dig med ham og ammer ham, fordi han har brug for dit bryst i munden, så synes jeg du skal forsøge at putte ham i hans seng, hvor du ønsker han skal sove.
Du skal elevere hans hovedgærde, så han ligger højere med hovedet, dette kan du gøre ved at komme en pude ind under hans madras, så hele madrassen løftes lidt op. Og så skal du give ham hans flaske i sengen, så han ...
... får den, der hvor han skal falde i søvn. Du skal stadig stå hos ham, berolige ham med din hænder på hans krop, så han mærker at du er der og så du giver ham ro - men han skal falde i søvn i sin seng og skal ikke længere have brystet efter flaske - og altså flasken i munden i stedet for brystet.
MEN, det du så skal arbejde på det er, at han stille og roligt når dertil, hvor han slipper flasken, lige smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. Han skal altså ikke falde i søvn med flasken i munden, men stadig lære at sove uden denne afhængighed. Det kan derfor også godt være, at du i en periode, hvor I indfører de nye rutiner, skal putte ham lidt senere end du gør nu, så du er sikker på at han er træt og helt parat til at sove netop når han slipper sin flaske.
Det er vigtigt at han falder i søvn i sin egen seng og ikke længere ligger hos dig, med mælkebaren frit tilgængelig. Derfor skal du også overveje, hvad du gør sen aften - om du vil amme ham der, eller om du vil give ham en flaske.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tidlig morgen kl. 05 tænker jeg dog, at det sikkert vil være dejligt for jer begge hvis han kan komme over til dig og blive ammet lidt og så sove videre i din seng. Tilsidst vil amningen naturligt blive udfaset, for jo mindre du ammer, jo mindre mælk vil du naturligt også producere ... men det kan være hyggeligt og rart for jer begge at sove sammen og dermed også vågne sammen, når dagen begynder :)
Det er rigtigt at du skal se på din dreng og se på hvordan han trives, og det lyder som om at han har det rigtig godt og ikke mangler noget. Men det er også vigtigt at du er opmærksom på hans indtag af mælk og rigtig mad og at han nu får den næring han har behov for, for at han fortsat kan vokse og trives :) Og ja, han kan sagtens vende op og ned på nat og dag, så han indtager største delen af sit mælkebehov om natten - og det går altså ikke på sigt. Derfor er du nødt til at sikre ham både mad og mælk nok hele dagen igennem og lære ham at om natten sover man :)
Håber du kan bruge dette - og det er super fint at du skriver tilbage - du behøver ikke undskylde - det kan ligeså godt være mig der nogle gange misforstår noget :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.